Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse
Kun masseproduktion kan gøre det billigt nok at energirenovere tusindvis af 30-50 år gamle betonlejligheder og typehuse, mener Albertslund Kommune. Prisen for renoveringen af 74 ens etplanshuse er over en million kroner per styk.
Poppelstien efter renoveringen.
Læs også
-
Lavere varmeregning lokker ikke husejere til isoleringsarbejdet
Læs mere om
Dokumentation
Tusindvis af betonlejligheder og typehuse fra 1960'erne og 1970'erne skal nu energirenoveres med de samme metoder, som de blev bygget med: Billig masseproduktion.
Det er planen i Albertslund, hvor 80 procent af kommunens boliger blev lynopført for 30-40 år siden.
»Vi skal have udviklet systemer, der gør energirenovering billigere. Det kan man gøre ved at lave et system og en metode, som kan gentages,« siger Hans-Henrik Høg, der er teamkoordinator i miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune.
Sammen med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow og rådgiveren Cenergia har kommunen allerede projekteret renoveringen af 74 ens etplanshuse på 119 m2. Prisen for renoveringen vil komme op på 1-1,5 mio. kr. pr. styk, fordi der også er problemer med skimmelsvamp i husene, og beboerne derfor formodentlig skal genhuses under renoveringsarbejdet. Desuden bliver boligarealet udvidet.
Kommunen er tæt på at lave en aftale med den første husejer, som forventes at kunne skære 90 pct. af varmeregningen efter renoveringen - eller ca. 10.000 kroner årligt.
Senere i år skal der desuden gang i renoveringen af over 2.000 etageboliger, rækkehuse og gårdhavehuse.
Stort potentiale på landsplan
Perspektivet i den nye standardrenovering rækker langt ud over Vestegnskommunens grænser.
1960'erne og 1970'erne var boomende byggeår, hvor industrielt producerede lejlighedskomplekser og typehuse skød op over hele landet. Men det var først efter den anden energikrise i 1978-1979, at staten begyndte at stille skrappe krav til energiforbruget i boligerne.
»Energimæssigt er betonbyggerierne typisk dårligere end de traditionelle murede huse, fordi der kun er lidt isolering i elementet, og der er større kuldebroer på grund af armeringen i elementet,« forklarer lektor Henrik M. Tommerup fra BYG DTU.
Ifølge et skøn som Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, selv betegner som konservativt, kan man spare 7.201 TJ til rumopvarmning i boliger fra 1960'erne og 1970'erne. Det er cirka en fjerdedel af potentialet for energibesparelser i den samlede boligmasse.
Selv om potentialet har været kendt i årevis er det ifølge seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi ikke lykkedes at få danskerne til at kaste sig over energirenoveringer.
»Selv om folk godt ved, at det kan betale sig at energirenovere, så vil de hellere bruge pengene på nyt bad eller nyt køkken.«
I 2004 undersøgte Ole Michael Jensen, hvad der holdt folk tilbage fra at lave energirenoveringer. Og en af de tilbagevendende forklaringer var, at folk helst ville undgå håndværkere og at det var for uoverskueligt at finde ud af, hvilke tiltag der kunne svare sig.
Derfor mener Ole Michael Jensen, at Albertslunds tilgang, hvor kommunen leverer et færdigt projekteringsmateriale og forsøger, at få byggevareproducenter til at udvikle billigere renoveringsprodukter er den helt rigtige.
»Det kan fjerne en del af folks angst for at kaste sig over energirenovering,« siger han.
