Ny teknologi skal fjerne de brændende fantomsmerter, som op mod 300.000 europæiske patienter med amputerede lemmer døjer med. I et nyt fireårigt projekt vil en række europæiske forskere udvikle en elektronisk stimulator, der kan neutralisere smerterne.

»Vi går efter at udvikle en teknologi, hvor vi ved hjælp af en ny type elektroder skal forsøge at manipulere med smerterne og ultimativt helt fjerne dem,« siger Winnie Jensen, lektor på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, som er projektets danske partner.

Projektet har fået godt 27 millioner EU-kroner.

Lykkes projektet, kan der være store perspektiver i behandlingen. I dag prøver lægerne typisk at hjælpe patienterne ved at give dem smertestillende medicin, men virkningen er oftest utilstrækkelig, og der kan være bivirkninger såsom sløvhed forbundet med indtaget.

Klinikchef og dr. med. på Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet i København, Christian Krarup, har tidligere hørt om elektronisk stimulans til at holde smerterne nede, men ikke til behandling af en specifik nervesygdom som fantomsmerter.

»Det lyder som et meget spændende projekt med perspektiv i. Fantomsmerter er et forholdsvis almindeligt, men alvorligt problem, som mange patienter føler sig invalideret af. Kan de blive fri for smerter uden brug af medicin, er det stort,« siger han.

Trådløs styring af impulserne
Forskerne vil skabe, hvad de kalder et human machine-interface, hvor elektroder bliver implanteret tværs gennem nerverne, der går ud til stumpen af armen eller benet. Elektroderne bliver kablet til en lille boks placeret et andet sted i kroppen, som sender elektriske impulser ud til enden af nerven.

»Nerverne fortsætter med at gro én mm om måneden, selv om de er blevet skåret over. Problemet er, at de ofte gror spontant og sandsynligvis sender ukontrollerede signaler fra kroppen til hjernen. Det er vores hypotese, at denne miskommunikation forårsager smerterne. Den vil vi derfor prøve at kontrollere og normalisere ved hjælp af den elektriske stimulation,« forklarer Winnie Jensen.

Stimulatorenheden bliver styret trådløst af en kontrolboks, som patienten f.eks. kan have liggende i brystlommen. Denne enhed skal indeholde den algoritme, som afgør, med hvilken frekvens impulserne bliver sendt.

»Fra denne boks vil vi kunne tænde og slukke for elektroden efter behov. F.eks. kunne man forestille sig et terapeutisk forløb, hvor man tænder for den i ti minutter ad gangen hver dag,« siger Winnie Jensen.

Hun understreger, at målet er, at systemet bliver så nemt at betjene, at patienten selv kan gøre det.

Men for forskerne bliver det ikke nemt. Elektroderne skal være bittesmå, ca. tre mm lange, men stadigvæk holde styr på op mod 32 individuelle baner inde i nerven. På den måde kan kontakten bliver langt mere specifik, end hvis man lægger elektroden rundt om hele nerven.

Første test på grise
Elektroden bliver produceret i Tyskland, men Aalborg Universitet vil hjælpe med designet pga. forskernes erfaring med elektrisk stimulering af nerver. Den lille boks, der udsender signalerne, skal udvikles på det franske it- og elektroniklaboratorium på universitetet i Montpellier sammen med MXM Neuromedics, og de elektroniske dele skal være klar inden for to år. Herefter går projektet ind i den kliniske testfase, som i første omgang består af at teste systemet på grise i Danmark.

»Grisene kan selvfølgelig ikke sige, hvad de føler, men deres nerver ligner vores, så vi kan finde ud af, om kroppen vil afstøde elektroderne over tid, eller de bliver siddende. Vi skal også se, hvor mange nervebaner vi kan få fat i,« siger Winnie Jensen.

Hun vil sende resultaterne af testene på grise videre til universitetshospitalet i Rom, hvorfra egentlige patienttest vil finde sted.

Selv om alle partnerne har erfaring med forskning i elektroders funktion på nervesystemet, er Winnie Jensen alligevel forsigtig med at love for meget. Ikke mindst fordi tidligere forsøg på behandling af fantomsmerter er kuldsejlet.

»Vores succeskriterium er, at patienten oplever en reduktion i smerterne, men det ultimative mål er selvfølgelig at fjerne smerterne helt. Hvis det virker, som det skal, forventer vi, at systemet på længere sigt også kan bruges mod andre typer smerter i nervesystemet. Men vi er ude at bryde grænser og skal prøve nogle ting af,« siger hun.