Ingeniører behøver ikke ryste på hovedet og finde det store viskelæder frem, næste gang et arkitekttegnet byggeri fyldt med svungne og krøllede former havner på deres bord. Med en nyudviklet støbeformsteknologi kan firmaet Newton nemlig levere søjler, bjælker og forplader i beton med alle de krummelurer, som arkitekterne kan forestille sig. Og til en pris, som bygherren vil være villig til at betale.

»I dag kan produktionsapparatet ikke klare de bløde former, arkitekterne tegner. Det er kun på byggerier som Guggenheimmuseet, der er råd til at have en snedker til at arbejde en uge for lave en støbeform. Men vores metode er så billig, at man har råd til at lave én støbeform og bare smide den væk bagefter,« siger Karl Christiansen, der sammen med kollegaen Anders Gammelgaard Nielsen, fra Arkitektskolen Aarhus, har udviklet metoden blandt andet gennem forskning på arkitektskolen.

Han vurderer, at prisen for et unikt betonelement kun vil være "lidt dyrere" end et standard betonelement.

»Det er svært at sætte kroner og øre på, fordi prisen også afhænger af de mængder, kunden vil have. Men vi ville kunne levere en unik form til ti procent af den pris en traditionel betonproducent skulle have.«

Flamingo i formen
Flamingo eller polystyrenskum, som er den korrekte betegnelse, er hovedingrediensen i de nye støbeforme, som opfinderne har patentanmeldt.

»Vi kan skære alle former med glødetråd, og vi kan regulere overfladens udseende ved at skrue op og ned for glødetrådens temperatur og ved at vælge forskellige typer polystyren. Betonens udseende har også meget at gøre med den type slipmiddel, vi smører i formen,« forklarer Karl Christiansen.

De to opfindere har med støtte fra Østjysk Innovation - der er baseret på kapital fra både offentlige og private kasser - oprettet virksomheden Newton Concrete Aps, der frem mod 2009 skal kommercialisere ideen. Opfinderne har allerede støbt både en bænk, der ligner noget Gaudi kunne have drømt om, en lydafskærmning samt søjler og bjælker, men indtil videre satser de to opfindere ikke på, at levere til husbyggeri.

»Vi starter, hvor det er mindst kompliceret. Så vi vil gerne lave belægninger, bænke, kanter, støttemure og trappeanlæg. Men hvis en arkitekt vil have en forplade eller andet til et byggeri, kan vi hurtigt lave det.«

Farvel til standarder
Udviklingsprojektet begyndte, fordi opfinderne var trætte af at høre på betonelementproducenter, der ikke havde tid til at lave forsøg med alternative produktionsformer.

»Når betonfabrikanterne har travlt som nu, så er det meget vanskeligt at få dem til at gå i gang med noget, der kan være kompliceret. Også selv om man er parat til at betale for det. De vil ikke pille ved produktionsapparatet,« siger Karl Christiansen.

I stedet gik de selv i gang med at udvikle en produktionsform, der passer til de ønsker og muligheder arkitekterne har i dag.

»Arkitekterne bruger de nyeste digitale værktøjer og kan derfor formgive på en måde, som ikke var mulig før. Men elementproducenterne hænger fast i produktionsformer, der er betingede af den industrialiserede produktions krav om standardisering. Det er paradoksalt, at vi - selv om vi har robotter, der er lige så gode og hurtige til at skære asymmetriske former som rette vinkler ? bliver ved med at lave elementer med plane flader og rette vinkler. Det, vi vil, er at få det individuelle tilbage, som man havde før industrialiseringen.«

Hidtil har de to opfindere selv skåret støbeformene til, men med robotter kan produktionen blive endnu billigere, forudser Karl Christiansen.

Sikker på succes
Foreløbig er den første rigtige opgave, dog kun i støbeskeen.

»Vi har drøftelser med arkitekter om nogle konkrete projekter, men det kræver, at bygherren vil gå med til eksperimentet. Derfor tager det lidt tid,« siger han. Opfinderen er dog ikke i tvivl om, at succeen nok skal komme. Selv i et nedgangsmarked.

»Der er altid bygherrer, der gerne vil give lidt mere for at få noget specielt. Desuden er produktet let at eksportere, fordi det jo dybest set bare er en computerfil og nogle informationer, der skal sendes. Jeg er slet ikke nervøs for, at vi ikke skal få solgt noget.«