blogs kategori-billede

NanoCover-up: smitter skandalen?

Af Peter Bøggild,  onsdag 20. feb 2008 kl. 12:02

Nanocovers varmluftsballon er piftet af en række nålespidse skandaler, og man kan kun håbe at balladen ikke smitter af på nano-forskning og industri herhjemme. Ærgeligt og åndssvagt!

Nanocover blev stiftet af den dømte selskabstømmer Leif Bundgaard Hansen fra fængselscellen, og siden det kom frem, er aktierne raslet ned. Medstifteren nåede heldigvis at sælge aktier for 50 millioner, et ganske pænt udbytte på et indskud på 3 millioner. Firmaet har tilmed solgt sine produkter via en metode der minder om pyramidespil - franchise rettigheder er blevet solgt videre og videre, og endt ude hos småfirmaer, der har gældsat huset for at få lov til at sælge nanocover produkter, med en minimal avance. Øv!

Hele historien er dækket ret grundigt af Børsen.

Resultatet er i første omgang at aktiekursen for Nanocover styrtdykker, og selskabet er på kanten af afgrunden, som Børsen formulerer det. I næste omgang er spørgsmålet: hvad med alle os andre der udvikler nye, spændende produkter, og forsker i nanoteknologiens muligheder.

Det er ikke fordi Nanocovers produkter er fup. Ganske vist tabte de et højt profileret væddemål til dansk sejlsportsunion om hvorvidt deres nano-coating var bedre til at beskytte skibe mod begroning under vandlinien, men brugt rigtigt til de rigtige overflader fungerer det udmærket.

Problemet er at Nanocovers produkter er blevet solgt som en universel løsning til snart sagt alle problemer, og denne tendens til at "oversælge" nanoteknologi (og enhver form for ny teknologi) er ikke kun Nanocovers problem. Man vil gerne overbevise nervøse kunder der er usikre på et nyt produkt - og så ganger man lige med 300%.

Den bombastiske markedsføring istedet for en mere forsigtig og langsigtet opbygning af et marked, har pumpet aktiekursen højere op end selskabets likviditet, markedet og potentialet for et helt nyt produkt har kunnet bære, og det har gjort stifterne rige og aktiehaverne og ikke mindst franchise-køberne fattige.

Jeg kan nu se frem til at skulle diskutere med alle og enhver om hvorvidt "nano" er Fup, ligesom jeg ofte skal svare på om "nano" er Farligt. Den store usikkerhed der hersker om hvad nanoteknologi er, bunder som jeg mange gange tidligere har pointeret i, at det er så ufatteligt dårligt defineret: "teknologi der afhænger af af et eller andet er mellem 10 og 100 nm".

Det betyder at en række vidt forskellige teknologier blevet "lagt sammen" under en betegnelse der ikke siger ret meget om hvad det handler om.

De tre F'er som Nanoteknologi ofte bliver knyttet sammen med over den bredest mulige kam er Fantastisk, Farlig og Fup.

fantastisk - gu er det ej. Nogle af mulighederne er ganske rigtigt fantastiske, men meget nanoteknologi er temmelig konventionel og "kedelig", og giver ganske almindelige "marginale" (i modsætning til revolutionerende) forbedringer. Det er ikke mere fantastisk end al mulig andet teknologi. Vi forskere må bære en stor del af skylden for at nanoteknologi er blevet lanceret som "Simbelhæn Fantastisk". En ting er fantastiske muligheder, en anden ting er hvor meget hårdt arbejde det kræver at få mulighederne gjort til virkelighed. Jeg kan love at der bliver arbejdet hårdt.

farligt - gu er det ej. Nogen former for nanoteknologi indebærer risici som er nye, og skal tages meget alvorligt: luftbårne partikler for eksempel. Men langt, langt det meste af det der bliver kaldt "nanoteknologi" er præcis lige så farligt eller ufarligt som konventionel teknologi. Sammenlign med "kemi" - har du ikke også hørt om giftige eller farlige kemiske stoffer...? Jo?. Er kemi så generelt bare "farligt"...?

fup - gu er det ej. Det ærgrer mig at nano-kændisserne som "sokker der ikke lugter" og "rengøringsfri overflader" er så ene om at dominere folks opfattelse af hvad nanoteknologi repræsenterer. Igen: nanocovers produkter virker faktisk, men det betyder ikke at de virker ligemeget hvordan man bruger dem, på alle overflader og til alle formål. Det gælder jo for teknologi generelt !!! Nanoteknologien er ikke fup, det svarer nærmest til at sige at naturvidenskab, materialeforskning, fysik og kemi er fup. Er computerchips fup? Harddiske? Så snød de i al fald mig, eftersom jeg sidder her og skriver bloggen på en fin laptop.

Mit beskedne ønske er at borgerne i dette land udvikler en kritisk, nysgerrig og frem for alt nuanceret opfattelse af videnskab og teknologi... og at alle jer der er så heldige at have en vis forståelse af hvad teknologi er og ikke er, bidrager stædigt, vedholdende, tålmodigt og kærligt til at fortælle om det - til alle og enhver.



20. feb 2008 kl 13:42

avatar

Poul-Henning Kamp

En bondefanger er en bondefanger...

...og man må lade ham at han har haft fingeren på pulsen: Det vigtigste for en bondefanger er nemlig at have sine penge ude, inden boblen uvægerligt brister.

På det punkt er forskerne der udbassunerer en eller anden ide de har fået til "den næste store ting", hvad enten det så er sokker der ikke skal vaskes eller rødvinspletfri designermøbler delvist medskyldige.

Jeg hører, som du ved, til dem der synes at selv nano-dækningen i Ingeniøren ofte degerenerer til indholdsløse hurra-skabelon-historier på formen:

${navn}, en nanoforsker fra ${universitet}, har rodet rundt med nogle ${grundstof} atomer og forudser at man om ${mange} år muligvis vil være i stand til at undgå ${irriterrende_problem}.

Jeg synes det er fedt det i laver, og jeg kunne allerede for snart mange år siden se perspektivet i at skrive "IBM" med guldatomer, uden at historien havde brug for en totalt hen i vejret spekulation om hvad dette kunne gøre for de dengang skyhøje priser på RAM til computere.

Enhver der har læst nathistorie burde have lært at det er vigtigt at lade fantasien råde.

Derfor: fortæl os om jeres forsøg og resultater, men lad os selv tænke over hvilke svimlende fremskridt det kan blive til i fremtiden.

Disse indholdsløse spekulationer er så meget desto mere irriterende tomme, fordi vi alle udemærket ved, at hvis det var så fantastisk, det de havde opdaget, ville forskerne ikke have tid til at udtale sig, men ville være travlt optaget med at komme på patentkontoret og ud og finde venture capital.

Du er bestemt ikke den værste Peter, du er god til at formidle nanoforskning, netop fordi du ikke har den der "jeg kan slet ikke få armene ned, giv mig nogle flere penge" grimasse på hele tiden.

Bliv endelig ved med det :-)

Poul-Henning


20. feb 2008 kl 14:01

avatar

Peter Bøggild

Re: En bondefanger er en bondefanger...

Det vil jeg da (blive ved med)

Vi skal tage vores del af ansvaret. Men en del hænger også sammen med dækningen i medierne. Det er nærmest umuligt at få lov at fortælle om de ting vi opdager og udvikler, uden at blive afkrævet en : hvad vil dette betyde for hr. og fru Jensens dagligdag. Jeg mener forskere har pligt til at overveje hvad deres forskning kan føre til, og fortælle offentligheden om det. Der er bare forskel på at formidle og sælge. Jeg kan kun sige at når jeg selv taler med journalister (jeg tænker *ikke* på nogen bestemt), får jeg sommetider et billede af at læseren er egocentriske forbrugere, med et udsyn svarende til en bille i en lugtfri sok. Det tror jeg ikke på ! --- når jeg selv taler med folk - alle mulige forskellige aldre, nationaliteter, samfundslag, uddannelsesniveau og så videre er der en brændende interesse for natur og teknologi. Det er helt sikkert fejt og forkert blot at sende ansvaret videre til journalisterne. Men det er upræcist grænsende til ukorrekt, at forskere render rundt med armene oppe og skaber sig for at få penge. Langt, langt de fleste af mine kolleger er meget opsatte på ikke at komme i en situation hvor deres hæderlighed, troværdighed og kompetence bliver draget i tvivl.

Så, nej, jeg har ikke noget knivskarpt bud på hvordan det skal gøres bedre. Det er i af fald ikke nogen god løsning at forskerne klapper i, og holder deres viden og holdninger for sig selv.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.