Gætteleg om den virtuelle pengemaskine

Af Mette Engelbrechtsen,  onsdag 20. feb 2008 kl. 00:11

Fjerde runde overstået. Og uuh med ny placering! Hvorfor praler jeg så ikke? Ja, her er to muligheder: Janteloven eller en dårligere placering... Kan sige så meget at vi har åndet lettet op over strejken, men at salg og garantiservicer ikke helt får pengemaskinen til at løbe rundt. Svaret på gættelegen kommer senere i bloggen.

Det viser sig at jeg har formået at blive en smule datoforvirret og at det først er på torsdag d. 21. februar at 1. runde bliver afgjort. Så det er først i denne blog at jeg med sikkerhed kan skrive at på torsdag er det knald eller fald for alle de deltagende grupper.

Konkurrencen PF Global Management Challenge eller skulle man sige DTU-kurset, som det nu officielt er på DTU på lige fod med matematik og fysik og alskens andet godt, giver nu 5 ECTS-point, i stedet for de først annoncerede 2,5 point. Disse 5 point fås vel og mærke kun hvis man afleverer en synopsis om holdets deltagelse i konkurrencen og om hvordan det er forløbet for virksomheden.

Mit hold har endnu ikke hørt fra vores sponsor Mærsk, men vi venter i spænding på at høre fra dem. Rygterne svirrer allerede om andre af de virtuelle direktører der har været ude og besøge deres sponsorer, og det lyder både spændende og udbytterigt. Så jeg glæder mig bestemt til at den del af konkurrencen også går i gang for os. Hvis det ugruelige, utiltalende og skrækindjagende tankevækkende skulle ske, at vi ikke går videre til anden runde, så er det et plaster på såret for os, at sponsorerne følger deres virtuelle virksomheder også selvom gruppen er røget ud af konkurrencen.

MEN nu ikke tid til mere snak. Som virtuel direktør er jeg gået i en stilhed før stormen boks, hvor jeg venter på at føre mine vilde kamphandlinger ud i livet. Beslutningerne skal tages, aktiebørsen lukker på torsdag klokken 13 og inden da skal vi have overbevist vores kunder, vores leverandører og især vores medarbejdere om at vores virksomhed CMS er 100 % værd at kæmpe for, og i hvert fald at få videre til anden runde.

P.S. Lovede et svar på ovenstående gætteleg. Placeringen er nu nummer 4 ud af 5 i stedet for 3 ud af 5.



23. feb 2008 kl 16:44

Bjarke Mønnike

Dansk er sørme stadigt svært

Jeg mener at jeg skrev:

"Det er jo det alle demokratiseringsbestræbelserne går ud på."

De af os der har lært at læse, har også lært at læse mellem linierne : - )

Det er derimod dødsvært at skrive mellem linierne; - )
Man prøver så med andre midler, at antyde, hvad man mener, uden udenforstående begynder at brænde ambasader af.


25. feb 2008 kl 13:30

avatar

Line Meyer

Har nogen erfaringer med sponsorer?

Er der nogen der kan forholde sig til det, som Mette skriver om? Er der fx nogen der har erfaringer omkring sponsorer og sponsoransøgninger, som de vil give fra sig...
Sker det iøvrigt tit at DTU på den måde ændrer fagenes vægt? - og hvad skyldes denne sene ændring?

Venlig hilsen

Line Meyer, Community Builder, ing.dk, dagens debatvært


27. feb 2008 kl 19:39

Mette Engelbrechtsen

Re: Har nogen erfaringer med sponsorer?

Vi har endnu ikke hørt fra vores sponsor, men ved at i hvert fald en af de andre grupper har været på virksomhedsbesøg hos deres.
På DTU må man normalt ikke ændre et fags vægt midt i semestret, ligesom man normalt heller ikke kan indføre en eksamen eller et projekt der tæller med i vurderingen hvis det ikke er anført i oplysningerne om kurset i DTU's kursusdatabase. Men der er gjort mange undtagelser med dette kursus, ved ikke helt hvorfor og hvordan. Og synes egentlig 2,5 point er rigeligt for denne konkurrence.


05. mar 2008 kl 13:35

Claes Jæger-Hansen

Sen ændring af ECTS point

Den sene ændring af pointantallet skyldes at DTU ikke vil have 2.5 points specialkurser.
Derfor blev det sat op til 5 point.

Ved normale kurser på DTU må man ikke ændre hverken indhold, vægtning eller evalueringsform.
Men da kurset ikke er et almindeligt kursus men et special kursus må man gerne lave den slags justeringer.

Der har været en del "børnesygdomme" i forbindelse med kurset. De fleste skulle være kurreret nu.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.