/transport

Nødlanding i Heathrow er et mysterium for havarikommission

Alle data og komponenter fra det Boeing-fly, som var tæt på at styrte ned i London 17. januar, er nu gennemgået. Alt fungerede, helt frem til motorkraften pludselig forsvandt, og derfor er der stadig intet bud på årsagen.

Af Kent Krøyer, tirsdag 19. feb 2008 kl. 13:07

Det er stadig en gåde for den britiske havarikommission, AAIB (Air Accidents Investigation Branch), hvorfor et Boeing 777-fly svigtede totalt og måtte nødlande i London-lufthavnen Heathrow 17. januar.

Det viser en ny bulletin om ulykken, som kommissionen netop har udsendt. Kommissionen arbejder fortsat på at opklare, hvad der fik flyets motorer til at svigte totalt lige før den kritiske landingsfase.

Flyets sorte bokse med deres præcise data over alt, hvad der skete i de sidste minutter af flyvningen, er blevet tømt og analyseret - uden at give afgørende spor til opklaringen. Brændstoftankene er blevet tømt og indholdet analyseret.

Cockpittets mange elektriske kontakters position er blevet registreret og sammenholdt med tilstandene i de elektriske systemer og i brændstofsystemerne. Ingen tegn på noget unormalt.

Det eneste unormale, man har fundet, er nogle urenheder i brændstoftankene. I den højre hovedtank fandt man en lille, rød plasticdims tæt på udløbshullet, samt et stykke sort isolerbånd, et stykke brunt papir og et stykke gult plastic.

I den højre centertanks ekstrapumpe var der et lille stykke stof i en lukkeventil. Og i den venstre centertank var der en lille, rund skive med en diameter på seks millimeter.

Havarikommissionen har svært ved at tro, at disse ting skulle kunne standse brændstofforsyningen på den måde, det skete, men den analyserer stadig muligheden.

Resume af ulykken
Flyets autopilot skulle automatisk øge motoromdrejningerne for at holde farten den sidste kilometer før landingsbanen i Heathrow. Men motorerne reagerede ikke på autopilotens korrektioner, og de to piloter greb ind og gav gas med de store gashåndtag. Det virkede til deres overraskelse heller ikke.

Motorerne roterede, men i tomgang, så selv om motorkraften forsvandt, mistede flyet ikke hydrauliktrykket til styregrejerne, og piloterne var derfor i stand til at styre flyet det sidste stykke vej mod landingsbanen.

Farten var for lav, men flyet krydsede en befærdet vej for enden af startbanen i få meters højde, og understellet undgik lige akkurat at gribe fat i indhegningen foran lufthavnen. Flyet sluttede med at ramme græsset lige foran landingsbanen.

Landingsstellet brød sammen under den ublide landing, og dele af det brød sig vej op gennem flykroppen ved sæderække 29/30. Et stykke af landingsstellet ramte også igennem bagageområdet og slog hul på en iltflaske.

Passagererne nåede alle ud næsten uden skrammer, og piloterne blev kåret som helte i timerne efter.

Kun uvæsentlige spor
Den seneste bulletin er en lang opremsning af alle de flydele, der ser normale ud eller som i det mindste har været normale og normalt indstillede lige før havariet.

Af de sorte bokses data kan udledes, at autopiloten fungerede fint, autogashåndtaget virkede, og alle motorstyringssystemer virkede, som de skulle - lige til det øjeblik, hvor de ikke længere virkede.

Undersøgelsen af motorerne viser ingen mekaniske defekter, og der var hverken is eller døde fugle i indsugningerne. Brændstoffiltrene var rene, oliekølernes åbninger var frie, bortset fra en lille smule vraggods i venstre motors oliekøler.

Derimod er der lidt mystik i begge motorers brændstofpumper. Der er tegn på unormale luftbobler i tryksystemet. Det kunne tyde på en blokering af brændstofindløbet eller falsk luft i systemet.

Brændstofpumperne har været til undersøgelse hos producenten, og ifølge analysen fejlede de ikke noget.

Jetbrændstoffet i tankene er blevet analyseret. Det viser sig at være normalt jetbrændstof af typen A-1. Der var ikke forurening i og heller unormalt meget vand.

Fik ikke lukket for brændstoftilførslen
Det er til gengæld fastslået, at besætningen begik en mindre fejl, som resulterede i, at der ikke blev lukket for brændstoftilførslen. Det var dog ikke årsag til ulykken.

Når besætningen skal lukke og slukke for al brændstoftilførsel til motorerne i en nødsituation, skal det ske i en bestemt rækkefølge. En særlig ventil skal lukkes, inden der trækkes i et såkaldt brandhåndtag.

Det gjorde piloterne omvendt, uden at det fik konsekvenser. Det kunne det have fået, hvis flyet var brudt i brand.

Boeing har for længe siden udsendt en service bulletin, hvori det anbefales, at to bestemte ledninger kortsluttes, netop for at rækkefølgen bliver ligegyldig. Men ombygningen var endnu ikke gennemført på ulykkesflyet. For tre dage siden udsendte Boeing en advarsel til alle flyselskaber i verden om problemet.



19. feb 2008 kl 14:05

Carsten Scherrebeck Møller

En tanke: Mikrobølger

Et fly, som mister omtrent alle evner, uden forklaringer, ganske få sekunder før sin landing, giver en tanke:

1. Flyet var fuldt synligt, at betragte.
2. Der var masser af veje nedenunder.
3. På disse var der masser af biler.

Var der måske også en stor lastbil? Hvis, indeholdt den måske 25 fjernsynsparaboler og 50 bilbatterier?

I så fald, en sådan lavteknologisk lastbil ville måske kunne udslå de fleste af et stort flys mange computere.

I hvert fald hvis man forlænger hvad der er almindeligt kendt, at biler kan standses med mikrobølger:

http://dsc.discovery.com/news/...html

Jeg husker, om Siciliens ældgamle historie, at hvis to hundrede soldater hver retter ét spejl imod et skib ude på havet, da bryder det øjeblikkelig i brand.

Nogen kan altså tænkes at have udført et eksperiment.

Forhåbentlig har samtlige store lufthavne værn imod dette. Et sådant våbens rækkevidde, hvis primitivt, er næppe lang.


19. feb 2008 kl 14:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: En tanke: Mikrobølger

Var der måske også en stor lastbil? Hvis, indeholdt den måske 25 fjernsynsparaboler og 50 bilbatterier?

I så fald, en sådan lavteknologisk lastbil ville måske kunne udslå de fleste af et stort flys mange computere.

I hvert fald hvis man forlænger hvad der er almindeligt kendt, at biler kan standses med mikrobølger:

Rent hjernespind. Hvis flyet var ramt af mikrobølger i det omfang der skal til for at lamme en motorstyring, så ville den sorte boks enten gå død (højst usandsynligt!) og data ville mangle, eller den ville virke og registrere forstyrrede signaler fra alle mulige systemer.

Ingen af tingene er forekommet.

Poul-Henning


19. feb 2008 kl 15:07

Casper Jensen

Re: En tanke: Mikrobølger



Jeg husker, om Siciliens ældgamle historie, at hvis to hundrede soldater hver retter ét spejl imod et skib ude på havet, da bryder det øjeblikkelig i brand.



Har du ikke se mythbusters(-:

Der efterprøver de myten om at mange spejle kan sætte et skib i brand, men de kom frem til at det er en skrøne.


19. feb 2008 kl 16:32

Hans Henrik Hansen

Nye boller??

...selv om motorkraften forsvandt, mistede flyet ikke hydrauliktrykket til styregrejerne, og piloterne var derfor i stand til at styre flyet det sidste stykke vej mod landingsbanen.

- interessant nok nævnes der (nu) intet om, at flyet under hændelsen var (delvis) ude af kontrol ('ukommanderet' kraftigt venstresving), hvilket indgik i den første beretning!(?)

Forhåbentlig har samtlige store lufthavne værn imod dette. Et sådant våbens rækkevidde, hvis primitivt, er næppe lang

- nej, desuden er flyenes vitale systemer såvidt mig bekendt passende(?) afskærmet mod den slags 'interferens'.

(Re billedteksten:
Modelfoto: Boeing 777 fra...

- en lidt bizar formulering: Billedet viser vel ikke nogen 'model'??)


19. feb 2008 kl 17:15

Jakob Kirkegaard

Troværdigt?

Det nævnes at "Brændstofpumperne har været til undersøgelse hos producenten, og ifølge analysen fejlede de ikke noget."

Det er måske ikke helt overraskende at producenten har frikendt sine egne pumper. Man må håbe at det er bekræftet af uafhængige undersøgelser...

/Jakob


19. feb 2008 kl 17:26

Steen Simonsen

Brændeglas



Jeg husker, om Siciliens ældgamle historie, at hvis to hundrede soldater hver retter ét spejl imod et skib ude på havet, da bryder det øjeblikkelig i brand.



Har du ikke se mythbusters(-:

Der efterprøver de myten om at mange spejle kan sætte et skib i brand, men de kom frem til at det er en skrøne.

Jeg husker fra min barndom for LÆNGE siden, at cykelstyr var beklædt med celluloid. Det var dengang en sport blandt visse utilpassede drenge at bruge "brændeglas" (positive linser, fx. et par kraftige briller) til at sætte ild i celluloiden - og det virkede!

Jeg har aldrig prøvet med skibe ;-)#



19. feb 2008 kl 17:34

Steen Simonsen

Hydraulik

"Motorerne roterede, men i tomgang, så selv om motorkraften forsvandt, mistede flyet ikke hydrauliktrykket til styregrejerne".

Kan nogen svare mig paa, om et større 2-motors fly kun bruger de 2 hovedmotorer til hydraulik??? Der er vel ogsaa som regel en eller flere APUer?


19. feb 2008 kl 17:49

Bjørn Sune Andersen

Re: Nye boller??

(Re billedteksten:
Modelfoto: Boeing 777 fra...

- en lidt bizar formulering: Billedet viser vel ikke nogen 'model'??)

Jeg tror du tænker på en skalamodel - et modelfoto betegner i denne sammenhæng vist et billede som illustrerer artiklen, men som ikke har noget med den aktuelle sag at gøre (i denne situation viser billedet en 777 under landing, og det er den eneste sammenhæng med historien).


19. feb 2008 kl 17:51

Hans Henrik Hansen

Re: Brændeglas


...bruge "brændeglas" (positive linser, fx. et par kraftige briller) til at sætte ild i celluloiden - og det virkede!

- jow, det husker jeg osse! :)
Men det 'virkede' jo KUN under den forudsætning, at 'brændglasset' havde rimeligt kort brændvidde (krum linse) - og befandt sig i (nogenlunde) samme afstand fra cykelstyret!


19. feb 2008 kl 20:57

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Brændeglas

Brændeglas: Jeg eksperimenterede også som barn, og erfarede nogle faktorer af stor betydning: Tidspunktet på dagen (hvor stærk var solen?) og stedet på kloden (hvor stærk var solen?), og strålens præcision (hvor stærk var strålen?), og glasset størrelse (min farfars læseglas var bedst).

Sicilien, om sommeren, midt på dagen, er solmæssigt nær maksimum, som Ækvator. Et par hundrede mand dér, hver med et spejl (måske et mandshøjt blankpudset skjold af sølv), giver voldsomt megen mere energi fra sig end en lille flok forkølede mænd i et nordligt land der kun har få timer til at øve sig sammen med en tv-journalist. Historien fra Sicilien, som kan være en myte, har ét faktum med sig der hæver troværdigheden, at den berømte græske videnskabsmand i Syracus jo opfandt meget andet end kun dette. Bystaterne var desuden sikre på at gå til grunde, værste myrderier, medmindre at de kunne forsvare sig: man kan forestille sig, at de tænkte sig godt om, og at de trænede. Måske, blot en tanke, fandt de ud af, at de behøvede at sigte på visse dele af et skib, for at få det til at bryde i brand. Sådan er krig i hvert fald i moderne tider, hvis man ønsker at standse fx en kampvogn. En anden mulighed er at besætninger dengang følte sig så afsvedet at de erklærede sig og skibet for afbrændte, et spørgsmål om definition.

Diverse kilder om mikrobølger siger, at energimængden, hvis man ønsker at påvirke elektroniske komponenter, skal være meget stor. Til gengæld behøver tidsrummet åbenbart kun at være ultrakort, et skud af energi, som er muligt at skabe ved at sammenkoble visse arter af batterier og elektrolytter. Spørgsmålet er dog, om man kan omdanne dette til mikrobølger og samtidig koncentrere strålerne tilstrækkeligt præcist. I Harward Business Review, var der engang en artikel om vistnok Samsung i Korea, hvordan selskabet helt uden viden, og kun via eksperimenter, lykkedes med at skabe en kopi af en amerikansk mikrobølgeovn, ved at opkøbe en amerikansk fabrik der havde mange rør på lager, og dernæst efter myriader af indbygningsfejl og nedsmeltninger.

Det minder meget om erfaringer med brændeglas: Hvis solen ikke er stærk nok, eller hvis man holder glasset forkert, kan man kun lave sodpletter på overflader. Derimod, hvis brændeglasset kan hæve temperaturen over en vis grænse, bryder fx træ spontant i flammer.

Et stort fly er ikke kun en cylinder af letmetal, der er også fx toiletter, og kabys, og måske en trappe, samt sæder og især mennesker, indkapslede instrumenter, vingernes fæstne og meget mere. Et skud af energi fra en vinkel nedefra, vil sandsynligvis kun delvis trænge igennem. »Den sorte boks«, denne indhold, vil sandsynligvis blive ramt af den allermindste dosis, fordi den er bedst beskyttet. Et omtrent tomt fly vil være mest udsat, mens fx tre hundrede passagerer vil bestå af så megen »kød« at det vil opfange megen stråling, det kender vi fra dagligdagens mikrobølgeovne.

Dermed altså diverse faktorer, fra to retninger, der umiddelbart ligner at samstemme med beretningens fakta fra London, bortset fra ét, som undrer mig, hvorfor der var luftbobler i brændstoffet, om en stråling af mikrobølger kan forårsage det, eller om hele hypotesen dermed falder.

Noget helt andet er, om der var en sådan sammenhæng. Indtil dette vides, er der ganske rigtigt tale om hjernespind. Hvis jeg beskæftigede mig med lufthavnes sikkerhed, ville jeg dog holde øje med om fjender indkøber visse ting.


21. feb 2008 kl 08:08

John Larsson

Re: Re: En tanke: Mikrobølger

Var der måske også en stor lastbil? Hvis, indeholdt den måske 25 fjernsynsparaboler og 50 bilbatterier?

I så fald, en sådan lavteknologisk lastbil ville måske kunne udslå de fleste af et stort flys mange computere.

I hvert fald hvis man forlænger hvad der er almindeligt kendt, at biler kan standses med mikrobølger:

Rent hjernespind! Hvis flyet var ramt af mikrobølger i det omfang der skal til for at lamme en motorstyring, så ville den sorte boks enten gå død (højst usandsynligt!) og data ville mangle, eller den ville virke og registrere forstyrrede signaler fra alle mulige systemer.

Ingen af tingene er forekommet.

Poul-Henning

Hjernespind? Jo, men Carsten fremlægger jo sin hypotese med en passende grad af ydmyghed, så hvorfor komme med en så negativ vurdering. Hvis du virkelig mener, at en fokuseret mikrobølgestråle ikke kan lave ordentlig ravage i en jumbojet, uden at alle flyets komponenter må ødelægges, har du vist noget af et dokumentationsproblem!

Jeg tror at Carstens idé allerede har været overvejet, men hvor meget vi konkret vi får at vide om den slags, er r det vel ikke så svært at gisne om.


21. feb 2008 kl 08:43

Christian Nobel

Re: Re: Re: En tanke: Mikrobølger


Hjernespind? Jo, men Carsten fremlægger jo sin hypotese med en passende grad af ydmyghed, så hvorfor komme med en så negativ vurdering. Hvis du virkelig mener, at en fokuseret mikrobølgestråle ikke kan lave ordentlig ravage i en jumbojet, uden at alle flyets komponenter må ødelægges, har du vist noget af et dokumentationsproblem!

Dette er jo PHKs sædvanlige debatform: Jord modstanderen og undlad at komme med dokumentation!

/Christian


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.