Eksperterne frygter...!

Det behøver de ikke at "frygte", for det sker med 100% sikkerhed! - Det er simpel fysik!
Hvis en granat eksploderer tæt på satellitten, vil satellitten gå i et ukendt antal stykker, hvoraf nogle har fået større hastighed og andre mindre end før eksplosionen.
De langsomme falder hurtigt ned og brænder op, mens de hurtigere går ind i hver sin bane og bliver der i længere (måske meget lang?) tid til stor gene for "satellit-trafikken!
Skal satellitten brænde op skal den nedbremses - og først når den er godt på vej ned, skal den have en fuldtræffer for at gå i mindre stykker. Og jeg nægter at tro, at det er det, man vil forsøge.
Det hele forekommer lidt gådefuldt.
Hvis satelliten skal hurtigt ned, skal dens hastighed nedbremses, så den går ind i atmosfæren og brænder mere eler mindre op. De tungere dele vil antagelig nå hele ned og falde i havet eller ......?
Er der no'en, der ved, hvad der foregår?

Eksperter frygter...!

Det er ikke noget, de behøver at frygte! - Det er nemlig 100% sikkert! - Simpel fysik!
Dette har jeg forklaret her, men indlægget forsvandt ud i rummet!
En eksplosion, der slår satellitten i mange stykker, vil give nogle stumper større hastighed og andre mindre. De sidste brænder hurtig op i atmosfæren, og de hurtige ryger ud i højere liggende baner, hvor de kan kredse i mange år, før de brænder op. - Til stor gene for satallittrafikken.
Det er højst besynderligt, hvis det er det, man vil????

Undskyld gentagelsen...!

Det var ikke min skyld! - Nu virker "tråden" igen!

Re: Eksperter frygter...!

En satellitstump som får et skub af en evt. eksplosion i lav bane, vil vel gå ind i en ny bane med et højtliggende apogæum og eksplosionsstedet som perigæum
- For at kunne gå ind i en ny højereliggende bane, med også perigæum i øget højde, skal den jo udsættes for en ny impuls når denne bane er nået.!

Lidt mere indviklet...!

Tak til John Johansen! Flot fysik, som jeg er 80% enig i, MEN....
- det er ikke rigtigt, at eksplosionsstedet bliver det laveste punkt i ellipsen.
Det ville være rigtigt, hvis alle sprængstykkerne havde samme bevægelses-retning efter stødet, altså fremadrettet tangentielt til den oprindelige, tænkte cirkelbane (for simpelheds skyld!).
Forestil dig, at et sprængstykke får en skråt opadrettet hastighed, så vil den gå ind i en smal ellipsebane, hvor den først går op i stor højde, for derefter at passere det symmetriske sted på den anden side af Jorden og drøne stejlt ind i atmosfæren - og brænde op eller blive et menneskeskabt "meteornedfald". - Desværre et helt uberegneligt sted.
Men (stadig undrende): mange dele vil blive i kredsløb i meget lang tid??? - Til gene for "trafikken".

Re: Lidt mere indviklet...!

Spørgsmålet er også, hvad amerikanerne putter i deres misil. Er det en lille atombombe, vil den nok få sattelitten til at fordampe. Jeg vil tro, der er forskel på valg af "sprængstof", og hvor stor tendens der er til vragstykkerne slynges ud. En høj temperatur, er måske nok, til at få raketbrændstoffet til at udbrænde, og uden der nødvendigvis sker den store udslyning.

Hvis sattelitten rammes af laser vil måske også opnås lavere hastighed ved udslyningen. Måske kan man vælge at puffe til sattelitten, så der er større sandsynlighed for, at den brænder op, og misilet behøver ikke anden indhold end vand og en vandkanon.

Re: Re: Lidt mere indviklet...!

Spørgsmålet er også, hvad amerikanerne putter i deres misil. Er det en lille atombombe, vil den nok få sattelitten til at fordampe. Jeg vil tro, der er forskel på valg af "sprængstof", og hvor stor tendens der er til vragstykkerne slynges ud.

Missilet er ikke udstyret med en sprængladning og vil derfor alene ødelægge satellitten ved en enorm kinetisk energiudladning

Re: Re: Re: Lidt mere indviklet...!

Missilet er ikke udstyret med en sprængladning og vil derfor alene ødelægge satellitten ved en enorm kinetisk energiudladning

sludder missilet er jo udstyret med et brændstof . hg det vil da explodere selv uden en sprængladning så det er da ikke kun den kinetiske energi.

hvorfor monterede de ikke nogle raketter på den og sendte den op i en højere bane , de har vidst længe den skiftede kurs. må være fordi de bare vil bevise de kan ramme den fra jorden, .en kæmpe pr stunt.

Re: Lidt mere indviklet...!

Holger Skjerning:

Forestil dig, at et sprængstykke får en skråt opadrettet hastighed, så vil den gå ind i en smal ellipsebane, hvor den først går op i stor højde, for derefter at passere det symmetriske sted på den anden side af Jorden og drøne stejlt ind i atmosfæren - og brænde op eller blive et menneskeskabt "meteornedfald". - Desværre et helt uberegneligt sted.

Jeg er ikke helt med!? Er dét argumenter for at delene kunne gå i et stabilt, højere kredsløb?

Re: Re: Re: Re: Lidt mere indviklet...!

Det er nu ikke helt korrekt, SM-3 (standard missile 3) er et kompliceret missil som består af 4 trin, 3 motortrin og et "kinetisk energi" 4.trin. De første to trin er faststof raketter, som hver bliver separeret efter de løber tør for brændstof. Det sidste motortrin bliver affyret i pulser indtil der er 30 sekunder til beregnet intercept. Her frigøres hovedet som fortsætter og efter planen rammer det ballistiske missil som skal ødelægges. Det indeholder formodentlig små mængder brændstof for at kunne lave kurskorrektioner, men hvis det rammer som tiltænkt afsætter det 21 MJ kinetisk energi i målet. Hvad der måtte være tilbage af brændstof er en meget lille energimængde i forhold til denne energi som splitter målet ad - efter planen. Det primære problem er selvfølgelig at mål og missil bevæger sig med helt ufattelige relative hastigheder og man skal ramme helt præcist når det er kinetisk energi, det nytter ikke at komme indenfor 30 meter af målet

Op i højere bane...?

John Jørgensen: Den del af sprængstykkerne fra satellitten og raketten, der får forøget deres hastighed i fremadgående retning ved "eksplosionen" vil få tilført kinetisk energi og fortsætte i en ellipsebane gennem det sted, hvor eksplosionen sker. Og da kun en lille del af deres bane vil strejfe atmosfæren, kan de blive i kredsløb i ret lang tid.
Dem, der får reduceret hastigheden vil hurtigt gå tættere ind i atmosfæren og brænde op. - Dem, jeg nævnte, der vil gå stejlt op og derefter ned i atmosfæren, vil være brændt op efter kort tid (timer). De mange sprængstykker, der skydes i alle andre retninger, opfører sig som alle mulige mellemting mellem de nævnte, og de fleste vil nok være brændt op efter dage eller uger.
Men jeg indrømmer, at jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med dette problem!

Re: Op i højere bane...?

de fleste vil nok være brændt op efter dage eller uger.

OK, Holger Skåning!
Så længe vi er enige om, at det er apogæum som evt. hæves og perigæum forbliver ca. ved eksplosionsstedets højde!?

Er der nogen der ved

Om den raket amerikanerne sender op for at "skyde" satelitten ned. vil sprænge satelitten.

Det kunne jo tænkes at amerikanerne, på trods at stor mistro til deres evner her i tråden, sender en raket op der tager kontakt til satelitten og nedbremser den, så den brænder op eller falder ned et forud bestemt sted.

Men det ville jo ikke ligne de skydegale cowboys, at komme til at vise ,at deres evner rækker længere end det der udkommer fra Hollywood.....vil det vel.

her er raketten

http://www.globalsecurity.org/....htm

Re: Re: Re: Re: Re: Lidt mere indviklet...!

Jeg har kun et problem med SM-3 missilet - det kinetiske warhead baserer normalt sin homing på en IR-sensor.

USA-193 har et minimalt IR-footprint sammenlignet med en ICBM..............

En underlig satellit...

Hvordan afgøres hvor massiv en genstand er? Jeg har altid været af den opfattelse, at en genstand enten er massiv (uden tomrum) eller ej.
Ikke underligt at denne satellit har problemer, når den er "2,5 gange massiv"...!

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Lidt mere indviklet...!

Jeg har kun et problem med SM-3 missilet - det kinetiske warhead baserer normalt sin homing på en IR-sensor.

USA-193 har et minimalt IR-footprint sammenlignet med en ICBM..............

SM3 er ikke udstyret med en simpel infrarød retningssensor, den har et komplet IR kamera og bruger billedbehandling for at lokalisere og ramme sit mål, der normalt må forventes at blive indhyldet i en sky af flares, decoys og andet skrammel.

Groft sagt, så uploader man som en del af armeringen et billede af hvad den skal sigte efter.

Det niveau af billedbehandling er også nødvendigt for at ramme mål der har høj hastighed, selv uden decoys, for som enhver jæger ved, skal man "holde lidt foran" for at ramme.

Desuden er der yderligere tale om et modifieret SM3 i dagens anledning, men hvad modifikationen er ved jeg ikke, jeg vil dog gætte på at det primært er "propulsion" og "instrumentation" relateret.

Poul-Henning

Lidt uenig...!

Til John Johansen, som (undskyld!) ikke hedder Jørgensen. -Jeg har i mange år været kollega til vores nye rumfartsprofessor, John Jørgensen, så han lå forrest i min hjernekasse.
Lidt akademisk, men prøv lige at tegne en lille skitse af en cirkelbane omkring Jorden. - Og giv så dimsen en skråt opadrettet hastighed i en punkt, f.eks. 45 grader opad.
Så vil du se, at den nye ellipsebane får et lavere liggende perigæum end før "sparket". - Og derfor vil satellitten lidt senere vende tilbage til atmosfæren og gå stejlere ind mod Jorden - og derfor hurtigt miste livet.
At banen nok ikke er en cirkel, gør vores gætterier noget mere vanskelige!
Protester bare, hvis du mener, det ikke er rigtigt!
Men jeg indrømmer efterhånden, at den overvejende del af stumperne nok vil brænde op ret hurtigt.

Lavere bane

Desuden er der jo lige den ekstra krølle at kinesernes satellit var langt længer ude. Over 800 km. Den som amerikanerne nu har fået ram på er langt længere nede, 250 km. Derfor vil en langt større del af delene blive bremset af atmosfæren, også dem der ryge ud i højere baner.

/Kim