Med store forventninger om et nyt olieeventyr har Grønlands hjemmestyre taget fat forberedelserne til en udbudsrunde for olieeftersøgning i Nordøstgrønland.

»Vi er i gang med en strategisk miljøvurdering for 20 millioner kroner i området, så vi i slutningen af 2008 kan komme med et beslutningsoplæg til fællesrådet vedrørende mineral og råstoffer i Grønland,« fortæller direktøren for hjemmestyrets Råstofdirektorat, Jørn Skov Nielsen.

I første omgang vakte det ellers en vis skuffelse i det nordatlantiske, da en rapport fra US Geological Survey i efteråret reducerede skønnet over de uopdagede olieressourser i Kronprins Christian sedimentbassinet ved Nordøstgrønland fra op mod 112 milliarder tønder olie til 17 milliarder tønder olie.

Større sandsynlighed for oliefund
Til gengæld mener de amerikanske forskere, at prognosen nu er meget mere sikker. For de nordligste dele af feltet er sandsynligheden for at finde olie 65-72 procent.

Hidtil har oliejagten i Grønland været fokuseret på vestkysten, hvor der i området ud for Diskoøen er indgået aftaler om eftersøgning og udvinding for syv områder og syd for Grønland, hvor det britiske olieselskab Cairn Energy PLC i januar fik koncession sammen med den statsejede grønlandske pendant til Dong, Nunaoil A/S.

Store forventninger
Selv om Kronprins Christian sedimentbassinet langtfra er lige så godt undersøgt som områderne på vestkysten, er udsigterne meget lyse, siger vicedirektør i Geus, Flemming Getreuer Christiansen.

»Alt over 50 procent er en meget god rating, så områderne er meget interessante,« vurderer han.

Det er særligt de nordligste dele af området, Nordlige Danmarkshavn sedimentbassinet og sydlige Danmarkshavn sedimentbassinet, der er interessante.

»Geologisk minder den nordlige del om dele af Barentshavet og den sydlige del om den midtnorske sokkel, hvor der er fundet store gas- og olieforekomster,« forklarer Flemming Getreuer Christiansen.

Grundigere undersøgelse
USGS nye konklusioner er baseret på oplysninger fra Geus og andre organisationer, der har undersøgt området, fortæller han.

»Prognosen fra år 2000 var baseret på litteraturstudier af publicerede resultater i stedet for samtaler med de folk, der faktisk vidste noget om det.«

Gennem Geus har amerikanerne fået adgang til en mere omfattende viden om kildebjergarterne.

»Vi har givet USGS adgang til at se gravimetriske (måling af jordens tyngdekraft over et givent område, red) og magnetiske data, samt en række vigtige og fortrolige seismiske linjer. Og vi har kunnet give dem bedre informationer om, hvor varme kildebjergarterne har været,« siger Flemming Getreuer Christiansen.

I Råstofdirektoratet er Jørn Skov Nielsen håbefuld, men forsigtig.

»Det er stadig et skøn, der er tale om, så der skal mange flere undersøgelser til, før der sker noget.«