Hvilket havmiljø foretrækker den patagonske isfisk? Hvor er den observeret? Hvor kan man få de helt basale, men opdaterede og videnskabeligt pålidelige oplysninger om den?

En eller anden ukendt database indeholder med garanti oplysningerne, men hvilken database? Alene at finde den relevante videnskabelige database kan hurtigt vise sig at være et større stykke arbejde end at sætte sig ind i isfiskens levevilkår.

Derfor er nye videnskabelige online databaser over alle verdens dyre-, plante- og bakteriearter i disse år ved at blive opbygget på internettet.

Formålet er at give forskere og resten af verden adgang til de milliarder og atter milliarder af optegnelser, der ligger gemt i biblioteker, samlinger, arkiver og museer over hele verden. Skatkister af informationer findes nogle steder kun i håndskrevet form, andre steder kun på gamle disketter og atter andre steder i interne databaser, som ikke kan kommunikere med omverdens databaser.

»Kort sagt, så er det noget rod, som gør det meget vanskeligt at finde selv de mest grundlæggende videnskabelige informationer om en art,« forklarer Meredith Lane fra Global Biodiversity Information Facility (GBIF).

Kan ikke se skoven
GBIF er en international organisation, der har sit hovedsæde i København, nærmere betegnet på Københavns Universitet. 44 lande og 35 dataindsamlende organisationer og institutioner udgør organisationens medlemmer, og det er deres fornemste opgave at levere informationer til en nyt, bedre og frem for alt tilgængeligt register over verdens artsrigdom.

Søgningen på en art foregår via GBIF's hjemmeside, hvor man taster den ønskede art ind og får de helt grundlæggende oplysninger om f.eks. navn, klassificering og fundsted. Dertil kommer så link til øvrige databaser, der indeholder mere detaljerede ? og stadigt videnskabeligt velfunderede ? oplysninger om arten.

»Umiddelbart forestiller de fleste sig, at det er en enkelt sag at finde de grundlæggende videnskabelige oplysninger om en art på Google. Men prøv selv at taste for eksempel ordet "giraf" ind! Der kommer så mange uvedkommende sites frem, at det bliver helt uoverskueligt. Og det sker også, selvom man kender det latinske artsnavn,« siger Meredith Lane.

Hun mener, at der er brug for ét sted, hvor man kan hente de helt basale oplysninger om en art, nemlig artens latinske og engelske navn, plads på stamtræet, hvor og hvornår databasens omtalte eksemplar er fundet, hvem der fandt eksemplaret/gjorde observationen og hvilken institution, der ligger inde med eksemplaret/den fulde observationsbeskrivelse. Plus naturligvis et direkte link til den pågældende institution. Netop denne opgave har GBIF pålagt sig selv.

En brøkdel arter er kortlagt
Foreløbigt kan der via gbif.org findes informationer om ca. 141 mio. observationer eller eksemplarer af ca. 400.000 arter. Der kan linkes videre til 1.034 samlinger, og 200 computere i 35 lande leverer pt. oplysninger til GBIF's netværk af databaser.

Et stort tal - og dog alligevel et lille tal. Der findes formentlig tæt på 20 millioner forskellige arter på Jorden, hvoraf de ca. 1,8 millioner er kendte. I hele verdens forskellige informationssamlinger findes der formentlig mellem to og tre milliarder optegnelser over indsamlede eksemplarer eller observationer af arter.

De ligger i ca. 9.000 samlinger, og de skal alle ende med at blive tilgængelige via GBIF's netværk af databaser.

»Næste delmål er at have adgang til en milliard optegnelser i netværket inden udgangen af 2008,« fortæller Meredith Lane om arbejdets fremskridt.

Et af de mest irriterende problemer, som datasøgende støder ind i, er en arts latinske navn. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at en art har mere end et latinsk navn, givet til den af forskellige forskere på forskellige tider. Og hvilket navn skal man så søge på?

»Tag en art som Gutierrezia sarothrae, en lille buskagtig plante fra det vestlige Nordamerika. Den har intet mindre end 40 forskellige latinske navne, og det gør det meget vanskeligt at søge på den. I GBIF's database kan man slå den op under alle 40 forskellige navne, så uanset hvilket navn man bruger, skal man nok finde den! Det samme gælder for alle andre arter, der har flere latinske navne,« fortæller Meredith Lane.

Et online databasenetværk med informationer over samtlige arter i hele verden bliver ikke kun oprettet for at gøre livet lettere for videnskabsfolk.

»Så vidt muligt oplyser GBIF den geografiske position for fundene og/eller observationerne af de forskellige arter. Vi oplyser også tidspunktet for de registrerede fund og observationer. Det betyder, at man kan plotte arten ind på et geografisk kort og studere om arten har flyttet sig over tid og om den lever på et større eller mindre område end tidligere. Sådanne informationer er ekstremt værdifulde for for eksempel politikere, der skal træffe beslutninger om fredninger af leveområder. Det er også vigtig information for klimaforskere og naturforskere,« siger Meredith Lane.