Siden vi i oktober 2007 gik i luften med Spørg Scientariet på ing.dk, er det væltet ind med fantasifulde spørgsmål fra læserne. I tirsdags kunne vi offentliggøre vores spørgsmål og svar nr. 50.

Jubilæumsspørgsmålet kommer fra Per Olesen, der er uddannet svagstrømsingeniør fra Århus, og som både arbejder som selvstændig i firmaet KLPlab og som lektor ved Ingeniørhøjskolen i København:

»Når man gætter sudoku, så er opgaverne nogle gange nede på så få forud givne tal, at man ikke helt kan lave en logisk løsning, men må gætte og evt. prøve igen. Det har fået mig til at fundere over, om man præcist kan definere, hvornår en sudoku kun har en løsning og ved hvilket antal forudgivne tal dette er, samt hvor mange der max. skal til for at være sikker på minimum to forskellige løsninger?«

Lektor Thomas Bolander fra DTU’s Institut for Matematisk modellering er selv meget fascineret af sudoku-problematikkerne, fordi de ligger meget tæt op af en lang række uløste eller særdeles vanskelige problemer inden for matematik og datalogi.

Han glæder sig i sit svar over, hvordan sudokuer har lokket massevis af mennesker til at beskæftige sig med matematik i hverdagen, helt frivilligt og for deres fornøjelses skyld.

Ifølge Thomas Bolander har man endnu ikke kunnet bevise det, men man formoder, at der mindst skal være givet 17 tal, for at sudokuen har en entydig løsning. Det er en formodning, der understøttes eksperimentelt af omfattende computerberegninger.

Resultatet er titusindvis af sudokuer med kun én løsning ved 17 givne tal. Indtil videre har man dog ikke fundet nogen sudoku med 16 eller færre givne tal, der ikke giver flere mulige løsninger.

I denne uge har Ingeniørens Scientarium også svaret på, om moderens DNA er mere betydningsfuld end faderens, og om vindmøller er særligt udsatte for lynnedslag.