Er moderens DNA mere betydningsfuld end faderens?

Læs mere om

torsdag 14. feb 2008 kl. 08:53

Marianne Lindegaard er pensioneret tandlæge og opholder sig i Spanien det meste af året. Nedenstående har hun i flere år forsøgt at få svar på:

"Mitokondrie-DNA videregives via barnets moder. Det må vel betyde, at der er en 'overvægt' af maternelt DNA i afkommet? Hvilken betydning har denne yderligere DNA? Er moderen således 'mere betydningfuld' end faderen?"


Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, svarer:

"Mitokondrielt DNA er ganske rigtigt maternelt nedarvet. Man kan imidlertid ikke umiddelbart konkludere, at moderen er 'mere betydningsfuld'.

Mitokondrierne er små cirkulære DNA molekyler (~16 kilobaser lange). De findes i mange kopier i hver enkelt celle og fungerer som en slags 'energicentral', der er med til at sørge for cellernes biosyntese.
Kerne-DNA'et (eller kromosomerne) har tilsammen en størrelse på ~3 millioner kilobaser. DNA'et i kromosomerne koder for alle de proteiner, enzymer og regulerende elementer, der skal til for at organismen kan udvikle sig (embryonal udvikling), samt kan fungere.

Moderen og faderen bidrager med samme mængde kerne-DNA - uden ½ bidrag fra far + ½ bidrag fra mor, vil man ikke få en funktionel organisme."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



14. feb 2008 kl 17:07

Marianne Lindegaard

Synes ikke, at svaret er fyldestgørende

- faktisk ikke andet, end hvad man kan læse i et leksikon.
Derfor stillede jeg spørgsmålet her.
Igen:
Har Mt-DNA nogen betydning for INDIVIDET, for udseende eller andre egenskaber? Udover, som det anføres, at fungere som 'energicentral'? Er der en kendt årsag til, at dette DNA kun videregives gennem moderen?


14. feb 2008 kl 21:24

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Synes ikke, at svaret er fyldestgørende

Nej, Mt-DNA har ikke nogen kendt arvlig betydning for mennesker men det har betydning for planterne og er en arv fra dem. Rent undtagelsesvis kan det videre gives gennem faderen.

Årsagen at Mt-DNA arves fra modren er den banale at æget er mange gange større end en sædcelle.

Planter og insekter kan godt leve med et sæt kromosomer. Dronerne, Hanbierne har således kun et sæt.

Hannerne hos pattedyr bidrager ikke med så meget Kerne-DNA til hanner-unger som hunnerne, fordi Y-kromosomet er mindre og indeholder ikke så meget betydende kode.


15. feb 2008 kl 07:54

Rolf Hansen

Re: Re: Synes ikke, at svaret er fyldestgørende

Der findes ellers jomfru fødsler i naturen også i dyr der før har klaret det på den gammeldags facon, så man skulle vel mene at det godt kan lade sig gøre at skabe et individ ud fra kun moder DNA'et


17. feb 2008 kl 23:02

Anders Finn Jørgensen

Se i wikipedia

Der er en udmærket artikel om emnet i Wikipedia.. Bla omtales diverse sygdomme som antages at have relation til skader i mitokondrie DNA'et


18. feb 2008 kl 01:27

avatar

Henning Sørensen

Bisamfund

Lettere of-topic.

Et bisamfund kan betragtes som een tvekønnet organisme. Arbejderbierne svarer til vore lemmer, der skaffer føden. De er fornybare, da dronningen bare lægger nogle flere æg, efterhånden som de dør.
Dronningen er i princippet tvekønnet! Dels lægger hun befrugtede æg, der gør hende til en hun, og dels lægger hun ubefrugtede æg, der bliver til hanner. Arveanlæggene stammer således 100% fra hende. Disse hanner parer sig så med en anden hun, og dermed har en dronning i princippet parret sig med en anden dronning!!!


22. feb 2008 kl 20:58

avatar

Tine Andersen

Re: Synes ikke, at svaret er fyldestgørende

Nej, for det er det ikke!

>>Og gener kan "tændes og slukkes" på bestemte tider i en organismes livscyklus, så der er alle de gener, der så at sige giver "opskriften" på at organsismen skal være en hest og ikke fx en bananpalme. Grundlæggende er mange gener fælles, men virkemåden ("tænd og sluk" varierer.
Dog får embryoet lidt mere end 50% af sine gener fra moderdyret, men normalt tæller man dem ikke med, da de stort set har betydning for fostret/fosterudvikling. Mitochondrielt DNA overføres også kun via moderlinien. (Mitochondrierne virker på celleniveau, og har med energiomsætningen at gøre).>>

Hvis cellen ikke kan omsætte energi, så har vi ingen dyr.

Forøvrigt tæller moderdyrets DNA med, modsat fx padder, der har mere DNA end pattedyr fordi, fosterudviklingen foregår ved forskellig temperatur.

Fåret Dolly havde gener fra TRE dyr: Ægdonor, Kernedonor og det får der rent faktisk fødte individet- MOR.

I pattedyrs DNA står der: "Bages i ovnen ved sædvanlig temperatur"- hvor padder har forskellige enzymer ved forskellig vandhulstemperatur.

Derfor kan man ikke få en tiger ud af et får.

I mine lærerbøger står der ca. 50 % fra far og mor. CIRKA.


Mvh

Tine- nu med Malle


Ny i debatten? Opret en brugerkonto