/energi

Reklamemand bag tidevandskraft, der kan hæves og sænkes

Bent Hilleke fra Falster har opfundet et mobilt tidevandskræftværk, der kan følge ebbe og flod og hæves og sænkes til de havniveauer, hvor strømmen er stærkest. Værket skal nu testes med støtte fra den skotske regering.

Klik for at se billedet i stort

Tidevandskraftværket består af et fundament og en rotor. Med en rotor på 20 meters længde, to meter høje vinger og en fundamenthøjde på syv meter vil der på 30 meters dybde og en strøm på seks meter per sekund årligt kunne produceres godt 19.000 MWh.


Læs også

Læs mere om

Af Andreas Antoni Lund  , torsdag 07. feb 2008 kl. 14:38

Reklamemanden Bent Hilleke fra Falster har udviklet et tidevandskraftværk, der kan placeres hvor som helst og følge tidevandets bevægelser, ligegyldigt om der er ebbe eller flod.

Vandkraftværket består af en rotor og et fundament og fungerer ligesom en traditionel vandmølle. Rotoren har seks vinger, der skydes ud, når de kan fange vandstrømmene og trækkes tilbage, når der ikke længere tilstrækkeligt energi til at drive dem rundt.

Når vandstrømmen vender, vendes rotationsretningen også. På den måde kan tidevandsenergien udnyttes fra begge sider.

I den del af fundamentet, som rotoren er monteret på, er der placeret en nacelle, en gearkasse og et tryktanksystem, ligesom i ubåde. Dermed kan kraftværket hæves eller sænkes til forskellige vanddybder, afhængigt af hvor strømmen er stærkest.

Den nederste del af fundamentet er en udblæsningstank, der kan fyldes med luft eller vand, så værket kan placeres fra 25 til 150 meters dybde. Fundamentet er formet, så det presser vandet op i en højere hastighed omkring rotoren.

Kan placeres flere steder
Kraftværket ifølge Bent Hilleke også udnyttes i floder og i forbindelse med traditionelle dæmningsanlæg, når blot vandet flyder med over tre meter i sekundet.

Energiproduktion afhænger af tre faktorer: Vandhastigheden, vanddybden og kraftværkets højde. Med en rotor på 20 meters længde, to meter høje vinger og en fundamenthøjde på syv meter vil der på 30 meters dybde og en strøm på seks meter per sekund årligt kunne produceres godt 19.000 MWh.

Ifølge Bent Hillekes første beregninger vil værkerne være rentable, når de kommer i serieproduktion, og oven i købet ligge langt under gennemsnitsprisen for el. Men han vil gennemføre endnu en test, før han tør udtale sig om den præcise pris.

»Jeg opfatter tidevand som den bedste alternative energiform, der findes, fordi den er forudsigelig og ensformet, og man ved nøjagtig, hvor den er henne, og hvornår den kommer. Derfor kan man skrue ned og op for andre kraftværker, som kulkraftværker,« siger Bent Hilleke.

Tidevandsforholdene er nemlig kendt overalt på jorden. Der er ifølge opfinderen 42 steder i England, hvorfra der kan udvindes 12 terawatttimer årligt. Skotland kan få dækket mindst 34 procent af sit elektricitetsforbrug af tidevandsenergi. Derfor satser Bent Hilleke primært på Storbritannien.

En ingeniør i maven
Bent Hilleke fortæller, at han har gang i flere opfindelser ved siden af sit reklamefirma, men han vil ikke komme nærmere ind på hvilke. Tidevandskraftværket har han selv designet, men prototypen er produceret af ingeniørfirmaet Dansk Teknologi.

Bent Hilleke fik ideen efter at have læst en artikel om, at forskere havde fundet ud af, at verdens vandstrømme indeholder energi til 3.000 gigawatttimer i døgnet.Senere på året så han en plastikvindmølle i en sandkasse. Møllen havde en tragt, og så snart der kom vand i, drejede møllen rundt. Det fik ham til at se tidevandskraftværket for sig.

Bent Hilleke udviklede modellen i 2000, men først i 2004 begyndte, der for alvor at komme gang i projektet, da DHI sagde god for principperne. Samme år mødtes Bent Hilleke med Grundfos, der hjalp med tegningerne til projektet.

Indtil videre har Bent Hilleke fået tilsagn om økonomisk støtte fra den skotske regering til at gennemføre de sidste tests af kraftværket. I øjeblikket forhandler han med et dansk ventureselskab, et skotsk energiselskab, en skotsk leverandør af alternativ energi og en skotsk virksomhed inden for offshorebranchen.



07. feb 2008 kl 15:32

Klaus Kristoffersen

Et par 0'er for meget?

"Med en rotor på 20 meters længde, to meter høje vinger og en fundamenthøjde på syv meter vil der på 30 meters dybde og en strøm på seks meter per sekund årligt kunne produceres godt _19.000 megawatt._"

Er 19 gigawatt ikke lige højt nok sat eller er det bare hans reklame baggrund der får ham til at smøre lidt tykt på? :)


07. feb 2008 kl 16:17

avatar

Knud Henrik Strømming

6 m/s

"... en strøm på seks meter per sekund ..."

6 m/s = 21,6 km/h, det er altså ganske meget, når vi snakker om tidevandsstrømme eller andre vandstrømme. Selv i Lillebælt, hvor vi (vistnok) finder de kraftigste tidevandsstrømme i Danmark. tvivler jeg på, at vi kommer i nærheden af sådanne hastigheder.


07. feb 2008 kl 16:27

Thomas Pedersen

Re: Et par 0'er for meget? - ikke hvis man læser artiklen...

19.000 MWh om året!

Svarende til 2,17 MW i middeleffekt.


07. feb 2008 kl 16:54

Nicolai Mathiasen

Og hvad makulerer den så?

Hvis tegningen er retvisende tør jeg slet ikke tænke på mængden af fisk, kredsdyr, skalddyr og andet, som bliver hevet i gennem den...Men måske er planen at hænge net bagved den så kan man få gratis "seafood" mos oveni el-produktionen.


07. feb 2008 kl 19:45

John Larsson

Re: 6 m/s

"... en strøm på seks meter per sekund ..."

6 m/s = 21,6 km/h, det er altså ganske meget, når vi snakker om tidevandsstrømme eller andre vandstrømme. Selv i Lillebælt, hvor vi (vistnok) finder de kraftigste tidevandsstrømme i Danmark. tvivler jeg på, at vi kommer i nærheden af sådanne hastigheder.

Jo, der er vist ikke mange steder, hvor man har den kraftige gennemsnitsstrøm, og der hvor man evt. skulle have den, er det tvivlsomt, om man kan få koncession til at bremse vandet netop dér!


07. feb 2008 kl 22:16

avatar

Niels Monberg

Re: Og hvad makulerer den så?

Hvis tegningen er retvisende tør jeg slet ikke tænke på mængden af fisk, kredsdyr, skalddyr og andet, som bliver hevet i gennem den.

Nu synes jeg lige vi skal tage og indstille skydningen lidt, Nicolaj. Det er jo ikke SIKKERT at det er en heeelt forkert konstruktion bare fordi den er fundet på af en eller anden stakkel, der ikke er ingeniør som os andre.

Hvis jeg kigger godt efter kan jeg da få øje på princippet, nemlig at rotorbladene skydes ud, når de er på vej til toppositionen, og trækkes ind når de på vej tilbage ned igen. Det er da godt fundet på, og så kan jeg da ikke se hvor alle de der stakkels dyr skulle kunne komme i klemme.

For resten kunne det da have været godt hvis princippet var blevet ordentligt forklaret i artiklen.


07. feb 2008 kl 22:27

Kim Dam Larsen

pas nu på ?

Der skal tages "højde" for den/de modstående flader !


07. feb 2008 kl 22:30

Kim Dam Larsen

tillæg

I denne konstruktion bør man være opmærksom på "siderne"


07. feb 2008 kl 22:30

avatar

Niels Monberg

Re: pas nu på ?

Der skal tages "højde" for den/de modstående flader !

Hej Kim
Tag lige og skriv et par sætninger om hvorfor der skal tages højde for hvilke modstående flader, og hvorfor der skal det.


08. feb 2008 kl 00:05

Jørgen Jakobsen

Enkelt og genialt

Dette er en meget bedre metode til udnyttelse af strømnings energi end de undervandsvindmøller vi har set fra norge. Og det er mange gange bedre end de vanvittige projecterede dæmningsanlæg med turbiner.
En middeleffekt på 2,17 MW som Thomas Pedersen rigtigt har regnet sig frem til er langt i underkanten.
Møllen har et vingeaeal på 20 X 2 X 6 = 240 m2, selvom det ikke er meget sammenlignet med det bestrøgne areal på en 3 MW vindmølle, skal vi lige huske at densiteten i vand er 1000 gange større end luftens, så selvom der er en faktor 10 fejl i strømningshastigheden, så er potientalet langt større end for vindmøller.


08. feb 2008 kl 00:05

John Jepsen

Re: Et par 0'er for meget?

Jeg ved ikke rigtig om man kan regne sådan, men en 1 år lang stang vand ved en hastighed af 6 m/s med et tværsnit på 40 m2 har vist en kinetisk energi på ca 38 GWh. E=1/2 x m x v2. 1 J = 1 Ws. I så fald skulle der være tale om en virkningsgrad på ca. 50%. Det lyder som en hel del for sådan en omvendt hjuldamper? Og hvad med slitage på sådan en konstruktion? Og selv i (sprækken mellem England og) Skotland er det vist svært at finde en årsgennemsnitstidevandsstrøm på over 10 knob.


08. feb 2008 kl 07:56

Kim Dam Larsen

tilføjelse

udbøjninger på hovedaksel ?
omløbstal ?
variationer på hovedaksel ?
rotorens interval mv.
osv.


08. feb 2008 kl 08:19

Kim Dam Larsen

lidt hjælp

rotorens diameter begrænses betydeligt
rotorbladene forløber i spiralform aksialt
rotorbladene forløber i skålform så modstanden i mødet med vandspejlet reduceres
rotoren inddeles aksialt i flere sektioner med mellemkoblet direkte drevne generatorer (MPG)


08. feb 2008 kl 11:45

Nicolai Mathiasen

Re: Re: Og hvad makulerer den så?

Okay. Det kan jeg ikke se på tegningen. Heller ikke efter du har nævnt det. Desuden ser jeg ingen grund til at passe på - jeg nævnte blot et problem og prøvede at sige det på en sjov måde. Jeg skal prøve at tage højde for at humor er svært at forstå. :-). Hvis ikke opfinderen får kritik af opfindelsen misser han jo ud på en mængde tanker om, hvordan han kan gøre det bedre.

Det at bladende er bevægelige emner vil det ikke skabe mekaniske problemer samt enten slitage på en evt. overfladebeskyttelse af metallet eller hvis der er plads rundt om bladene give mulighed for diverse ting at sidde fast. I min verden lyder det ala wave-dragon. - En sindrig mekanisk konstruktion, der er dyr/svær at lave, sårbar og som har mange fejlmuligheder? Skal siges at jeg ikke er maskiningeniør. Blot interesseret.


08. feb 2008 kl 12:04

Nicolai Mathiasen

Re..

Når man placerer noget på havets bund som skal fungerer i forhåbenligt mange år så bør bevægelige dele minimeres. Derfor udgør de bevægelige blade måske mere en risiko end en fordel - det er jo ikke specielt fedt at skulle reparere efter nogle få år? Desuden bør bladende være krumme for at øge effektiviteten?
Man har selvfølgeligt gode overfladebehandlingsmidler til havbrug, men jeg har alligevel lidt svært ved at forstille mig der ikke vil komme en rug og knopret overflade efter nogle år på havets bund. Denne vil jo hive dyrene med ind under rullen. Dyr elsker at gemme sig og vil jo søge derhen når den kører langsomt eller er stoppet. Men det er måske et problem, der kan negliceres.
Udover det er der nok også mængder af tang og andet som kunne kompromiterer funktionen da den jo nærmest er ideel til at rulle reb og lange planter op med, men måske kan det løses med en gitterboks rundt om? .. Igen det bare brainstorm...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk