Ingeniører kan sagtens skrive - de skal bare øve sig
Lad som om du skriver et postkort, drop din indre kritiker og skriv lidt hver dag, lyder et par af rådene fra en skriveekspert.
Har du svært ved at få hul på rapportskriveriet, kan det være en god indledende øvelse at formulere teksten som et postkort.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Kære læser.
Ingeniører som dig går tit i stå, når de skal skrive en rapport eller et salgsbrev til en kunde. Selv om teksten skal handle om det, de har mest forstand på, står cursoren bare og blinker på den tomme skærm. Denne artikel handler om, hvordan du får gang i tasterne og skriver, så modtagerne forstår dig. Håber vi ses på de næste linjer. De bedste hilsner, Lene.
Faktisk er en postkorttekst som den, du lige har læst, ikke nogen tosset idé, hvis du har svært ved at få hul på skriveriet. Den begrænsede plads tvinger dig til at koge dit budskab ned, og postkortets uhøjtidelige stil hjælper dig til i højere grad at bruge dagligsdags ord i stedet for den jargon, du automatisk slår ind på, når du taler om dit fag.
Efter sådan en øvelse er det meget nemmere at skrive rapporten, salgsbrevet eller ansøgningen på en måde, så din modtager forstår dig.
Det har skriveekspert, cand.mag. Bo Skjoldborg ofte oplevet.
»Ingeniører kommer nemt til at skrive meget fagligt og indforstået, men hvis de flytter teksten over i et medie som postkortet, skriver de automatisk mere kortfattet og med mere varme og nærhed,« siger han.
Men du skal også gøre det af med den største trussel mod en god skriveproces: din egen indre kritiker.
»Det gælder om at skrive sætningerne, inden man har tænkt dem. Alt for mange har en indre kritiker, som bliver ved at formulere sætningen om, indtil de er tilfredse. Men så kommer de aldrig i gang.«
Der er heller ingen grund til at skrive en tekst i den rækkefølge, den skal læses. Hvem ved for eksempel, om det her var den første sætning, jeg skrev? Volder indledningen besvær, så vent med den og begynd et andet sted.
Såkaldt non-stop-skrivning kan også være en god skrivestarter. Sæt stopuret til for eksempel en halv time og gå så i gang. Ved du ikke, hvad du skal skrive, så skriv, at du ikke kan komme i gang. På den måde skriver du dig varm, og pludselig kommer der noget brugbart. Når uret ringer, er der som minimum en tekst, du kan arbejde videre med.
Bo Skjoldborg anbefaler, at man læser sin tekst igennem og markerer det, der er relevant. Måske er det ikke velformuleret, men det kan du arbejde videre med bagefter.
Endelig gælder det med skrivning som alt andet, at øvelse gør mester. Ved at føre logbog over et projekt og hver dag notere, hvad der foregår, dokumenterer man forløbet og opøver sine skrivefærdigheder på én gang.
Og så hjælper det at tro på sig selv:
»Hvis man føler sig usikker, når man skal skrive, hæmmer det processen. Derfor kan det være et godt trick at forsøge at overbevise sig selv om, at man skriver godt. Det er der faktisk gode resultater med,« siger Bo Skjoldborg.
FAKTA: Gode råd om at skrive
* Skriveprojektet skal give mening for dig selv
* Sørg for, at dine kompetencer passer til opgaven
* Øv dig. Skriv dagligt og i kort tid ad gangen
* Modvirk negative tanker og forventninger om det at skrive. Tænk positivt
* Planlæg skriveriet og skab arbejdsro
* Bed om – konstruktive – tilbagemeldinger på det, du har skrevet
Kilde: Flowskrivning – Vejen til flydende skriveprocesser. Af Bo Skjoldborg, Dansk Psykologisk Forlag, 252 sider, 248 kr.
