Pløjefri dyrkning = Færre drivhusgasser

Round up bruges især ved pløjefri dyrkning af jorden. Netop pløjefri dyrkning giver dels et mindre dieselforbrug, men endnu vigtigere en markant reduktion i udledningen af lattergas, ligesom det alt andet lige også vil medvirke til at opretholde jordens kulstofpulje. Så udfra en klimamæssig synsvinkel er det godt nyt at der sker en stigende anvendelse af round up i forbindelse med pløjefri dyrkning.

Re: Pløjefri dyrkning = Færre drivhusgasser

Netop pløjefri dyrkning giver dels et mindre dieselforbrug, men endnu vigtigere en markant reduktion i udledningen af lattergas, ligesom det alt andet lige også vil medvirke til at opretholde jordens kulstofpulje.

Hmm nu dannes der faktisk kuldioxid når Roundup nedbrydes i jorden. Men om det er i mængder der svarer til hvad traktoren ellers ville have udledt, har jeg ingen anelse om.

Jeg ved heller ikke hvor energikrævende produktionen af Roundup er (eller hvilke udledninger med medfører), men det er i hvert fald sikkert at man ikke kan tillade sig kun at kigge på benzinreduktionen på traktoren.

Vh Mikkel

Ukrudt

Der er flere grunde til at forbruget af ukrudtsmiddel øges.
Som Streibig er citeret for at sige, så er pløjefri dyrkning en af grundene, men der er mange andre.

En af dem er, at det ikke længere er økonomisk rentabelt at drive et lille eller mellemstort landbrug. Bedrifterne bliver større og større, og det gør det logistisk vanskeligt og meget tidskrævende for landmanden, at tilpasse ukrudtsbekæmpelsen til den enkelte mark.

Der findes et glimrende rådgivningssystem, Planteværn online, hvor landmanden ud fra antal og arter af ukrudt og afgrødens udviklingstrin kan få vejledning i hvor lidt ukrudtsmiddel han kan nøjes med at bruge, og hvilket middel, der er mest effektivt til netop det ukrudt som han har i sin mark. Rådgivningssytstemets begrænsning er, at landmanden selv skal tælle og artsbestemme ukrudtsplanter på kimbladsstadiet i marken. Prøv selv: http://pvo.planteinfo.dk/cp/ap...e=da

Det er faktisk temmelig svært, men for en øvet landmand er det muligt. Det er tid, der mangler. Med en stor bedrift kan han ikke nå rundt i de mange marker på samme tid. Han skal jo også nå at sprøjte inden ukrudtet bliver så stort, så dosis må forøges, for at slå det ihjel.

Andre grunde til øget brug af ukrudtsmidler er nogle af de politisk vedtage regler, som er lavet af hensyn til markedsforhold eller miljø.

Landmændene fik pligt til at dyrke en vis procentdel af deres jord som grønne marker, dvs. dyrkning af afgrøder, der bliver sået om efteråret. Det blev indført for at begrænse udvaskning af kvælstof. Sideeffekten er, at det fremmer visse ukrudtstyper, som kan være svære at bekæmpe.

Et andet politisk tiltag er brakmarker. Her efterlades marken udyrket, og ukrudtet får lov til at smide millioner af frø. En grov tommelfinger siger at effekten at ét års frøsætning kan ses i 7 år i form af mere ukrudt. Køkkenhaveejere, som ikke pertentligt har fjernet alt ukrudt, vil have oplevet det.

Og til Mikkel: Man bruger omkring 1 liter glyphosat på en hektar. Så må du selv regne videre.

Hvis man for alvor vil reducere forbruget af ukrudtsmiddel, skal der ny teknologi til. Læs om markrobotter og pletsprøjtning her: http://www.planteforskning.dk/...logi

Endelig må man diskutere om fordelene ved pløjefri dyrkning (reduceret udledning af drivhusgasser og forbedret jordstruktur) ikke opvejer en eventuel risiko for, at der kommer rester af glyphosat i grundvandet.

Leif Blædel har udtrykt sin holdning til den gængse opfattelse af pesticider her:
http://www.planteforskning.dk/..._bog

Venlig hilsen
Inga

Re: Ukrudt

Leif Blædel har udtrykt sin holdning til den gængse opfattelse af pesticider her:
http://www.planteforskning.dk/..._bog

Jeg elsker den slags artikler!
Med en slæt ironi må jeg konstatere at forfatteren formår at putte brænde på bål, hvorpå landmænd i øjeblikket er stakket klar til afbrænding af den offentlige mening.

Hvorfor forstår folk ikke at den slags ensidig dokumentation skader deres sag?
Forstår han ikke man instinktivt opfatter den slags ensidige artikler som propaganda, og derfor drejer i modsat retning?
- det er nok også derfor at landmænd generelt har et ret dårligt image for tiden.


Det er godt med økologi, og han kan selv drikke sit vand med pesticidrester!
Jeg ærgrer mig over at nogle kan forfatte tekst, hvori de antager det synspunkt, at kemikalierester i vores grundvand er den mest naturlige ting i verden.
Men i bund og grund er det nu mest synd for ham selv, og den sag han lobbyer for.

Og til Mikkel: Man bruger omkring 1 liter glyphosat på en hektar. Så må du selv regne videre.

Hvor meget diesel bruger en traktor cirka på at pløje en hektar, og hvor mange gange pløjer man i praksis, hvis pløjning bruges til at begrænse sprøjtning?
Ved nogen hvor mange molær den glyphosatopløsning, hvoraf man bruger en liter per hektar, er på?

Vh Mikkel

Re: Re: Ukrudt

Men i bund og grund er det nu mest synd for ham selv, og den sag han lobbyer for.

Jeg tror ikke, at Leif Blædel lobbyer for nogen som helst. Han er vist helt sin egen. Det han sætter fingeren på er, at Rachel Carsons protest imod ukritisk og miljøskadeligt brug af pesticider har haft så stor indflydelse, så nogen måske er gået i den modsatte grøft og er blevet paranoide. Jeg læser hans indlæg som en kritik af ureflekterede rygmarvsreaktioner.

han kan selv drikke sit vand med pesticidrester!

Blædel skriver ikke, at vi skal drikke vand med pesticidrester. Han spørger, om det måske ikke var smartere at rense det i stedet for at lukke boringerne, hvis skaden er sket. Sådan man gør i stort set alle andre lande.

Hvor meget diesel bruger en traktor cirka på at pløje en hektar, og hvor mange gange pløjer man i praksis, hvis pløjning bruges til at begrænse sprøjtning?

Jeg ved ikke hvor meget diesel en traktor bruger, men en traktor kører ikke nær så langt på literen som en bil, slet ikke når den skal trække en plov igennem jorden på en mark.

Man pløjer efter høst, og så harver man nogle gange afhængigt af, hvilke typer ukrudt, der er. I økologisk produktion af f.eks. gulerødder damper man jorden. Det er enormt energikrævende. I økologiske kornmarker bliver marken striglet, efter at afgrøden er kommet op.

Jeg synes det er svært at vurdere, hvilken form for ukrudtsbekæmpelse, der er bedst. Det er som at sammenligne rundetårn med et tordenskrald.

Nogle af de gamle ukrudtsmidler skulle aldrig have været godkendt. Et stof som atrazin er både giftigt, langsomt nedbrydeligt, og det er fundet i grundvandet mange stedet - hyppigst der hvor der er blevet spildt større mængder på jorden. I de "gode gamle dage", hvor man ikke tænkte så meget over bivirkninger, kunne man finde på at skylle sprøjten ved siden af brønden, så noget af skyllevandet røg direkte ned til grundvandet via brønden. Idag kræves uddannelse, før man må håndtere pesticider.

De kemiske midler, som er på markedet idag er blevet revurderet. De slemme stoffer bliver ikke længere brugt i Danmark. Man har f.eks. ikke brugt atrazin i Danmark siden 1993. Selvfølgelig ville det være rart at være helt fri for pesticider - og også de mange andre kemikalier, som vi bliver udsat for i andre sammenhænge.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt har også ulemper. Jeg tvivler på, at en lærkerede har godt af at blive striglet, og dampning af jorden slår alt ihjel, incl. gavnlige mikroorganismer og nyttedyr.

Så kan man lade være med at bekæmpe ukrudt, men så bliver høstudbyttet så lille, så det næsten kan være lige meget.

Hmm nu dannes der faktisk kuldioxid når Roundup nedbrydes i jorden. Men om det er i mængder der svarer til hvad traktoren ellers ville have udledt, har jeg ingen anelse om.

Ved nogen hvor mange molær den glyphosatopløsning, hvoraf man bruger en liter per hektar, er på?

Glyphosat har bruttoformlen C3H8NO5P. Der er 360 gram i en liter ufortyndet RoundUp. Rettelse: Man bruger 3,5 l eller godt et kg. aktivt stof pr. hektar (10.000 kvm), hvis man bruder hel dosis. Ofte kan man nøjes med halv dosis. Det afhænger af ukrudstmængde og art.

I 2006 blev der solgt 1.128.327 kg aktivt stof i Danmark. Iflg. min hovedregning giver det under 1 ton CO2.

mvh
Inga

Re: Pesticidrester - en luksusdiskussion

Mikkel

Ved nogen hvor mange molær den glyphosatopløsning, hvoraf man bruger en liter per hektar, er på?

Man opløser mængden i ca. 500 l vand, men hvad vil du bruget det til?
Sagen er den enkle, at denne opløsning er mindre giftig end det kaffe, som Blædel o.a. drikker i massevis af. I løbet af en persons levetid vil han/hun få en dosis gift fra landbruget, der svarer til giftmængden i 1 stk. øl - ikke dagligt, men i alt.

Inga nævner stoffet atrazin, som findes i en række af de vandprøver, hvor man har fundet pesticidrester - atraziner er de næsthyppigste efter BAM.
Nu ligger det rent faktuelt således, at BAM ikke stammer fra landbruget, de har aldrig benyttet midlet (Prefix, Casoron). Stoffet udgik af landbrugets håndbøger i 1982, medens det øvrige samfund benyttede det op til 1996.
Landbrugets anvendelse af atraziner er meget beskeden. Det blev kun anvendt til ret få arealer med majs, hvor der var meget kvik.
Det var private, kommuner amter og staten (DSB), der var de store syndere, det er her hovedparten af fundene i drikkevand stammer fra.
Mængderne er så små, at de er uden sundhedsmæssig konsekvenser for befolkningen.
Gødskning og anvendelse af pesticider har hovedansvaret for, at vi har kunne brødføde den 3-dobling af menneskeracen, der er set de seneste 50 år.
Al den snak om pesticidrester er en luksusdiskussion, som Inga så rigtigt nævner, så sikrer en stram godkendelsesprocedurer, at midlerne kan anvendes uden nævneværdige problemer.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Re: Ukrudt

Inga Bach:

Idag kræves uddannelse, før man må håndtere pesticider.

Jeg er endog ret sikker på, at min genbo ikke fik nogen uddannelse da han købte Roundup og 'plænerens' i Silvan!

Re: Re: Re: Re: Ukrudt

Inga Bach:

Idag kræves uddannelse, før man må håndtere pesticider.

Jeg er endog ret sikker på, at min genbo ikke fik nogen uddannelse da han købte Roundup og 'plænerens' i Silvan!

Det har du ret i, men hvis han var landmand var den ikke gået. Alle der arbejder professionelt med pesticider skal have sprøjtecertifikat.
For min skyld kan vi godt indføre et oblikatorisk, brugerbetalt, sprøjtecertifikat til haveejere der vil sprøjte selv.
Indtil da må vi undlade at bebrejde landbruget hvad nogle haveejere gør.

Re: Re: Re: Re: Re: Ukrudt

Claus Madsen:

For min skyld kan vi godt indføre et oblikatorisk, brugerbetalt, sprøjtecertifikat til haveejere der vil sprøjte selv.

Hmm?
Kan du argumentere for, at det overhovedet skal være muligt/lovligt for én, med måske 1000-2000 m2 grundareal, at købe sprøjtemidler?
- Sagt på en anden måde; Hvorfor skal det være muligt for private at købe pesticider?
(Det er jo netop de private, som har råd til at frådse/overdosere! Dét har landmanden dog (som oftest) ikke.)

Indtil da må vi undlade at bebrejde landbruget hvad nogle haveejere gør.

Er der da nogen som gør det???

Pesticidrester og misdannede børn?

Per m.fl, fint at I kan sætte afsender på nogen af pestcidresterne. Jeg mener ikke landbruget skal beskyldes for noget. Lad os få data frem i lyset og synderne til at ændre adfærd. Men er der ikke tegn på at landmændene selv har opdaget at der er et problem, jeg tænker på heste- og svineavlere der ikke vil anvende foder der har fået Roundup eller stråforkorter. Jeg tænker også på at 4 ud 10 drengebørn fødes med fejl i kønsorganerne. Vistnok et dansk problem. Har I et bud på om vi kan ændre på de tal?

X*Re: Ukrudt

Kan du argumentere for, at det overhovedet skal være muligt/lovligt for én, med måske 1000-2000 m2 grundareal, at købe sprøjtemidler?

Jeg mener generelt ikke at man skal forbyde folk noget som helst uden grund. Det er lidt ideologisk skal jeg gerne indrømme. Hvis er der nogle midler som den almindelige haveejer med fornøden uddannelse kan bruge uden problemer, mener jeg han skal have lov.
I praksis tror jeg dog ikke der er ret mange som vil bruge tid og penge på at tage sprøjtecertifikatet, så det vil næsten være et de facto forbud.

Men er der ikke tegn på at landmændene selv har opdaget at der er et problem, jeg tænker på heste- og svineavlere der ikke vil anvende foder der har fået Roundup eller stråforkorter.

Det vil jeg gerne læse mere om selvom det ikke i sig selv beviser nogen risiko. Hvor har du det fra?

Jeg tænker også på at 4 ud 10 drengebørn fødes med fejl i kønsorganerne. Vistnok et dansk problem. Har I et bud på om vi kan ændre på de tal?

Det er mig bekendt under 1 ud af 10, men alvorligt er det da bestemt. For at få det tal ned er vi nødt til bedre at forstå årsagen, hvilket der gøres en ihærdig indsats for.
Jeg tror mere på at den skal findes i de kemikalier især kvinderne har det med at påføre sig eller dem der er i luften i vores hjem, men det vil vise sig...

Re: X*Re: Ukrudt

Claus, du har ret. Det er 4 par ud af 10 der har problemer med at blive gravide.

Misdannede kønsorganer er ca 1 ud af 10:

"Antallet af børn der fødes med misdannelser er steget med 24 procent fra 2000 til 2004"

http://www.miljoeogsundhed.dk/...5342
http://www.sst.dk/Nyheder/Sene...g=da

Ang stråforkorter:
"søer, der fik foder, som var dyrket med stråforkorter, fødte færre grise. Det har foranlediget, at Danske Svineproducenter længe har anbefalet deres medlemmer ikke at fodre med for stor en andel"

http://www.dansksvineproduktio...6190

Re: Re: Re: Re: Ukrudt

Jeg er endog ret sikker på, at min genbo ikke fik nogen uddannelse da han købte Roundup og 'plænerens' i Silvan!

Nej - det er problemet. Den overvejende del af pesticidrester i drikkevand stammer fra folk, der ikke har fået uddannelse i sprøjteteknik. Det drejer sig om private, amter, kommuner og stat, der har bekæmpet ukrudt mellem fliser, vejkanter, jernbaneskråninger etc. med stor indhu - uden at dosere korrekt eller overholde karenstider.
Dette årelange svineri tørrer man så af på landbruget (du har ofte benyttet lejligheden John, ikke?).
Jeg har medvirket på et kursus for kommunale sprøjtefolk, der for første gang prøvede at blande korrekt, beregne dosis og lære om karenstider - samt at skille ukrudt fra afgrøder.
Så jeg må give Inga ret - blot burde kursuslængden være noget større.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Pesticidrester og misdannede børn?

John,

Per m.fl, fint at I kan sætte afsender på nogen af pestcidresterne. Jeg mener ikke landbruget skal beskyldes for noget. Lad os få data frem i lyset og synderne til at ændre adfærd. Men er der ikke tegn på at landmændene selv har opdaget at der er et problem, jeg tænker på heste- og svineavlere der ikke vil anvende foder der har fået Roundup eller stråforkorter. Jeg tænker også på at 4 ud 10 drengebørn fødes med fejl i kønsorganerne. Vistnok et dansk problem. Har I et bud på om vi kan ændre på de tal?

du har nogle gode pointer.
De pågældene heste- og svineavlere må have misforstået det en smule, man sprøjter ikke roundup ud over afgrøderne, så ville der jo ikke være nogen afgrøde. Derimod bekæmper man måske kvik om efteråret, men den efterfølgende afgrøde får intet af det i øvrigt ugiftige middel glyfosat.
Man behandler ikke brødkorn med stråforkorter, men en del foderkornarealer behandles sikkert - det er jo ikke ulovligt at benytte midlerne. Der er meget grundige overvejelser forud for en godkendelse af midler.
At stråforkorter skulle have en østrogen effekt er en myte. Skakkebæk nævner den slet ikke i sin liste over stoffer med østrogen effekt. Derimod er en del stoffer i diverse hudplejemidler med på listen.
Måske skyldes det at man blander det lidt sammen som jeg pegede på i et indlæd for et par år siden i avisudgaven. Der er pthalater i både blødgørere og visse stråforkortere. Det er kun de langkædede pthalater, som bl.a. findes i blødgørere, der er farlig for reproduktionen.
Pthalater i stråforkortere er kortkædede.
Den med de misdannede børn må betegnes som en misinformation fra overdrevet - der er ingen eksempler fra praksis. Men alt kan lade sig gøre i et laboratorium, hvis dosen er stor nok. Kan du huske postyret om sødemidlet cyclamat som politikerne skyndte sig at forbyde?
Senere blev den godkendt igen. "Forskeren" havde injiceret et stakkels forsøgsdyr med en dosis, som ville svarfe til at drikke 300 l sodavand dagligt.
Som "Ingeniøren" skrev i en leder, man kan få kræft at at benytte destilleret vand - blot man giver nok.

Landbruget og myndighederne har i mange år været meget optaget af pesticiders virkning på miljøet - det er naturligt da vi eksporterer det meste.
Nu mangler vi blot at politikerne skal tage seriøst på lovgivningen - man bør indføre grænseværdier, der er relateret til sundhed og helbred. Hvis vi indførte WHOs forslag, ville en række lukkede vandboringer kunne sættes i drift igen - vandet herfra er oftest renere end det, man køber i flasker på f.eks. Tenerife.

Mvh
Per A. Hansen

50 tons pr år - en luksusdiskussion?

Per, jeg er ret sikker på at landmændene brugte dette til gårdspladser o.lign. Ulovligt eller ej. Jeg kan også huske store flotte helsides annoncer i Landsbladet. Forbruget blev fordoblet til ca 50 tons aktivt stof pr år, i perioden ´85-´95.
Landbrugets andel kan jeg ikke finde.


http://www2.mst.dk/common/Udgi....htm

Roundup før høst?

Per m.fl:

man sprøjter ikke roundup ud over afgrøderne, så ville der jo ikke være nogen afgrøde.

Jeg googlede lige "roundup før høst":

"anvende Roundup i kornet i perioden indtil 10 dage før høst"
http://www.monsantoinfo.dk/pre...html

Re: Roundup før høst?

Per A Hansen, jeg håber du har tid til at svare på ovenstående?

1: 50 tons pr år - en luksusdiskussion?

2: anvende Roundup i kornet i perioden indtil 10 dage før høst

3: (Fra en anden tråd) "Man kan kun øge jordens indhold af organisk stof ved at give jordbakterierne dårligere forhold"
Du har skrevet et andet sted at halmtilførsel vil øge kulstofindholdet i jorden.
Jeg mener kulstof er organisk?

Re: Re: Roundup før høst?

Hej John, jeg skal gerne svare på spørgsmålene - som sædvanligt. Men det ville være rart at få en tilbagemelding om du accepterer svarene. Jeg har intet hørt om mine svar vedrøende stråforkortere og jeg har ikke set nogen dokumentation for, at heste- og svineavlernes frygt er begrundet.

Per A Hansen, jeg håber du har tid til at svare på ovenstående?
1: 50 tons pr år - en luksusdiskussion?
2: anvende Roundup i kornet i perioden indtil 10 dage før høst
3: (Fra en anden tråd) "Man kan kun øge jordens indhold af organisk stof ved at give jordbakterierne dårligere forhold"
Du har skrevet et andet sted at halmtilførsel vil øge kulstofindholdet i jorden.
Jeg mener kulstof er organisk?

Ad 1. Det er en luksusdiskussion at betegne pesticidrester i drikkevand som et problem - når et helt livs forbrug indtages en giftmængde svarende til giftmængden i 1 stk. øl.
Desuden må du acceptere, at kun ca. 10% af fundene i drikkevand stammer fra midler, der er anvendt i landbruget. Hvorfor mener du at landbruget skal tage skylden for andres sprøjtning?
Hvorofr et det så svært at få folk til at indse, at der er andre, der har tilført grundvadet større pesticidrester end landbruget?

Vedrørende gårdspladser - det er ikke landbrug!
Efter 1982 udgik Prefix fra listen til landbruget - siden den tid har man sikkert anvendt roundup, der ikke nedvaskes som BAM.

Det er korrekt at man må sprøjte mod kvikgræs og andet grønt i korn - man skal naturligvis overholde de gældende karenstider. Behandlingen er godkendt og er fuld legal. Godkendelsen er sket efter de regler, der gælder for godkendelser - d.v.s. der er afleveret fuld dokumentation for alle forhold vedrørende evt. rester i afgrøden etc. etc. ved høst.
Mener du ikke det er fuldt legalt at gå ud fra de gældende regler når der sprøjtes?
Den for for behandling er kun en lille del af den samlede mængde middel, der er anvendt.

De 50 tons du nævner er f.eks. langt mindre end de mængder, der anvendes til bilvask og til rensning af svømmepools. De midler er der ingen, der interesserer sig for.
Den overvejende del af de 50 aktivstof, der sprøjtes på planter nedbrydes af planternes enzymsystemer og af bakterier i jorden. Dette er undersøgt ganske nøje og danner baggrund for evt. tilladelser. Vi har verden sskrappeste godkendelsesprocedure, hvilket gør vore produkter ganske ansete i udlandet.

Ad 3. Min formulering dækker de faktiske forhold.
Kulstof findes i planter kun i organisk form. De organiske stoffer nedbrydes af bakterier. I halm finder man nogle af de tungest omsættelige forbindelser.
Men det er uden den store interesse at øge kulstofindholdet i jorden, man kan sagtens avle stor udbytter uden, blot der er vand og gødning nok. Men et lille organisk indhold i jorden øger risikoen for sand- eller jordfygning.

Jeg har absulut ingen bemærkninger hørt vedreønde oplysningen om, at brødfødning af klodens befolkning forudsætter anvendelse af mineralgødninger og kemisk planteværn.
Skal jeg konkludere det derhen, at diskussionsdeltagerne ikke mener vi har et medansvar for at skaffe fødevarer?

Mvh
Per A. Hansen

eks-økologer kom frem

Per A Hansen kl 17.54
Du skrev ” jeg har ikke set nogen dokumentation for, at heste- og svineavlernes frygt er begrundet”

Jeg skrev:
"søer, der fik foder, som var dyrket med stråforkorter, fødte færre grise. Det har foranlediget, at Danske Svineproducenter længe har anbefalet deres medlemmer ikke at fodre med for stor en andel"

http://www.dansksvineproduktio...6190

Du skrev:
”Hvorfor mener du at landbruget skal tage skylden for andres sprøjtning?”

Jeg skrev at det er fint at du kan sætte afsender på forureningen. Her var det DSB, det meste kom fra.

Du skrev:
”øge kulstofindholdet i jorden, man kan sagtens avle stor udbytter uden, blot der er vand og gødning nok.”

Jeg skriver: problemet er at vi ikke har vand og næring nok her på planeten. Ergo må vi tilføre organisk og helst tungt nedbrydeligt materiale. Som hjælper med til at holde på vand, næringsstoffer og mikroliv (og dermed større dyr, og større mangfoldighed).
Og det er så min formodning at med større mangfoldighed bliver de dyrkede arealer sunde og modstandsdygtige. Næringsstofferne bliver lidt sværere at optage. Planter (og dyr?) vokser langsommere, bliver robuste, får højere tørstofindhold, bedre holdbarhed, meget større indhold af mikronæringsstoffer. Man har analyseret en økologisk og en traditionelt dyrket grønsag. Den traditionelle indeholdt (hvis jeg husker korrekt) under 20 forskellige stoffer, den økologiske over 100 stoffer.

Men jeg savner input fra de skuffede eks-økologer og andre der har været her. Hvor mener I et rimeligt landbrug ligger mht kemi/ikke kemi? Det kunne være fint at starte en ny tråd, feks om næringsstoffer…….