Det område, hvor en meteorit kan være faldet ned på Fyn, er blevet kraftigt indsnævret.

Det store landområde med Kerteminde i centrum, som blev beregnet af Astronomisk Institut på grundlag af automatiske kameraer, er nu indsnævret til kun at omfatte Fyns Hoved nord for Kerteminde, hvortil den ankom efter at have passeret den sydligste spids af Sjælland med overlydsfart.

»Jeg har talt med et øjenvidne, som stod i Kerteminde, og hun så ildkuglen flyve forbi på den østlige side af hende. Så hvis den er faldet på land, så er det Fyns Hoved, det drejer sig om. Hvis nogle af Ingeniørens læsere skal ud og trave i weekenden, så ville det være rigtig godt, hvis de gik en tur på Fyns Hoved,« siger lektor Henning Haack, Geologisk Museum, København.

Han har flere meteoritter liggende på museet, men han har endnu aldrig selv fundet en.

Der har været mange rapporter om meteoritpassager, men hvis den bliver fundet, så vil det være første gang siden 1951, hvor der faldt en meteorit ved Århus. Det skete i Riis Skov i byens nordlige del, hvor der nu står en mindesten for meteoritfundet. Meteoritten blev dengang bragt til Geologisk Museum i København, hvor Henning Haack og hans kolleger stadig passer godt på den.

Sådan gør man
Hvis man selv vil på meteoritjagt, skal man ruste sig med en magnet, da meteoritter sædvanligvis er magnetiske.

De fleste er også kendetegnet ved høj vægtfylde, cirka dobbelt så tunge som almindelige sten.

Der er ingen garantier med meteoritter, men det er forventeligt, at den også er sort med afrundet facon, bløde fordybninger og knopper, og med en glasagtig overflade, der stammer fra ophedningen ved mødet med Jordens atmosfære. Inden i vil den sandsynligvis være mere grålig.

Den kan dog også være brunlig på overfladen, og i så fald er det en stor sjældenhed.

Lektor Henning Haack forventer, at størrelsen højst vil være som en knyttet næve. Men den kan både være større eller mindre.

Den magnetiske egenskab skyldes, at meteoritter er knuste asteroider, der har ramt hinanden på deres vej gennem rummet. Asteroidernes kerner består af jern ligesom Jordens kerne, og meteoritter ruster, hvis de ligger i naturen længe.

Faktisk består meteoritterne af samme slags materiale som Jorden i dens ungdom, før livet ændrede på overfladens geologi.

Forvekslingsmuligheder
Slagger fra forbrændingsanlæg kan forveksles med meteoritter, blandt andet fordi de kan indeholde smeltet jern. Men slagger har luftblærer, hvilket meteoritter sædvanligvis ikke har. Det samme gælder for lavastykker, som også har luftbobler.

Svovlkis forveksles af og til med meteoritter, men svovlkis er ikke magnetisk, så her kommer magneten til nytte.

Tag GPS'en med
Hvis man er heldig at finde meteoritten, får man en dusør af staten, da sådanne fund regnes for danekræ, det vil sige naturlige sjældenheder, hvor mennesker ikke har deltaget i skabelsen.

Stenen skal indsendes til Geologisk Museum eller et af de andre naturhistoriske museer - med angivelse af findested (Her kan en lille GPS være nyttig), findetidspunkt samt finderens navn, adresse og telefonnummer.

Man skal ikke prøve at rense meteoritten eller skære i den, da man så kan komme til at ødelægge vigtige spor.

Meteorit-passager kan somme tider høres, hvis forholdene er rigtige. Henning Haack fortæller, at overlydsbraget giver genlyd ned gennem atmosfærens luftlag. Folk, der har oplevet det, siger, at det minder om en blanding af torden og et godstog, der kører forbi.

View Larger Map