Cirka halvdelen af energiforbruget i Danmark går til opvarmning og ventilation af byggeri, og det koster årligt 50 mia. kr.

Men forbruget kan sagtens sænkes. Bl.a. er det muligt at hugge op til 20 pct. af en typisk varmeregning ved at bygge mere tæt - og det oven i købet uden at der skal særlig mange ekstra kroner på bordet.

Derfor gav Erhvervs- og Byggestyrelsen i april 2006 kommunerne mulighed for at kræve dokumentation for, at nye byggerier er tætte. Endnu har kun 46 procent valgt at benytte sig af muligheden - og det i meget forskellig grad. Nogen kræver målinger på samtlige byggerier - andre kun ved stikprøvekontrol.

Frontløberne har i denne periode opsamlet erfaring, men vurderingen er, at der med få penge og en forholdsvis lille indsats i kommunerne kan opnås store resultater.

»Det er jo bare et ekstra punkt i byggetilladelsen, men til gengæld kan det betyde meget for energiforbruget til opvarmning,« vurderer Bo Frederiksen, der er chefkonsulent for byggesager i Allerød Kommune.

Her var det naturligt allerede fra begyndelsen at følge opfordringen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til at kræve de såkaldte blower door test, der måler, om et byggeri er tæt.

»Vi ser det som en kvalitetssikring af byggerierne, og jeg vil anbefale alle kommuner at kræve dokumentation - det er en fordel for alle parter,« siger han.

Nu er frivilligheden også fulgt op af et krav fra styrelsen, således at der skal udføres tæthedsmåling på mindst fem procent af nye byggesager.

Ifølge Søren Aggerholm, der er forskningschef i afdelingen for Energi og Miljø i Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), er enig i, at krav til tæthed ikke er et blændværk fra skrankerne.

Det betyder faktisk meget, når kommunerne kræver dokumentation af entreprenører og udførende håndværkere.

»Man får opdraget byggebranchen til at håndtere kravet, og på den måde vil man få fat på en stor del af de utætte bygninger,« forklarer han.

Nemmest at få tætte huse i nybyggeri
Det er muligt at tætne et utæt byggeri, når det står færdigt, men det er langt fra en optimal løsning.

Det er nemlig både omkostningsfuldt og besværligt at få et færdigbygget hus tæt. Ifølge fagfolk er det derfor rigtig af styrelsen at fokusere på, at nye byggerier er lavet ordentligt fra begyndelsen.

»Vi ser mange utætte huse på grund af for dårlig planlægning af byggeriet. Det burde løses på skrivebordet og ikke på byggepladsen,« mener Walter Sebastian, der er sekretær i Foreningen Klimaskærm - brancheforeningen for firmaer, der arbejder med bl.a. trykprøvning.

Hvis entreprenøren fra begyndelsen planlægger byggeriet med henblik på, at det skal være tæt, bliver byggeriet tænkt på en helt anden måde. I Foreningen Klimaskærm er flere af medlemmerne enige om, at alle led i processen fra tegning til færdigt hus, skal arbejde sammen for at skabe de rette løsninger.

Effekten endnu ikke kendt
På nuværende tidspunkt er det endnu for tidligt at sige noget entydigt om effekten af kommunernes arbejde. Der findes nemlig stadig en del byggesager fra da tæthedskravet blev indført, som ikke er afsluttet, og hvor der derfor ikke findes blower door test resultater endnu.

Til gengæld mener kommunerne allerede nu, at entreprenørerne har haft mulighed for at lære mere om de byggetekniske tiltag, der skal sikre de tætte boliger.

»Jeg vil tro, at de udfører arbejdet mere omhyggeligt. Måske vil der også komme bedre koordinering mellem de enkelte fagentrepriser, så eksempelvis elektrikere og VVS folk ikke gennembryder dampspærren uden at sørge for efterfølgende forsvarlig tætning omkring gennembrydningerne,« fortæller Bo Frederiksen fra Allerød Kommune.

Få et normalt energiforbrug
Dokumentation af tætheden får man, hvis man udfører og består en såkaldt blower door test. Ved testen skaber man et over- og undertryk i bygningen med en stor ventilator ved 50 pascal, hvorefter man måler, om luftskiftet holder sig under de lovlige 1,5 l/s pr. m2.

Er huset utæt, kan man ved hjælpe af et termografikamera, der viser de kolde og varme områder, finde utætheder og sprækker.

»Hvis et hus er utæt, er der stor risiko for, at konstruktionen bliver fugtig og kan få skimmelsvamp. Der kan også opstå dårlig komfort med træk henover gulvet - selv i et velisoleret hus,« siger Søren Aggerholm og tilføjer

»Og naturligvis skal vi have styr på, hvor luften kommer ind og ud, for at gøre bygningerne mere energieffektive.«

Efter Ingeniørens oplysninger koster en blower door test for et parcelhus typisk mellem 5000 og 7000 kr. at få udført. I 2005 var der 16.145 færdiggjorte byggesager på nybyggeri i de danske kommuner, hvilket er et normalt års-niveau.

Og hvis man skulle dokumentere tætheden i fem procent af bygningerne, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har forpligtet kommunerne til, vil det efter Ingeniørens beregning betyde en samlet udgift på omkring 5,7 mio. kr.

»Hvis bygningsreglementet skal overholdes, er man nødt til at dokumentere tætheden for den enkelte bygning. Testen har derfor stor betydning, hvis man vil have dokumentation for om boligen vitterlig er tæt og dermed en sikkerhed for et normalt energiforbrug,« fortæller Walter Sebastian.