Brændeovne kan være en del af løsningen på klimaudfordringen
Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen i Danmark. Ikke mindst efter at EU-kommissionen fremlagde sin klimaplan, der siger, at Danmark frem mod 2020 skal reducere udledningen af CO2 fra bl.a. bygninger med 20 procent, og at 30 procent af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder.
For at nå de mål må der sættes ind på flere områder. Et af områderne er en øget fokusering på brugen af brænde og brændeovne som vedvarende energikilde. Det gjorde jeg opmærksom på i en artikel, som blev bragt i slutningen af januar på http://ing.dk/artikel/85142.
Artiklen affødte en del debat, hvor Brian Vad Mathiesen (BVM), der analyserer energisystemer ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Ålborg Universitet, var fremme med kritik af mine udtalelser. Man kunne bl.a. læse, at BVM’s institut vil forsøge »at dæmme op for den brændeovnsbølge, som Niels Heding og en udsendelse om at spare på energien på Danmarks Radio har sat i gang«.
Det er forhåbentligt ikke rigtigt. Jeg håber i hvert fald, at instituttet har bedre ting at bruge deres ressourcer på, end at forsøge at spænde ben for en energiløsning, der let kan bringe os nærmere målet i klimaplanen.
I artiklen på ing.dk pegede jeg bl.a. på, at hver ny brændeovn kan spare os for op mod fem tons CO2-udledning om året, og at en mere effektiv brug af de brændeovne, der allerede står rundt omkring i de danske hjem, kan bidrage yderligere til et godt CO2-regnskab.
Jeg nævnte ingen steder, at fokuseringen på brændeovne skal ske på bekostning af kraftvarme. Alligevel bliver det BVM’s primære anke mod mine udtalelser.
Så lad mig for en god ordens skyld slå fast: At udnytte overskudsvarmen fra el-produktion er naturligvis yderst fornuftigt, og på Københavns Universitet har vi i øvrigt udført et stort forsknings- og udviklingsarbejde for at fremme brugen af skovflis i disse værker.
Men derfor har vi stadigvæk over 500.000 brændeovne og brændefyr i Danmark, som bl.a. bruges i områder uden fjernvarme og som ifølge Energistatistik 2006 (Energistyrelsen) producerer meget mere energi end de træfyrede kraftvarmeværker. Samtidig repræsenterer brændeovnene en vis grad af forsyningssikkerhed i en krisesituation, de nedsætter som sagt udledningen af CO2 og de repræsenterer et stort eksportpotentiale til lande som Tyskland, England, Frankrig og USA, hvor man næsten ikke kender til fjernvarme. Her er brændeovnene en oplagt mulighed for husholdningerne for at formindske CO2 udledningen.
I artiklen, hvor BVM kommer med sin kritik, fremgår det bl.a., at »afbrænding af træ er mange gange mindre effektivt, end når vi udnytter biomassen til at producere fjernvarme og strøm.«
Men det er ikke rigtigt. Et træfyret kraftvarmeværk har en el-virkningsgrad på højst 40 pct. Har man afsætning for varmen – det har man desværre ikke altid – så kan man sende cirka 45 pct. af energien ud i ledningsnettet. Tabet i ledningsnettet andrager ved de store net i København, Århus og Ålborg 33 pct. Det vil sige, at 30 pct. når ud til forbrugeren. Altså udnyttes i alt 70 pct. af træets energiindhold til produktion af el (40 pct.) og varme (30 pct.). En moderne brændeovn, der behandles korrekt, har en virkningsgrad på det samme eller lidt mere.
Man kan sige, at BVM’s udtalelser meget godt illustrerer, at brænde og brændeovne er en overset energikilde, når vi diskuterer løsninger for fremtidens energibehov.
Det kommer også til udtryk, når vi ser, hvor mange hundrede millioner kroner der bruges på at fremme vindenergi, kraftvarmeproduktion på træ og halm og biobrændstoffer – alt sammen naturligvis fornuftige løsninger. Men samtidig afsættes der meget få midler til forskning i brændefyring og brændeovne, der kan gøre os klogere på, hvordan vi løser problemer omkring partikler, og hvordan vi opnår en højere effektivitet.
Et lyspunkt er dog Miljøstyrelsens tiltrængte og vellykkede kampagne for korrekt brændefyring.
Når alt kommer til alt, så er der mange danske husholdninger og sommerhuse, hvor brændeovnen har en berettiget plads. Når BVM afslutningsvis anbefaler husholdninger uden for fjernvarmenettet at købe jordvarmeanlæg frem for brændeovne for at nedbringe CO2-udledningen overser han to ting: Der findes allerede over en halv million brændeovne som fungerer som CO2-venlig energikilde, hvoraf mange af ovnene står uden for fjernvarmenettet. Og jordvarme er mindst fem til ti gange så dyrt som en brændeovn. Langt fra alle har råd til det.
Niels Heding, Seniorforsker
Skov & Landskab
Det Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
