Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) præsenterede tirsdag sin campylobacter-plan, som stiller endnu større krav til den danske fjerkræproduktion.

Herhjemme skal der blandt andet øget fokus på hygiejnen og opsættes værn mod insekter i fjerkræproduktionen, testes mere på slagterierne og behandles for infektioner.

Men planen halter bagefter, når det kommer til det importerede kyllingekød, selvom tre ud af fire af de over 3200 danske sygdomsudbrud, der var i 2007 på grund af campylobacter skyldes importeret kød.

Danmark har vanskeligt ved at gribe ind over for, at de øvrige EU-lande ikke gør en lige så stor indsats for at begrænse tilfældene af campylobacter i fjerkræproduktionerne.

»Campylobacter har været på EU’s dagsorden i nogen tid, og Danmark er særdeles aktive på det her område. Men der er stor forskel på Danmark og de andre lande, så det kan tage tid. Vi har i Danmark en lang historie med at bekæmpe salmonella og camyplobacter og er rigtig langt fremme, og det er de andre fleste andre EU- lande slet ikke,« siger kontorchef i fødevarestyrelsen Karin Breck.

Forskningschef ved Fødevareinstituttet på DTU Birgit Nørrung, der sad med i styregruppen for udarbejdelsen af handlingsplanen, forklarer også, at det er en svær problemstilling, da fødevareområdet er EU-reguleret.

»Det er ikke forbudt hverken i EU eller Danmark, at kød indeholder campylobacter, da kødet skal steges. Men statistikkerne viser, at folk alligevel bliver syge af campylobacter, så vi bliver nødt til at sænke forekomsten,« siger hun.

Målet er på sigt, at få sat en fælles EU-grænse for campylobacter-indhold i eksempelvis kyllingekød, og at resten af EU-landene skal gøre en lige så stor indsats for at undgå campylobacter som Danmark.

»Men vi kan så synes, at det går for langsomt på EU-plan« siger Birgit Nørrung.

I første omgang vil der i 2008 blive gennemført en undersøgelse af campylobacter på samme måde i alle EU-lande. På baggrund af den skal landene enes om, hvordan bakterien skal bekæmpes.

Øget stikprøvekontrol
Indtil resten af EU kommer op på det danske niveau, må Danmark gøre en ekstra indsats i forhold til det kød, der importeres.

Fødevareministeren vil derfor som en del af handlingsplanen indgå en aftale med importørerne og detailhandlen om, at de skal stille krav til det kød, de importerer.

Herudover skal den stikprøvekontrol og mulighed for at afvise importeret kød, som blev indført i 2006, strammes, så der vil blive taget flere prøver.

»Men det er efter min bedste overbevisning fuldstændig umuligt at teste alt det kød, der kommer til Danmark. Det ville kræve, at alle fødevarer kom i karantæne og være enormt ressourcekrævende,« siger Birgit Nørrung.

Men stikprøverne har også en præventiv effekt, fremhæver Karin Breck.

»Der er ingen tvivl om, at der bliver talt rigtig meget om, at vi har afvist nogle partier importeret kød, og det har helt sikkert en præventiv effekt,« siger Karin Breck i fødevarestyrelsen.

Campylobacter har siden 1999 været den bakterie, som giver anledning til flest fødevarebårne sygdomstilfælde i Danmark.