Konkurrencen på elmarkedet er gået helt i sort
Elselskaberne presser overhovedet ikke hinanden, og forbrugerne farer let vild på et dunkelt marked, lyder det i en rapport fra Energistyrelsen. Eneste udvej er, at myndighederne ånder selskaberne i nakken og regulerer priserne.
Læs mere om
Dokumentation
Synes du, at der er en ørkenvandring mellem de tilbud fra elselskaberne, som kan kappe toppen af den regning? Undrer du dig over, hvorfor selskaberne ikke lader det komme dig til gode, at strømmen er langt billigere om natten end om dagen?
Så er du ikke alene. For konkurrencen på elmarkedet fungerer ikke, fremgår det i rapporten ”Regulering af forsyningspligtselskaberne” fra Energistyrelsen.
Rapporten har til formål at analysere myndighedernes regulering af strømprisen, og den et klart thumps-up. Reguleringen sikrer forbrugerne mod, at deres elregning går helt grassat på et marked, der er præget af monopol-lignende tilstande.
Sagen er nemlig, at elselskaberne ikke udviser nogen synderlig stor interesse for at erobre kunder uden for det område, hvor de selv har forsyningspligt.
»Flere handelsselskaber afviser således kunder, der ikke bor inden for deres bevillingsområde. Samlet set må det konstateres, at der med enkelte undtagelser er ringe interesse fra selskabernes side for at erobre markedsandele blande de ikke-timemålte kunder(storkunder, red.),« lyder det i rapporten.
De få selskaber på det danske marked, som ikke selv driver et elnet, ser også stort på de private kunder og koncentrerer indsatsen om industrien.
Elpristavlen slår gnister
Hvad skal man så gøre for at få et konkurrencedygtigt marked, når nu ikke prisreguleringerne må pilles ved?
Energistyrelsen anbefaler, at der monteres et gedigent lys over markedet, som trænger til at blive synliggjort, så forbrugernes valgmuligheder styrkes. Sådanne tiltag er dog udelukkende afhængige af elselskaberne, erkender Energistyrelsen, som foreslår, at myndighederne støtter processen gennem kampagner.
Endvidere bør samfakturering mellem netselskaber og handelsselskaber fremmes, så kunderne kan nøjes med én regning, selv om de benytter to leverandører.
Overser 350.000 el-kunder
Elselskaberne organisation, Dansk Energi lodret uenig i anbefalingerne. Ifølge elselskaberne minder reguleringen snarere om russisk roulette og blokerer for vejen frem mod et rigtigt konkurrencemarked.
Dansk Energi peger på, at Energistyrelsen i sin analyse overser, flere end 350.000 el-kunder allerede i dag har valgt et andet produkt end de ydelser, der reguleres af Energitilsynet. Og i Norge og Sverige er der fri konkurrence. Her har omkring halvdelen af kunderne valgt nye kontrakter.
Dansk mener derfor, at vi skal efterligne de skandinaviske broderlande. For den bedste forbrugerbeskyttelse får man, når kunden vitterligt selv kan vælge leverandør.
»En fortsat regulering bremser udviklingen af markedet, og gør det mindre interessant for nuværende og eventuelle nye aktører at komme ind og bidrage til innovation. Hvis man virkelig ønsker at fremme innovation, strukturtilpasning og effektivitet m.v. skal konkurrencen gives fri,« skriver Dansk Energi i sit nyhedsbrev.






