/elektronik

Rapport: Ingeniører er overrepræsenteret blandt terrorister

Der er relativt mange ingeniører blandt islamiske terrorister fra Mellemøsten og Sydøstasien, viser en sociologisk rapport. En tilbøjelighed til at blive yderst religiøs og konservativ kan udløses af knækkede ambitioner ved at leve i et korrupt regime, lyder forklaringen, men rapporten får heftig kritik.

Af Mads Nyvold, onsdag 30. jan 2008 kl. 07:34

Hvad har Osama bin Laden, flykapreren Mohammed Atta, hjernen bag 9/11, Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Yousef, forbryderen bag bombningen af The World Trade Center i 1993, til fælles?

Ja, de er alle involverende i drabene på hundredvis af mennesker. Men der er én ting til. Enten har de studeret til ingeniør eller også er de ingeniører.

Og de er ikke undtagelser. Tværtimod, anslår rapporten med det bombastiske navn ”Engineers of Jihad” forfattet af Diego Gambetta og Steffen Hertog fra Oxford University.

De to sociologer konkluderer, at størstedelen af de ledende islamiske terrorister rent faktisk er veluddannede, og at ingeniører er overrepræsenterede. Typisk el-ingeniører og dernæst it-ingeniører.

Konklusionen er baseret på en undersøgelse af knap 300 kendte medlemmer af voldelige islamiske grupper fra 30 lande. Heraf havde 69 procent gået på universitetet. Ud af dem med en tydelig studieretning havde næsten halvdelen læst til ingeniør.

Dertil kommer, at andelen af ingeniører i de voldelige islamiske fraktioner i Mellemøsten og Sydøstasien var mindst ni gange højere i forhold til deres repræsentation i den almindelige mandlige arbejdsstyrke.

Ligheder mellem naturens og radikaliseringens love
Diego Gambetta og Steffen Hertog afviser, at overrepræsentationen hænger sammen med de tekniske færdigheder, der kan anvendes til yderst destruktive formål.

I stedet vurderer de, at ingeniørernes repræsentation i terroristernes rækker kan være en kombination af skuffede professionelle ambitioner ved at leve i et korrupt eller undertrykkende regime i et muslimsk land og visheden om de ringere muligheder i forhold til omverdenen.

Dertil kommer ingeniørernes selvopfattelse som problemknusere. Sociologerne mener, at ingeniører tiltrækkes af klare og utvetydige intellektuelle opgaver (»intellectually clean, unambigious, and allencompassing«). Sådanne løsninger findes både inden for naturvidenskabens love og i regelsættene fra de radikale udgaver af Islam, vurderer Diego Gambetta og Steffen Hertog.

De inddrager i den sammenhæng tidligere undersøgelser fra i Egypten, Canada og USA, hvor ingeniører også var overrepræsenterede i religiøse og politiske konservative grupperinger i forhold til eksempelvis læger, økonomer og kandidater fra humaniora og sociale videnskaber.

Forsimplet og forfejlet
”Engineers of Jihad” har udløst heftige diskussioner i forummer på nettet. Rapporten beskyldes for at være forsimplet og præget af fejlslutninger. Blandt andet ved at forfatterne har haft en forudindtaget vurdering af ingeniørernes sindelag, som de så har lagt ned over undersøgelsens metode og undersøgelsesområde.

Diego Gambetta og Steffen Hertog ser bort fra, at mange folk fra ulande vælger at studere til ingeniør ikke af lyst, men fordi det er en mere sikker vej til en fremtid i et skrøbeligt samfund. Og at terrorister oftest er mænd og ingeniører ligeså. Derfor er sygeplejersker ikke overrepræsenterede blandt de ledende islamiske terrorister.



30. jan 2008 kl 08:22

Jørgen Henningsen

Carlos lookalike

Da jeg læste på DTU holdt vi Carlos lookalike party. Det var fordi der havde været et billed af terroristen Calos i avisen (tror nok det var politikken) med en kommentar noget i retning af: "Han ligner naboens søn, som læser til ingeniør på DTU" ;-)


30. jan 2008 kl 09:07

Rune Kristensen

Undersøgelsen nævner ikke ham her?

http://en.wikipedia.org/wiki/Y...afat

Ellers en meget kendt terrorist og ingeniør.

Mvh Rune Kristensen


30. jan 2008 kl 11:45

Peter Jensen

Undersøgelsen nævner ikke USA's interne

se bare her: http://zeitgeistmovie.com

Mon ikke det er de samme terrorister der er på spil igen.


30. jan 2008 kl 16:02

Berndt Barkholz

Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Du trænger vist til en omgang historisk forståelse...


30. jan 2008 kl 18:31

Rune Kristensen

Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Jeg synes det er deprimerende at visse mennesker, helt konsekvent, nedvurderer de debattører, som man nu ikke lige er politisk enig med.

Men at du forsvarer denne terrorist, siger jo bare en hel masse om dig...

/Rune


31. jan 2008 kl 10:43

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Jeg forsvarer hverken terrorister eller nedvurderer din person, men beder om historisk forståelse for et folks kamp. De tyske kaiseres overgreb var også terror, selv om det blev kaldt fædrelandskærlighed...

Kun ved at se til begge sider i en konflikt bliver årsagerne mere synligt. Siden konflikten i mellemøsten ikke synes at kunne løses bliver det et spørgsmål om ikke den ene side terroriserer den anden. Vold udløser desværre mere vold...

mvh Berndt

PS. En debat er når flere mennesker ytrer deres mening. Alt andet er en sludder for en sladder og det er meningsløs at udveksle meninger når alle har den samme mening !! At du føler dig nedvurderet fortæller mig at du ikke debatterer, men holder foredrag ;o)


31. jan 2008 kl 19:50

Niels Christian Zahl Larsen

Re: Re: Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Hej Berndt
Du kunne jo have skrevet dit andet indlæg i stedet for det første, så kunne det være, at vi havde forstået, hvad du mente. Det første kortfattede indlæg var jo kun en provokerende mishagsyttring, uden mulighed for at vide, hvad du mente.
m.v.h.
Niels


05. feb 2008 kl 17:33

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Du har selvfølgelig ret Niels Christian, men terror kommer fra terrorister, ikke fra ingeniører. Og mit første svar var ren terrorisme....;o), bortset fra at jeg ikke vil male Arafat helt så sort som han blev malet.

Det vender og drejer sig i mig når jeg tænker på dagligdagen for folk som bor og lever i mellemøsten her og nu. Jeg kan ikke tro at hverken Arafat eller andre ønskede eller ønsker at leve i en sådan usikkerhed...derfor skal man være forsigtigt med definitionen af en terrorist, når det hele er et helvede i ens liv og det hver dag...hvad bliver man så ? Personligt ville jeg heller ikke går i kamp, sikkert fordi jeg er for gammel og fej, men hvad med det brede flertal ? Og hvad gør visse magtfulde stater, her bliver terrorisme pludseligt legalt !?

Livet er en sær størrelse, men dejligt at have i fred, ikke også !

mvh Berndt


05. feb 2008 kl 18:36

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Hvori består essensen af rapporten? At terrorister læser til ingeniører - eller at ingeniører bliver kapret til terrorisme?

På nogle måder, er kun naturligt, hvis terrorgrupperne går efter læger, og ingeniører - og på samme måde, at terrorister måske læser til læger og ingeniører. Derimod, tror jeg ikke på noget belæg for, at ingeniører bliver til terrorister, hvis ikke de har været det før studiet, eller bliver kapret af terrorister, som satser på specielt på læger og ingeniører.

Årsagen skyldes sikkert, at ingeniører er velegnede som terrorister. Og samme er læger.

Hvis efterspørgslen er tilstrækkeligt, vil en religion kunne ændre dens fundament, til at tiltrække flere ingeniører og læger.

Katastrofer som W3C vil sikkert ikke kunne være lavet uden at anvende ingeniører. Læger har ofte adgang til farlige kemikalier, og kendskab til brugen. Ingeniører, er dygtige til udregninger. Bygningsingeniører, til at springe bygninger og broer. IT ingeniører, til at lave virusser, og få adgang via hacking mv. til data. Ialt, er ingeniører fundamentet bag at få samfundet til at bryde sammen, eller ødelægge millitære indstallationer.


05. feb 2008 kl 21:01

Berndt Barkholz

Re: Ingeniører er overrepræsenteret blandt terrorister

@ Eric Thomas Chemineau

Hvilket nu få mig til at spørge, hvad er intelligens ?


05. feb 2008 kl 21:52

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Undersøgelsen nævner ikke ham her?

Kære Jens Madsen !

Hvad viser det om ingeniørens kvaliteter ? Dette er ikke negativ ment overfor ingeniøren, kun den kloge forstår hvorfor der kæmpes fortsat for en rettighed...hvem der ignorerer kampens retfærdighed ejer jo ikke tankens og hjertets kraft og evne...måske er det derfor at mange ingeniører er terrorister...fordi de er mennesker der fra naturens side er gjort til at føle stærkt for en sag. Det er så menneskeligt at gøre. Men hvilken sag er retfærdig at ofre liv for ? Jeg kender kun ganske få unævnelige undtagelser...

mvh Berndt


06. feb 2008 kl 07:56

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Ingeniører er overrepræsenteret blandt terrorister

@ Eric Thomas Chemineau

Så må den kloge med jævne mellemrum finde sig i at få en på hatten !! Det du har beskrevet med to linier kun, er jo grunden til at terrorister eksisterer.
Men når du mener at det er intelligent at gøre så har vi måske lige fundet svaret på spørgsmålet om hvorfor terroren bliver ved...

mvh Berndt


06. feb 2008 kl 08:23

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Ingeniører er overrepræsenteret blandt terrorister

"Kære Jens Madsen !

Hvad viser det om ingeniørens kvaliteter ? Dette er ikke negativ ment overfor ingeniøren, kun den kloge forstår hvorfor der kæmpes fortsat for en rettighed..."

Nu er det sjældent rettigheder, at terrorister kæmper for. Mest normalt, er at terroristerne er oplært i en tro, der gør terrorisme til logik - og de kæmper oftere for at andre skal følge deres tro, end for at opnå nogen rettigheder! En "ægte" terrorist, underlægger sig for enhver pris en diktator, uden nogen rettighed, og er villig til at ofre sig for at opnå denne ultimative underlæggelse. Diktatoren, vil ofte have menneskelig skikkelse, men kunne også være "gud". Det logiske for terrorister er underlæggelse. Ikke at kæmpe for frihed, retfærdighed, eller anden rettighed end rettigheden og pligten til den total underlæggelse, der betragtes som "paradiset". Samt at påbyde og tvinge andre til samme underlæggelse.


06. feb 2008 kl 09:34

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Ingeniører er overrepræsenteret blandt terrorister

Ok, der findes vel tre slags terrorister, dem der gør det af ren djævelsk glade, dem der gør det af mærkvædige religiøse grunde og endelig dem der gør det af fortvivelse over undertrykkelsen de erfarer. Det er de sidste man kan have lidt ond af...

mvh Berndt


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.