/rumfart

Løbsk spionsatellit døde allerede ved opsendelsen

Den spionsatellit, der i løbet af de næste måneder rammer Jorden, blev opsendt i 2006 og er på størrelse med en varevogn. USA affærdiger risikoen for, at den forvolder skader.

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 29. jan 2008 kl. 09:57

USA mistede kontakten til spionsatellitten, der vil ramme Jorden i løbet af få uger, kort efter opsendelsen i 2006.

Satellitten er en klassificeret national rekognosceringssatellit opsendt fra Vandenberg Air Force Base i Californien i 2006, oplyser fire anonyme kilder ved de amerikanske myndigheder til nyhedsbureauet Reuters. Den er bygget af Lockheed Martin Corp for flere hundrede millioner dollars.

Satellitten er faldet mere end 70 km til et kredsløb omkring 280 km over Jorden. Astronomer vurderer, at den falder med en accelererende fart på omkring otte km om dagen.

Da satellitten aldrig nåede at blive operationel, har den stadig giftig raketbrændstof om bord, som skulle have været brugt til at manøvrere satellitten rundt. Det kan være sundhedsskadeligt, hvis ikke brændstoftanken eksploderer, når satellitten kommer ind i atmosfæren.

Usandsynlig nedskydning
Den løbske spionsatellit, der vil ramme Jorden i februar eller marts, vil højst sandsynligt ikke være til fare for mennesker, da den forventes at brække til småstykker og desuden ende i et af de have eller ubeboede områder, der dækker over 70 procent af Jorden.

Satellitten er på størrelse med en varevogn, og det amerikanske militær kan i yderste tilfælde skyde den ned med et missil. Men militæret har intet våben specielt designet til at skyde satellitter ned, selv om en demonstration 1980’erne viste, at det godt kan lade sig gøre.

Kilder i forsvaret vurderer over for Reuters, at det er muligt hurtigt at finde en metode til at gøre det igen. Det er dog en meget usandsynligt, at det vil ske, siger en kilde med henvisning til sidste år, da Kina skød en meget større satellit ned med et missil, hvilket resulterede i flere end tusind smådele rumskrot.

Ikke første gang
Pentagons talsmand, Bryan Whitman, fremhæver, at flere end 17.000 menneskeproducerede objekter er vendt tilbage til Jordens atmosfære gennem de seneste 50 år uden større uheld.

Normalt regner de ned i småstykker over store områder, og der har aldrig været rapporteret nogen skader, lyder det fra de amerikanske myndigheder.

Nogle gange overlever større objekter dog. Eksempelvis landede en 255 kg tung brændstoftank af rustfrit stål fra en Delta-2-raket 45 meter fra en gård i Texas i 1997.

L-21 satellitten er dog meget mindre og forventes derfor at brænde op, når den ankommer til atmosfæren.



29. jan 2008 kl 13:09

avatar

Karl Kaas Laursen

Satellitnedskydning

11. januar sidste år knaldede kineserne en satellit ned med et missil. Man kunne jo spørge dem pænt, om de har lyst til at vise os, hvordan det skal gøres... :)

Ref: http://ing.dk/artikel/77217

/Laursen


29. jan 2008 kl 14:08

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Satellitnedskydning

11. januar sidste år knaldede kineserne en satellit ned med et missil.

Og siden da har andre satellitter været nødt til at skifte kurs mindst syv gange, for at undgå at blive ramt af fragmenter.

Poul-Henning


29. jan 2008 kl 14:30

Martin Juhl Jørgensen

godt udrustet

jeg har hørt at spionsatellitter skal kunne modstå en eksplosion fra en større bombe (A-bombe måske?) og derefter bliver de designet med et meget tykt skjold omkring sig.

Der skulle så herske tvivl om det så ikke vil forhindre satellitten i at brænde op på sin færden ned gennem atmosfæren, og resultere i en kæmpe klods i stedet for mindre stykker.


29. jan 2008 kl 14:37

avatar

Karl Kaas Laursen

Re: godt udrustet

jeg har hørt at spionsatellitter skal kunne modstå en eksplosion fra en større bombe (A-bombe måske?) og derefter bliver de designet med et meget tykt skjold omkring sig.

Den sidste spionsatellit, jeg så up close and personal, var TopSat, og den havde ikke skyggen af skjold. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kan skærme sig fra de mekaniske påvirkninger af en A-bombe med et skjold, og i sidste ende kan man helt sikkert ikke skærme solpaneler.

Men nu har den nævnte satellit sikkert også en termonuklear radioisotop-generator med....(?)


29. jan 2008 kl 15:36

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: godt udrustet

jeg har hørt at spionsatellitter skal kunne modstå en eksplosion fra en større bombe (A-bombe måske?) og derefter bliver de designet med et meget tykt skjold omkring sig.

Den sidste spionsatellit, jeg så up close and personal, var TopSat, og den havde ikke skyggen af skjold.

Det er rigtigt at man er holdt op med at armere "strategic assets" imod en atomkrig, det skyldes for en stor del at man for det første har så mange af dem, at det ikke anses for realistisk at de alle vil blive angrebet med A-våben, men for det andet og mere væsentligt: efterhånden som man opdagede hvad "Starfish Prime" havde medført stod det lysende klart, at atombomber højt i atmosfæren ikke ville være til nogens fordel og derfor ikke en realistisk trussel.

Der anvendes dog stadig en højere grad af "RAD-HARD" elektronik i militære satellitter end i civile.

Poul-Henning

Poul-Henning


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.