Hvordan beslutter man om en frisbee flyver, når den er vægtløs?

Her på jorden er det en opdrift der får en frisbee til at flyve og når der er vægtløshed burde den så bevæge sig "opefter", hvilket er den retning kasterens hovede peger i, sådan kaster man vel en frisbee. For frisbee'en må op være den retning kraften virker i. Mon det er svaret ?

mvh Berndt

Og hvad kan man så bruge det til,i vægtløs tilstand behøver man ikke opdrift for at "flyve",hvad bliver det næste,gummistøvlekast eller ostetrilning,nej de må finde på noget bedre at bruge rumstationen til

Dvs inden længe har vi det første rumskib nedlagt med boomerang??

"Den oldgamle boomerang, der blev opfundet af australske aboriginals..."
Boomeranger kendes fra arkæologiske fund fra hele verden. Der er vist ikke noget, der tyder på, at de netop skulle være opfundet i Australien. Det ældste, kendte eksemplarer stammer faktisk fra en anden del af verden, nemlig Polen, men t der ikke er fundet endnu ældre eksemplarer i Australien kan selvfølgelig skyldes andre forhold. Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/B...rang
Faktisk påstod min gamle historielærer i folkeskolen, at boomerangen stammede fra Danmark, og at den gik over i mytologien som Thors hammer Mjølner.

Faktisk påstod min gamle historielærer i folkeskolen, at boomerangen stammede fra Danmark, og at den gik over i mytologien som Thors hammer Mjølner.

Det er faktisk lykkedes mig at konstruere en boomerang, der ligner Thors hammer, og som kommer tilbage, når jeg kaster den!

Jeg har selv lavet utallige indendørsboomeranger af cornflakes-pakker (klip en trevinget boomerang ud, fold bagkanten af vingerne lidt ned og bøj vingerne let opad, så har du en boomerang, der går 1-2 meter, eller se her: http://www.kendalldavis.us/boo....pdf), så jeg ved hvordan de opfører sig med tyngdekraften intakt :-)

Det spændende ved at kaste en boomerang i vægtløs miljø er, at den sandsynligvis vil opføre sig anderledes, end en boomerang kastet i eksempelvis Fælledparken.
Boomerangen i Fælledparken bevæger sig i en nogenlunde plan elipseformet bane, for det er den designet til. Opdriften og kastevinklerne (der er tre!) vil tilsammen ophæve tyngdekraften indtil boomerangen er kommet helt tilbage til mig.
I vægtløst miljø gætter jeg på, at den manglende tyngdekraft vil blive omsat til en bane, der nemmest kan beskrives, som om den følger omridset af en kugle. I stedet for at følge en cirkel i et plan, vil boomerangen hele tiden dreje opad mod højre og således traversere formen på en kugle.
Det, som jeg er mest usikker på, er, hvad der sker i slutningen af banen, hvor boomerangen mister både fart (fremdrift) og rotation som følge af vindmodstanden. Vil boomerangen dreje skarpere ind mod kuglens centrum, eller derimod mindre skarpt og gøre kuglebanen større?
Det bliver ikke helt nemt at observere med en papirsboomerang, da den hurtigt vil miste rotationsenergi. Derfor er jeg meget spændt på, hvad der kommer ud af forsøget i rummet.

Hvad i alverden skal det så kaldes, hvis dimsen ikke kommer tilbage.
I Australien kalder man en sådan negativ boomerang noget meget enkelt. Det er en PIND.

Dimser, der ændrer deres bane som følge af aerodynamisk og differentieret løft, der resulterer i gyroskopisk præcession, når de kastes med rotation, kan alle kategoriseres som boomeranger - også selv om de ikke vender tilbage til kasteren. Ikke alle boomeranger er designet til at vende tilbage i traditionel forstand. Nogle er designet til at hænge meget længe i luften, andre til at flyve i ekstremt lange elliptiske baner.
Om en boomerang vender tilbage til kasteren afhænger af mange variable, som alle skal afpasses i kasteøjeblikket: Vinkel over horisonten, vinkel i forhold til vinden, vinkel fra lodret, hastighed og rotation. Dertil kommer de variable, som man ikke selv kan styre: luftfugtighed, temperatur, vindhastighed og ikke mindst variationer i vindens retning og styrke.
De fleste af disse variable er i vægtløs tilstand konstante eller irrelevante. Kun hastighed og rotation af boomerangen kan varieres i rumlaboratoriet (jeg går ud fra, at der ikke er bygget en vindtunnel til formålet).

den skal bare lige rundt om jorden først.

Hvad kalder mand en boomerang der ikke kommer tilbage?






en pind

Jeg er pilot og ikke astronaut, og jeg ved at det ikke er det samme.... Men alligevel.
I jordens atmosfære bruger man (ofte) vinger til at bære et flyvende objekt. Det gør man ikke i rummet. Raketter har ingen vinger fordi de ingen virkning har uden luft...

Mit bud på Boomerangens bane er at den ingen kurve tager men blot følger den vektor som den kastende arm giver.
I rummet er der ingen luftmodstand og dermed ingen "lift" (opdrift) på vingerne og dermed er der heller ingen kræfter der, efter selve kastet, påvirker boomerangen. Den vil blot "falde" ud i rummet til den rammer et rumvæsen.

Jeg håber vi får svaret på dette vigtige spørgsmål når forsøget er udført...

Til Sune.

Boomerangen skulle kastes i rummodulet. Ikke udenfor. I modulet er der luft men ingen tyngdekraft.

Peter Bolwig

I vægtløst miljø gætter jeg på, at den manglende tyngdekraft vil blive omsat til en bane, der nemmest kan beskrives, som om den følger omridset af en kugle. I stedet for at følge en cirkel i et plan, vil boomerangen hele tiden dreje opad mod højre og således traversere formen på en kugle.
Det, som jeg er mest usikker på, er, hvad der sker i slutningen af banen, hvor boomerangen mister både fart (fremdrift) og rotation som følge af vindmodstanden. Vil boomerangen dreje skarpere ind mod kuglens centrum, eller derimod mindre skarpt og gøre kuglebanen større?

Det må jo komme an på hvordan boomerangens masse er fordelt. Hvis den er koncentreret yderst på vingespidsene, burde rotationsbevægelsen kunne vedligeholdes bedre end fremdriften, hvorved cirkelen må indsnævres. Omvendt hvis massen er koncentreret i boomerangens centrum.

Det er ganske rigtigt, at jo mere masse, der er placeret langt fra omdrejningspunktet i en boomerang, jo bedre bibeholder den rotationen. Men stor rotation er ikke ensbetydende med at boomerangen drejer skarpt, da det primært er forskellen i opdrift mellem top og bund i den roterende skive, der skaber den vinkelrette kraft, der får boomerangen til at præcessere. Det virker i princippet lige som forhjulet på din cykel, når du slipper styret: hvis du læner dig til venstre, drejer dit forhjul også til venstre - dit forhjul (og en boomerang) er et gyroskop, som du her påvirker med en vinkelret kraft i toppen af hjulet. Reaktionen vil da forplante sig 90 grader i hjulets (og boomerangens) rotationsretning, og hjultet drejer således til venstre (og du mister ikke balancen :-). Derfor kastes en boomerang stor set lodret (10-30 grader fra lodret for at kompensere for tyngdekraften), hvorved den drejer til venstre (for højrehåndede boomeranger vel at mærke).
Det er præcis denne kompensation, som vil få boomerangen i vægtløs tilstand til at dreje opad såvel som til venstre, og derved følge en kugleoverflade. Med tyngdekraften i Fælledparken beskriver boomerangen tilnærmelsesvis en konisk figur. De fleste boomeranger er dessuden designet til at præcessere på en sådan måde, at de lægger sig ned undervejs, således, at de vender tilbage til kasteren næsten vandret og stopper næsten som en helikopter. Derved bliver de nemmere at gribe.
Denne effekt opnås ved, at det gennemsnitlige opdriftspunkt ikke er lige over rotationspunktet (som det er for et forhjul på en cykel) men derimod lidt foran, således, at forskydningen på 90 grader ender lidt længere fremme. Det får boomerangen til lægge sig ned.
Men for at vende tilbage til din antagelse, så vil man kunne se af ovenstående, at den kraft, der får boomerangen til at præcessere, afhænger af hvor kraftig opdriften på vingerne er i toppen af boomerangen i forhold til i bunden af den. Oftest vil boomeranger nærmest trille gennem luften, hvorved vingen, der er i bunden af skiven, stort set vil stå stille, mens vingen, der er i toppen, vil have den dobbelte hastighed af boomerangen. Derved skabes der en stor forskel mellem opdriften (der jo afhænger af vindens hastighed over vingen) i toppen og i bunden af boomerangen (differentieret løft), og derved en maksimal gyroskopisk præcession. Hvis man giver boomerangen højere rotation end fart (eksempelvis med et kraftigt svirp med håndleddet) vil det også skabe opdrift i bunden af boomerangen, og differencen bliver derved ikke så stor, og dermed bliver præcessionen mindre. Det benytter vi os af i konkurrencer, hvis vi gerne vil have boomerangen til at gå et par meter længere ud, for med mindre præcession bliver boomerangens bane større.
Omvendt kan man give boomerangen mindre rotation end fart og opnå en lignende effekt, men her risikerer man nemt af ofre stabilitet, da det er rotationen, der skaber stabile baner. Mere fart og højere rotation mindsker samtidig ustadige vindforholds indflydelse på boomerangens bane. Men for at kompensere for et kraftigere kast med højere fart og mere rotation, modificerer vi boomerangerne med huller, flaps og elastikker for at mindske opdriften og bremse boomerangen, så den ikke suser forbi os, når den kommer ind med vinden i ryggen.
Det hører også med, at højere masse giver større bane. Det samme gør mindre opdrift. Banens størrelse er således stort set bestemt af boomerangens masse (rotationsenerti) i forhold til opdriften på vingerne. Derfor bruges lette boomeranger af pap eller skumplast indendørs. Tilgengæld mister de hurtigt deres rotation på grund af den relativt større vindmodstand i forhold til deres enerti, og vil sjældent tage mere end 1½ tur rundt i lokalet. Derfor vil det blive sværere at observere, hvilket udfald eller "indfald" i forhold til kuglens form, boomerangens bane vil beskrive i vægtløs tilstand.