/rumfart

Forskere efterlyser plan for fremtidens klimasatellitter

Nye satellitter til at måle kuldioxid i atmosfæren, aerosoler og solstråling er på vej, men forskerne savner et fælles plan for klimasatellitterne.

Klik for at se billedet i stort

Satellitterne i A-Train-samarbejdet mellem USA og Frankrig.


Læs mere om

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 28. jan 2008 kl. 09:38

Rummet er fyldt med satellitter, der overvåger vores klima, og langt flere er på vej op eller under planlægning.

Men ikke alle lande koordinerer, hvilke satellitter de sender op, og derfor får forskerne ikke nødvendigvis optimale data og målinger fra satellitterne. Derfor efterlyser forskerne en samlet plan for verdens klimasatellitter.

USA og Frankrig har et af de mest omfattende samarbejder, der omfatter både eksisterende og kommende videnskabelige satellitter. A-Train (Afternoon train), som systemet hedder, omfatter Nasa-satellitterne Aqua og Aura, som er opsendt for at måle vand- og ozondannelse i atmosfæren.

Desuden er tre andre satellitter med, Cloudsat, Calipso og Parasol.

Cloudsat er et samarbejde mellem Nasa og Canada, mens Calipso er et samarbejde mellem Nasa og det franske rumargentur Cnes. Parasol er en rent fransk satellit, og alle tre har videnskabelige instrumenter fra Japan, Holland, Brasilien og Finland.

Aqua blev opsendt i 2002, Aura og Parasol i 2004 og Cloudsat og Calipso i 2006. Ved at placere dem i formation, hvor hver satellit er mellem 15 sekunder og 15 minutter efter den foregående, og de passerer ækvator først på eftermiddagen, er det muligt kombinere dataene fra de mange satellitter.

Herudover bliver dataene suppleret fra Nasas Terra-satellit som blev opsendt i 1999, den amerikanske-franske højdemålingssatellit Jason-1 og bl.a. ESA's Metop-1, en polær vejrsatellit fra 2006.

Det er lykkedes Nasa og Cnes at synkronisere de fem nuværende A-Train-satellitters position i bane med få sekunders nøjagtighed. Deres position skal kun sjældent korrigeres. Sidste gang var i december og næste gang forventes at blive i 2009.

Flere A-Train-satellitter er på vej. Senere i år vil Nasa opsende en OCO-satellit (Orbiting Carbon Observatory), som primært skal måle CO2 i atmosfæren. Den vil blive efterfulgt af Glory i 2009 som skal måle aerosoler, kemiske data og solens strålingsstyrke.

Hvilke satellitter, der dernæst følger, er uklart.



28. jan 2008 kl 13:08

John Laustsen

holde øje med klimaet.

Hvor meget CO2 bidrager alle disse satllitter med under opsendelsen.
Det må da være bedre at de forskellige koordinerer meget itdligere således at én satellit kan opfylde mange flere formål p én gang.


28. jan 2008 kl 13:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: holde øje med klimaet.

Hvor meget CO2 bidrager alle disse satllitter med under opsendelsen.

Jeg tror svaret er nu, for så vidt selve raketternes udstødning, der er vist ikke nogen nutidige raketter der anvender så ineffektivt brændsel som kulbrinter, det er altsammen kryogenisk (dvs H2/O2) eller fastbrændstof.

Poul-Henning


29. jan 2008 kl 09:48

avatar

Karl Kaas Laursen

Re: Re: holde øje med klimaet.

der er vist ikke nogen nutidige raketter der anvender så ineffektivt brændsel som kulbrinter, det er altsammen kryogenisk (dvs H2/O2) eller fastbrændstof.

Jo jo, f.eks. bruges petroleum (eller kerosen) i første trin på flere raketter, bl.a. Delta-I,II,III, Soyuz (R-7), SpaceX Falcon, Proton (4. trin), Atlas (hele serien), osv. Mig bekendt kommer der bl.a. CO2 ud af det, når det reagerer med oxidatoren, der typisk er enten ilt eller dinitrogentetraoxid.

Note:
Her er sikkert mange, der ved mere om kemi end jeg, og I er velkomne til at kommentere på min skødesløse oversættelse af "kerosene" til "petroleum". Der er sikkert mange forbindelser, der hedder noget forskelligt? Men det er da en kulforbindelse?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.