Smølende flypassagerer skal spores med en chip
Færre flyforsinkelser og kortere køer ved security. Københavns Lufthavn afprøver fremtidens elektroniske boardingkort, en RFID-radiochip, der følger passagererne rundt i terminalen.
Læs også
Læs mere om
Københavns Lufthavn sætter nu ind over for smølende passagerer, der må kaldes til gaten over højttalerne, fordi de ikke møder frem til tiden. Det sker 340 gange om dagen og forsinker ofte afgangen.
Et hold SAS-passagerer vil om en måned blive udstyret med radiobaserede RFID-tags, som kan spore dem trådløst.
»Nu kan vi følge passagererne rundt i lufthavnen og se, om de er i nærheden af gaten. Og hvis man kan se, at en forsinket person er på vej, slipper man for at skulle tømme flyet for bagage for at finde den tiloversblevne kuffert,« siger Henrik Søe, marketingchef i Københavns Lufthavn.
Taggene vil sende signaler til 19 antenner, som er placeret rundt om i lufthavnen. Dermed kan det centralt registreres, hvor i lufthavnen passagererne er.
Når flyafgangen nærmer sig, vil systemet automatisk finde alle passagererne i lufthavnen og sikre sig, at de er i nærheden af gaten.
Ellers vil de i første omgang få en advarsel på en SMS eller et opkald på mobilen. Har passageren ikke en mobil - eller svarer den ikke - kommer højttalerne i brug. Ved hjælp af taggen kan dette opkald dog lokalbestemmes, så det kun lyder i den del af lufthavnen, hvor den manglende passager befinder sig.
Systemet er netop testet sammen med resten af parterne i konsortiet Spopos, der blandt andre tæller IT-Universitetet og Lyngsoe Systems.
Større kontrol med lufthavnen
Men ikke kun flyselskaberne kan få glæde af at have styr på passagererne. Også lufthavnen kan opnå økonomiske fordele af at følge passagererne rundt.
»Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det naturligvis også betyder, at passagererne kan opholde sig længere i transitområdet og bruge flere penge,« siger Henrik Søe og uddyber, at RFID-teknologien kan få stor betydning for de enkelte butikkers markedsføring.
Når man kan følge passagerernes færden, vil effekten af en ændret butiksfacade eller bredere passage også hurtigere kunne afsløres.
»Butikkerne behøver ikke længere at danne sig et indtryk over tid. Nu vil trafikken stort set kunne følges i realtid. Det vil også blive en vigtig brik, når der skal lægges vagtplaner i butikkerne, fordi vi nemt kan se, hvor mange der bevæger sig i et bestemt område hvornår,« siger han.
SAS forventningsfuld
Basechef i SAS Danmark, Niels Hemmingsen, har store forventninger til projektet.
»Vi oplever forsinkede fly på daglig basis, og vi vil gerne kunne speede processen op ved boarding. Vi må ikke flyve, før vi kan matche passagerer og bagage fuldstændigt, så hvis folk ikke dukker op til tiden, skal vi pille kufferter af flyet, før vi kan lukke gaten. Med dette system kan vi se, hvor folk befinder sig, så vi i god tid kan advare dem eller have tid til at pille bagagen af,« siger han.
Går alt vel, og accepterer passagererne systemet, har både SAS og lufthavnen masser af andre ideer til, hvordan rejsen kan gøres nemmere med de trådløse teknologier. Niels Hemmingsen nævner blandt andet muligheden for større kontrol med trafikken i SAS-loungen og for at tagge bagagen, så personer og kufferter automatisk og med større sikkerhed kan matches.
Sideløbende med RFID-projektet er Spopos-partnerne endvidere ved at planlægge, hvordan køerne ved security kan blive kortere ved at gøre brug af de rejsendes Bluetooth-forbindelse på mobiltelefonen.
»Bluetooth er endnu et middel til at følge de rejsendes færd i lufthavnen, så vi med større præcision kan vurdere, hvornår det er tid at åbne flere sluser i security,« siger Henrik Søe.
Spopos har et budget på 13 millioner kroner til projektet, der løber frem til 2009.
Taggen, som i øjeblikket bliver testet i Københavns Lufthavn, er en aktiv RFID-tag med en strømbesparende funktion. I modsætning til passive tags er chippen udstyret med en sender, der selv sender informationer til læseren.
Taggen er udstyret med et selvstændigt, fladt batteri, der i teorien kan holde op til fem år, da den kun sender hvert 20. minut, når den ligger stille, mens den sender hvert tredje sekund, når den er i bevægelse. Informationerne bliver herefter sendt til to servere i lufthavnen, hvorfra de kan bearbejdes.






