Dansk ministerium om biobrændstof: Glem det, drop det, skrot det
De danske landmænd kan levere næsten halvdelen af den energi, vi har brug for. Men det er helt forkert at satse på biobrændstof, for vi udnytter energien meget bedre ved futte halm og biogas af i kraftvarmeværker, fastslår en ny rapport fra Fødevareministeriet.
Læs også
-
Top-forskere i fælles advarsel: Hug bremsen i for biobrændstof
Læs mere om
Dokumentation
Nej, nej og atter nej.
Der er ikke mange positive ord om biobrændstof i en rapport om udnyttelsen af den danske biomasse, som Fødevareministeriet netop har offentliggjort.
Tværtimod fastslår rapporten igen og igen, at det slet ikke kan betale sig at satse på at omdanne afgrøderne fra marken til flydende brændstof, der kan hældes på bilernes benzintanke. Miljøet er langt bedre tjent med, at vi udnytter halm og biogas til at producere el og varme.
Den danske rapport giver ny næring til kritikken af EU-Kommissionen, som har vendt det døve øre til sine egne top-forskere, der også vender tommelfingeren ned for biobrændstof. EU-bosserne vil alligevel tvinge medlemslandene til at blande mindst ti procent i tankene inden 2020.
Fødevareministeriet embedsmænd sørger i deres rapport omhyggeligt for at skelne mellem forskellige typer af biobrændstof. De slår fast med syvtommersøm, at det er helt uholdbart, når USA og Europa producerer de dyre dråber på basis af majs og korn. Det kan slet ikke konkurrere med sukkerrørsproduktionen i Sydamerika.
Så er der spørgsmålet om produktionen af bioethanol på basis af landsbrugsaffald, i Danmark først og fremmest halm. Det er blevet døbt anden generation af forskere og industri og bliver i rapporten fra Fødevareministeriet sammenlignet med den nuværende brasilianske sukkerrørs-ethanol.
»Imidlertid har produktionen af bioenergi på basis af udnyttelse af restprodukter som halm, gylle, animalsk fed, græs og flerårige afgrøder en bedre energibalance og miljøeffekt, når det anvendes i direkte forbrænding, biogas eller termisk forgasning,« fastslår ministeriet.
Tilliden til, hvor meget varme og strøm vi kan hive ud af landbrugets restprodukter, er så stor, at den ifølge embedsmændene kan dække halvdelen af vores energiforbrug. Allerede i dag står biomasse ifølge rapporten for 12 procent, og det kan vi fire- eller femdoble. Til sammenligning leverer vindmøllerne kun 2,6 procent af vores energi.
Ifølge rapporten skal vi ikke satse på at dyrke energiafgrøder i stedet for korn, majs, kartofler og roer på markerne. Kan særligt dårlige jorde skal sås med flerårige arter, for eksempel græsser.
Kan slippe af med gylleproblemet - men hvordan?
I sin pressemeddelelse om rapporten slår fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på, at en satsning på biogas kan skaffe os af med både lugtgener og problemer med for mange næringsstoffer, hvis vi omdanner gyllen fra svinene til energi.
Hverken hun eller rapporten giver dog nogle bud på, hvordan det skal lykkes. De fleste af de danske selskaber, som har arbejdet med teknologien, er gået konkurs eller lever en tilbagetrukket tilværelse.
Rapporten konstaterer blot, at den nuværende afregningspris er et problem. Elkunderne skal altså betale mere for strømmen, hvis gylle-gassen skal slå igennem.
Rapporten fra Fødevareministeriet beskæftiger sig hverken med biomasse i skovene eller i havet. Men der er, mener ministeriet, god grund til at undersøge potentialet særligt til havs, hvor algevækst ser udgør et lovende potentiale.
