/transport

Næsten alle Dash-fly fløj rundt med defekte filtre

Problemer med det hydrauliske system, der førte til en nødlanding med et Dash-fly, er fundet i 16 ud af 18 fly. Statens Luftfartsvæsen holder fast i, at uheldet skyldtes en designfejl, mens de europæiske myndigheder taler om en enkeltstående hændelse.

Klik for at se billedet i stort

På tegningen over flyets hydrauliske system kan man cirka midt i se den såkaldte solenoid sequence valve (SSV) til højre for rear door actuator. Det var fra denne SSV, at den 14 millimeter store o-ring vandrede over til den såkaldte main gear retraction actuator efter at være hjulpet forbi den såkaldte mechanical sequence valve.


Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, torsdag 24. jan 2008 kl. 10:25

16 ud af 18 Dash-8-fly, som SAS indtil videre har undersøgt, fløj rundt med defekte eller helt manglende filtre, der var årsag til, at et fly måtte nødlande i Kastrup den 27. oktober.

Opdagelsen kommer, efter en anden granskning fra SAS i efteråret viste, at understellene på 25 ud af 27 fly var ramt af korrosion, som var årsag til to andre nødlandinger.

Statens Luftfartsvæsen (SLV) mener, at der var tale om en designfejl, når understellet ikke foldede sig ud på flyet den 27. oktober. Eet europæiske luftfartsagentur, EASA, som typegodkender de europæiske fly, mener, at det var en enestående episode, forårsaget af mekanikere.

Ifølge kommunikationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen er parterne enige om hændelsesforløbet, hvor et partikelfilter - noget lignende det der sidder i en vandhane - kollapser, og delene begynder at vandre rundt i hydrauliksystemet i understellet, herunder den O-ring, der sidder ved filteret.

De er også enige om, at ved det seneste uheld havde teknikerne haft systemet adskilt og vendt en MSV (Mekanical Sequence Valve) omvendt i forhold til, hvordan den normalt sidder, på grund af et tilslutningsstykke.

»Vi er også enige om, at dette ikke betød noget. Men ved at vende MSV’en blev en vildfaren P-ring, som åbenbart sad på komponenten, sendt over i en anden gren af hydraulikken, hvor der er en begrænserventil, som skal hindre, at landingshjulet ”falder” ud med et kraftigt klonk, og her kommer O-ringen til at sidde foran ventilen, så olien ikke kan strømme igennem, og hjulet vil ikke komme ned,« forklarer Torbjørn Ancker til Ingeniøren.

Det betyder - og her kommer uenigheden frem - at uheldet ganske rigtigt ikke ville være sket, hvis teknikerne ikke havde vendt MSV’en, og derfor kan EASA kalde det ”en enkeltstående hændelse”.

»Men da det problem slet ikke ville være opstået, hvis filteret havde været i orden, så må det være en designfejl eller en typefejl,« siger Torbjørn Ancker.

Filteret er nu blevet udskiftet med en ny og stærkere type, så SLV’s flyveforbud er ikke længere i kraft. Det har ingen betydning for SAS, som har taget flytypen ud af drift.



24. jan 2008 kl 11:50

Allan Astrup Jensen

skeln mellem årsag og anledning

Uenigheden skyldes nok at man ikke skelner mellem årsag og anledning. Begge dele skal være opfyldt for at ulykken sker.

Ulykkesårsagen var en designfejl eller dårlig kvalitet af et filter.

Anledningen var tilsyneladende at mekanikeren lavede en ændring og var uopmærksom på konsekvenserne heraf.

Uden årsag - ingen anledning

Med årsag - mange mulige anledninger


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.