En helt særlig chance for den danske energibranche. Sådan kan man godt beskrive konsekvenserne af den klima- og energipakke, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag. Og der på mange måder for alvor sætter vedvarende energi på dagsordenen.

Pakken kommer som opfølgning på sidste forårs lancering af kommissionens 20-20-20 plan, hvor EU i 2020 skal anvende 20 procent VE i energiforsyningen, reducere CO2-udslippet med 20 procent og effektivisere med 20 procent.

I onsdags fik dette EU-mål kød og blod i form af helt konkrete VE-lektier til hvert enkelt af de 27 EU-lande og en ny fordeling af CO2-reduktioner mellem alle landene efter 2012.

Især hvad angår 20 procents VE, er der tale om noget af en opgave, fordi EU i 2005 samlet set bare havde 8,5 procent VE i energiforsyningen; tabellen viser hvordan de enkelte landes status og mål er. Men det er ikke kun selve fordelingen og den konkrete forpligtigelse af landene, som peger i retning af et stort VE- eventyr for blandt andre dansk energiindustri.

Også den måde direktiverne er strikket sammen på, øger interessen for VE, vurderer eksperter. Og branchen selv har da også været aktiv i at påvirke disse direktiver.

Ifølge VE-direktivet skal hvert enkelt land nemlig klare sit VE-mål nationalt og lave handlingsplaner for, hvordan de vil nå målet og i hvilke sektorer. Dog er det lagt fast, at ti procent af transportsektorens energiforbrug skal være biobrændstoffer.

Som tingene står, vil landene køre videre med de eksisterende såkaldte feed-in-tariffer, som er et fast tilskud til strøm fra VE; præcis som vi kender det herhjemme, og når investorerne kender prisen på VE-strøm i de enkelte lande, er det nemmere for dem at træffe beslutningen om at sætte et projekt i gang.

Der er dog åbnet mulighed for en vis handel med VE mellem landene, men de er begrænsede til hele projekter. Og netop at handelen er begrænset, vil ifølge flere iagttagere tilskynde landene til at gå i gang med at investere i VE nationalt - frem for måske at vente, fordi de ? i en markedsmodel - altid kunne købe sig til en VE-andel til allersidst.

Også drivhusgasdirektivet er blevet tænkt om igen, når det gælder, hvordan målene nås. Hvor energisektoren før fik foræret deres kvoter gratis, skal sektoren nu byde og betale for dem på en auktion. Det betyder, at kulkraft nu reelt bliver dyrere, fordi selskabet skal punge ud til de CO2-kvoter, der skal til for at fyre med kul. Mens den vedvarende energi derimod ikke behøver kvoter og derfor bliver forholdsvis billigere - populært sagt med kvotens pris. Det vil også fremme interessen for VE.

Samme vej peger den måde, kommissionen nu regner VE-andel på. Baggrunden er beskrevet andelsteds på siden, men det favoriserer helt klart effektive teknologier som vindkraft og biomasse-kraftvarme, som danske virksomheder er gode til.

Effektiviseringsdelen af VE-direktivet er knap så højt profileret, og målene er kun vejledende for landene - og tænkes først og fremmest opnået gennem nye og skrappere krav til energiforbrug i apparater og udstyr, reguleret via EU-standarder og -regler. Men set fra landenes side, så mindsker besparelser samtidig CO2-udslippet og øger VE-andelen - og det sandsynligvis til den allerlaveste pris. Så der er god grund til at satse på besparelser.

Endelig er der så sammenhængen - eller mangel på samme - mellem CO2 og VE-direktivet.

Hvordan de præcis påvirker hinanden, vil ingen af de eksperter, Ingeniøren har talt med, vove sig ud i at analysere nu. Men sikkert er det, at VE altid vil føre til CO2-besparelser, mens CO2-reduktion ikke altid vil føre til mere VE, for eksempel hvis man satser på CCS - fangst og deponering af CO2 fra kul og naturgas.

Så det klogeste for landene må jo være - alt andet lige - at starte med at investere i VE - og samtidig få CO2-reduktionen med i købet. Om alt andet så er lige - det er en anden sag. Blandt andet vil en alt for stor satsning på vedvarende energi i forbindelse med CO2-reduktion kunne true det europæiske CO2-kvotemarked, fordi der så ikke bliver særlig stor efterspørgsel efter disse kvoter og markedet derfor skrumper.

Alt i alt er der meget i kommissionens nye udspil, som virkelig kan komme til at sparke til udbredelsen af vedvarende energi - og som dermed giver ekstra vind i sejlene for den danske energiindustri.

- EU-Kommissionens klima- og energipakke består af fire elemener:

Et VE-direktiv-forslag, der fordeler det overordnede mål på 20 procents VE i 2020 ud på de enkelte lande efter særlige principper. Halvdelen af forskellen mellem de nuværende 8,5 pct. og de ønskede 20 pct. skal fordeles over alle 27 lande, mens den anden halvdel skal klares af de rigeste lande.

- Hvert land skal - udfra de nationale mål - udforme en handlingsplan for, hvordan de vil nå målet. Der åbnes for, at landene kan handle indbyrdes med VE-beviser, men kun i begrænset omfang. Landene fordeler selv indsatsen på sektorer, dog skal ti pct. af transportsektorens energiforbrug udgøres af bio-brændstoffer.

- To drivhusgas-direktiv-forslag, som tilsammen skal sikre, at EU reducerer sit CO2-udslip med mindst 20 procent i 2020 i forhold til 2005-udslippet. Forslaget omfatter fordeling på landene af reduktionerne uden for kvotehandels-området, og det fastsætter, hvordan kvotehandelssystemet skal køre fremover. Nyt er det, at energisektoren skal købe sine CO2-kvoter på auktion i stedet for at få dem helt gratis. Energitunge industrier vil fortsat få foræret kvoter, men skal gradvis gå over til at købe dem.

- Forslag til direktiv omkring CO2-fangst og lagring - det såkaldte CCS-direktiv. Forslaget er en juridisk ramme, der skal sikre, at CO2-lagring foregår efter fornuftige principper og at landene stiller de rigtige sikkerhedsmæssige og driftsmæssige krav.

- Omkring energieffektivisering - hvor det udmeldte mål er 20 procent ? bliver der ikke lagt op til fælles rammer eller bindende mål. Effektivisering på EU-plan foregår primært gennem normer, standarder og mærkning af produkters energieffektivitet.

- Kommissionen forestiller sig at direktivforslagene bliver godkendt i løbet af 2008.