Et schweizisk forskerhold og en dansk forsker fra Niels Bohr Institutet har vist, at man kan gøre røntgenbilleder betydeligt mere detaljerige og skarpe ved at benytte en fremgangsmåde, der kendes blandt biologer som dark-field microscopy.

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift Nature Materials.

Ideen er at forbedre kontrasten i billedet ved at benytte sig af de røntgenstråler, der afbøjes eller spredes på vejen gennem det objekt, der skal fotograferes. Normalt bruger man nemlig kun de stråler, der passerer lige igennem. Og det normale billede dannes af skygger fra de steder, hvor strålingen absorberes.

Med den nye metode skal man tage flere billeder med forskellige filtre og derpå sammenligne dem med en computer. Resultatet bliver meget skarpt og tydeligt.

»Der er faktisk to nye metoder. Den ene bruger stråler, som spredes, det vil sige ændrer retning en lille smule. Det har betydning inden i objekter, der ikke er homogene i strukturen. Den anden bruger faseforskydning, dvs. brydningsindekset igennem objektet. Det sidste kan give en flot overflade på for eksempel en knogle. Den sædvanlige røntgenfotograferingsmetode har man jo stadig, så lægerne får nu tre forskellige typer billeder af det samme objekt,« siger ph.d. Martin Bech, Niels Bohr Instituttet.

Han forventer, at de nye muligheder vil give bedre diagnosemuligheder for hospitalerne.

»Vi har taget kontakt til Rigshospitalet for at få nogen erfarne røntgenlæger til at hjælpe os med at kikke på billederne,« siger Martin Bech.

Kræver nye røntgenkilder
Der er dog flere tekniske og økonomiske problemer, der skal ryddes af vejen, før den nye røntgenmetode bliver almindelig på hospitalerne.

»De normale røntgenkilder er ikke gode nok. Det bedste er en kohærent røntgenlyskilde. Men det er ikke almindeligt udstyr.«

Det er her, schweizerne kommer ind. I Schweiz står nemlig en såkaldt synchrotron, som kan give det rigtige lys. Men det er et meget dyrt apparat, som er vanskelig at få lov til at bruge. Fremover bliver det imidlertid lettere.

»Vi har været ovre i USA hos firmaet Lyncean, som er ved at udvikle en mindre laserkilde, og den ser lovende ud. Vi skal have sådan en her ved Niels Bohr Instituttet, og den er schweizerne også meget interesserede i,« siger Martin Bech.