Livscyklus analyse

Er der nogensinde lavet en livscyklus analyse der beskriver CO2/energi inputtet fra primær produktion til afskaffelse af forbrugte mekaniske, biologiske og kemiske hjælpemidler, der er nødvendige for at producere det biologiske matetiale, der er skal være tilgængeligt for kunne producere biobrændstof??

Er der virkelig en fordel ved at gøre det?

Brems de vrøvlende "top-forskere"

Bioethanol fremstilles i bl.a. Brasilien i stor stil. Råvaren er affald fra sukkerrørsproduktionen. Der er helt klart tale om en gevinst både for samfundet, økonomien og miljøet.
I Europa laves der biodiesel af affaldsolie fra restauranter og grillbarer. Hvad er bedst: lave biodiesel af det eller at hælde det i kloakken?
Vi kan også bruge affaldsfedt fra kødindustrien, men det mener "top-forskerne" vel at vi hellere skal køre på lossepladsen.
Det er som om nogle "forskere" af og til glemmer elementær sund fornuft.

Bendt Svane

Re: Brems de vrøvlende "top-forskere"

Bioethanol fremstilles i bl.a. Brasilien i stor stil. Råvaren er affald fra sukkerrørsproduktionen. [...]
I Europa laves der biodiesel af affaldsolie fra restauranter og grillbarer. Hvad er bedst: lave biodiesel af det eller at hælde det i kloakken?

Nu er der altså pokkers stor forskel på at lave bioethanol af store bunker affald med højt sukkerindhold, eller at raffinere beskidt olie til ren olie og på at lave bioethanol sådan som vores politikere har våde drømme om.

Det første virker og giver god mening, det sidste lyder mere som en panikløsning på manglende renovering af vores trafik.

Poul-Henning

Re: Re: Brems de vrøvlende "top-forskere"

I Europa laves der biodiesel af affaldsolie fra restauranter og grillbarer.

Er der nogen der har en ide om hvor meget vi skal til at gå på restaurant for at få nok affalds friture for til en tank "diesel"

Selvfølgelig skal det udnyttes.

Men i denne debat svarer det vel til at skaffe sin indkomst fra at samle tabte mønter op fra gaden.

Re: Brems de vrøvlende "top-forskere"

I Europa laves der biodiesel af affaldsolie fra restauranter og grillbarer. Hvad er bedst: lave biodiesel af det eller at hælde det i kloakken?
Vi kan også bruge affaldsfedt fra kødindustrien, men det mener "top-forskerne" vel at vi hellere skal køre på lossepladsen.
Det er som om nogle "forskere" af og til glemmer elementær sund fornuft.

Bendt Svane

Begge løsninger er ikke en fornuftig løsning, men forskerne har heldigvis endeligt set lyset.
Affaldet skal da brændes i vore forbrændingskraftværker og trafikken skal i så stor udstrækning som muligt lægges om til el-drift.
Det er her at virkningsgraden i processen fra affald til fremdrivning er højest.
Det er muligt at visse fremdrivningsformål ikke kan dækkes af el-drift, og til dette formål er bio-diesel et fornuftigt alternativ.

John Laustsen

Brems de uvidende...

Er celluloce ikke sukker?


Mig bekendt er cellulose et strukturelt polysaccharid i planter bestående af kæder af glucose.

Vrøvl?

Hej Bendt Svane.

Jeg har ikke viden nok til at gå ind i en diskussion om, om det er godt eller dårligt med biobrændsel til biler.

Så jeg vil hellere stille nogle spørgsmål og bede dig forklare mig, hvad det gode ved biobrændsel er.

Du nævner affald fra sukkerrørsproduktion, affaldsfedt fra kødindustrien og olie fra restauranter.

Hvorfor bruge kræfter (energi og besvær) på at adskille tingene - eller omdanne tingene - til noget, som kan hældes på biler? Hvorfor ikke bare køre det hele hen til at kræftværk og brænde det af?

venlig hilsen Jan, Projekt Trafiksikkerhed

Bioethanol ødelægger det den skal redde

Skal der produceres bioethanol eller biodiesel så det udgør bare en lille del af brændstofforbruget i transportsektoren vil produktionen af plantematerialet beslaglægge enorme landbrugarealer. Man skal selvfølgelig stadigvæk have produceret fødevarer og foder, hvilket betyder at man må udvide landbrugsarealerne dramatisk. I praktisk foregår det ved at man fælder regnskoven eller opdyrker andre områder med vild natur. Vi bliver altså rigtigt grønne i vores biler og samvittighed, men verdens mest bevaringsværdige naturområder lægges øde.
Og hvorfor var det nu vi skulle have bioethanol ? - for at beskytte verden mod drivhuseffektens skadevirkninger - men meget tyder på at vælger man at producere bioethanol og biodielsel (fra andet en affaldsprodukter) bliver skadevirkningerne på verdens vilde natur mv meget meget værre end de værst tænkelige skadevirkninger af den globale opvarmning ...

Re: Bioethanol ødelægger det den skal redde

Jeg kunne ikke være mere enig! :-)

Heh allesammen

energie har vi jo nok af. det kniber lidt med opbevaring og distribution ... eller meget. Har i set denne ide:

http://dsc.discovery.com/news/...0000

Først syntes jeg at det var dog tosset, men jo mere jeg tænker over det ...

Bil eller bøf

Det er en uskik at rende til pressen med konklusioner fra en rapport, som ikke er offentliggjort. Hverken journalist eller læsere kan se hvilke data, forudsætninger og overvejelser, der ligger til grund for konklusionen. Debatten bliver derefter.

Biobrændstof er ikke bare biobrændstof. F.eks. er det en økonomisk fordel, men en miljømæssig katastrofe at fælde regnskov og plante oliepalmer. Biotehanol fra sukkerrør gavner både CO2-balancen og brasilianernes økonomi.

Bioethanol fra sukkerroer ville være ganske fornuftigt set med miljøbriller og det vil bevare nogle arbejdspladser på Lolland, men er ikke økonomisk rentabelt med de nuværende afgifter og oliepliser.

Der produceres en del biodiesel fra raps, men det giver en meget lille eller ingen CO2-gevinst. Økonomisk er det en god forretning, nok mest pga. af landbrugsstøtte til produktionen og fordi landmanden kan presse olien hjemme på gården og hælde den i tanken/fyret - uden at betale afgift.

I tørkeramte områder i Afrika giver det god mening at plante Jatropha – en meget tørketolerant og nøjsom busk med olieholdige frø. Der er ikke infrastruktur til at transportere olien op til vores biler, men energibehovet i lokalområdet kan dækkes.

2. generations bioethanol fra bl.a. cellulose og andre svært nedbrydelige kulhydrater er på vej, men er stadig for dyr. Som teknologien er nu, får vi mere energi ud af at brænde halm mm. af, men hvad skal vi så hælde i tanken? Mht. CO2-balancen skal der tages højde for at der lagres mindre CO2 i landbrugsjorden, hvis man fjerner halmen i stedet for at nedmulde den.

Biobrændstoffer alene kan ikke dække vores umættelige energiforbrug. Som nævnt ovenfor, vil det kræve enorme landbrugsarealer. Biobrændstoffer bør dog ikke afskrives over en kam, hvis vi fortsat vil køre i bil. Umiddelbart lyder det fornuftigt at kombinere vindenergi mv. og elbiler, men der vil gå en rum tid før alle kører i elbil, og i mellemtiden skal der flydende brændstof i tanken.

En meget stor del af den nuværende landbrugsproduktion bruges til foder, så vi kan mæske os i store mængder animalske fødevarer. Det ville spare enorme mængder CO2 og methan, hvis vi spiste planterne selv i stedet for at hælde dem igennem dyr. Hvis vi reducerede vores kødforbrug, kunne de overskydende planteprodukter bruges som biobrændstof. Hvis udledningen af drivhusgasser skal reduceres må vi vælge mellem biler og bøffer.

Re: Heh allesammen

Inga Bach!
På hvilken måde er f.eks. Finn Okkels indlæg afhængig af "forudsætninger og overvejelser, der ligger til grund for konklusionen"???

Re: Re: Heh allesammen

Fordi Okkel antager at 2g og visse bæredygtige 1g ikke eksisterer og udvikles. Derfor bliver indlægget og diskussionen forfejlet, og øjnene flyttes ikke fra olien.
Der er masser af teknikker på vej, og hvis bare nogle få af dem bliver brugbare er vi kommet langt. Og sukkerrørene er som nævnt brugbare i visse dele af verden.

Re: Brems de vrøvlende "top-forskere"

Ang. spild-produkter og spildkøretid
Er der et KLOGT hoved der kan regne ud hvor meget dobbelt- og UNØDIGT kørsel alene køkkenaffaldshentningsordningen i Danmark giver - når ALLE husejere om sommeren skal køre 5-10 km med haveaffald til genbrugsstationer.
I gamle dage kunne lastbilerne sagtens rumme et par ekstra sække - for slet ikke at tale om de storskraldsdage der tidligere var - nu koster EEN køkkenaffaldssæk 75 kr/stk. (hver 14 dag).
Og "os" uden bil må "snige os til at afbrænde.

Re: Vrøvl?

Så jeg vil hellere stille nogle spørgsmål og bede dig forklare mig, hvad det gode ved biobrændsel er.

At vi slipper for at være afhængige af ubehagelige diktatorer i mellemøsten, Rusland og sydamerika.

Hvorfor bruge kræfter (energi og besvær) på at adskille tingene - eller omdanne tingene - til noget, som kan hældes på biler? Hvorfor ikke bare køre det hele hen til at kræftværk og brænde det af?

Fordi motorbrændstof til privatbiler er 5-10 gange mere værd end brændsel til et kraftværk.

Forudsætninger

Til John Johansen,
Jeg henviser til de forudsætninger og overvejelser, der ligger til grund for de såkaldte top-forskeres konklusion i rapporten. Dem kender vi ikke, da rapporten ikke er offentliggjort endnu. Vi har heller ikke fået at vide, om forskerne er økonomer eller om de har forstand på livscyklusanalyser og CO2.

Jeg synes, at alle journalister burde blive enige om at undlade referere konklusioner fra en rapport før den er offentliggjort. Når rapportens konklusion behandles i medierne forud for offentliggørelsen, har andre forstandige folk ikke chancen for at kigge rapporten efter i sømmene og give indput til debatten. Det er for sent, når rapporten endelig kommer, for så er historien ikke en nyhed og den får næppe ret meget opmærksomhed.

Verdens energiforsyning er en temmelig kompliceret sag, og det kunne jo være at forfatterne til denne rapport havde overset noget. Når de udtaler sig til pressen, før rapporten er klar, tyder det på, at de ikke har lyst til at tage en ordentlig debat.

Og til Arne Kruse Nielsen og andre haveejere: Brug dog dit haveaffald som jordforbedring (og CO2-lagring) i stedet for at brænde det af eller køre det til genbrugspladsen. Klip grenene i småstykker og smid dem under buske og træer og smid ukrudt i en kompostbeholder med orme sammen med alt det grønne køkkenaffald.

Re: Re: Brems de vrövlende...

"Nu koster EEN kökkenaffaldssäk 75 kr/stk.".

Ja men saa har jeg et bedre forslag: Faa alle til at installere en affaldskvärn under kökkenvasken.

(For en del aar siden brugte maqn et större belöb paa at lade et konsulentfirma udarbejde en rapport om affaldsbortskafning fra storkökkener. Denne rapport, der var bestilt af regeringen, omfattede overhovedet ikke brug af affaldskvärn, hvilket ellers kunne have elimineret en bekostelig transportordning og nedsat vandforbruget betydeligt!)

Men altsaa - faa alle til at installere affaldskvärn og lad os faa alt biologisk affald via kloakledningerne til renseanlägget.

Og naar jeg nu er i gang: Lad os ombygge alle de gamle aabne renseanläg - og det er de fleste endnu - til lukkede biogasanläg. Det gamle princip i renseanläggene, at först skal materialet "afgasses", var udmärket for 100 aar siden, men nu er vi blevet saa mange mennesker, at det er betydelige mängder af metan vi lader fordufte op i atsmofären.

Og saa endnu et punkt: Da landets kloakledninger alligevel skal gaas efter, saa burde man forlänge nogle af dem til et lille stykke udenfor byerne i de egne hvor der er svineavlere. Og saa burde disse svineavlere bringe gyllen til nogle afläsnings/=aftapningspladser saa vi ligeledes kunne faa gyllen til biogasbehandling. Der er ikke ret meget forskel paa svin og mennesker (undskyld jeg mener det "seriöst" og altsaa med hensyn til gylle) og derfor om biogasvärket/ex-renseanlägget bearbejder menneske- el. svinegylle er näppe den store forskel.


det ville väre adskillige problemer man kunne löse paa denne maade:
1) Man kan komme af med lugtgenerne i landbrugsomraader hvor flere og flere beboere beklager sig. Ganske vist skal svineavlerne have färdigbehandlet gödningsmateriale tilbage efter biogasbehandling, men dette lugter ikke.
2)Man undgaar at faa betydelige mängder af metan sluppet ud i atsmofären.
3)Man kan eliminere landbrugets gyllebeholdere og deres vedligeholdelse og man kan nöjes med mindre lukkede beholdere til nogle faa dages beholdning.
4) Man faar behandlingsmängderne paa biogas/ex-renseanläggene op paa nogle fornuftige störrelser som giver mulighed for en bedre ökonomi.
5)Man sparer en del transport - specielt i byomraader. (Visse nye biogasanläg har (haft) store problemer p.gr.af modstand fra lokale beboere omkring de planlagte lokaliseringer p.gr. af forventede transportgener og forventede (men grundlöse) lugtgener. Men ved brug af bestaaende renseanläg undgaas disse problemer; Tvärtimod bliver renseanläggene fremover lugtfri.
6)Man faar som resultat en vis mängde biogas/bioetahnol/bioenergi materiale til raadighed
7)Med en saadan lösning burde man kunne modvirke
den negative indstilling der efterhaanden er ved at opstaa mod den danske svineavl (Puha hvor der lugter, lad os faa dem längere ud paa landet!). Men svineavl har trods alt skaffet Danmark store indtägter. Og sammenlignet med kvägavl og faareavl er fremstilling af svineköd ikke helt saa miljöbelastende. Svineköd vil fremdeles med de voksende befolkningsmängder i verden väre en särdeles värdifuld vare, og vi har trods alt et vist know-how som det kan have betydning at passe paa!

Mvh Per Grunth

Re: Re: Re: Brems de vrövlende...

Per, jeg er helt enig med dig et langt stykke hen ad vejen.

Antallet af svin i Danmark på lidt længere sigt får vi at se. Den særdeles værdifulde vare .... tjaaaa..... man kan jo leve udmærket af noget så usexet som vegansk mad (når der indgår en øl i kostplanen i ny og næ! - pga. B12), men gyllebeholdere kunne man jo fint "genbruge" til at opbevare den afgassede "gylle". Her er nemlig tale om et helt ESSENTIELT råstof til produktionen af fremtidens fødevarer, som derfor kun bør fordeles på markerne på de mest optimale tidspunkter i planternes vækstsæson.

Stikordet der gør alt organisk - afgasset materiale til et essentielt råstof er fosfor.

Peak oil vil efter min bedste overbevisning være en søndagsudflugt (der findes jo masser af energi på jorden - indtil videre mangler vi godt lidt tilpasning ;-) ved siden af de problemer verden står overfor når fosfor ikke bare kan graves op af jorden længere.

Toppen i verdens produktion af fosfor er formodentlig frygtelig nær, når de bedste forforforekomster kun rækker til de næste 25 til 50 års forbrug.

Genanvendelse af ALT materiale der på nogen fornuftig plantetilgængelig form indeholder fosfor skal hurtigst mulig indtænkes i hele samfundets håndtering af "affald".

Velbekomme
Carsten

Svar til flere

Først Jan Hervig Nielsen.

Lad mig svare med et nyt spørgsmål?

Hvis du brænder det hele, skal vi så køre i Ellerter eller skal vi allesammen med bussen?

Tanken er egentlig sympatisk på mange måder, men nok ikke realistisk. Vi skal bruge flydende brændstof til biler mange år endnu.

Energispildet ved spritfremstilling på sukkerfabrikkerne er praktisk talt nul.
Affaldet går direkte til gæringsprocessen fra sukkerproduktionen. Der er ingen ekstern transport.

Bioethanol er en rigtig god løsning for Brasilien, og der skal Hr. Flemming Jensen lige huske på at Brasilien er et velfungerende demokrati med en præsident med kælenavnet Lula, som har bred opbakning i befolkningen.

Desuden skal vi da ikke importere sprit til Danmark fra Brasilien. Der er rigeligt med biler der kan bruge spritten i Sydamerika.

Jeg fastholder at affald med fordel kan anvendes til at fremstille flydende brændstof til biler.

Finn Okkels forstår jeg ikke. Jeg taler ikke om at producere biobrændsel af planter der bruges til mad for dyr og mennesker. Jeg taler om affald som råstof, og til din orientering: Hvis vi taler biosprit, så er der rigtig meget af det - sukkerrørsaffald altså. Du behøver ikke plante yderligere.

Vi skal bruge og genbruge alle vore ressourcer bedst muligt i fremtiden. Lande som Brasilien, Kina og Indien, vil i fremtiden lægge beslag på en større andel af alle verdens råstoffer i takt med at de bliver rigere.

Vi skal lære at deles om kagen!

Danmark er på vildspor.

Danmark er på vildspor.

Pluk hybrid teknologien kompineret med biogas dette er fremtiden. Pluk inn Hybrid teknologien er idag så langt fremme så man nu producere pluk inn hybrid biler der køre 150 miles pr gallon (48 km litteren) dette er vel at mærke med en stor amrikaner benzin motor som brænstof delen.

http://www.afstrinity.com/pres...html

Hvorfor ikke udskifte denne indeffektive amrikaner motor med en suber effektiv europæisk diesel motor og lade den køre på bio gas som der kun kræver en lille motor modifikation for at være muligt drivmidel.

bio gas kan alt det som de andre bio brændstoffer ikke kan. her har du et bio rå martiale som der ikke tager mad ud af muden af nogen. faktisk er bio gas en win win situation som det heder på moderne ny dansk. for ved at putte prutten i tanken og køre med grøn samvidihed. Der kan vi udnytte et idag ikke udnyttet bio martiale, få både energi, et mere effektivt gødnings midel til landbruget og samtidigt løse et milliø problem ved husdyrs hold.

http://www.xergi.dk/default.as...pr=1

Hvorfor er danmark på vildspor ? Danmark satser i dag hverken på bio gas eller hybrid bil teknologien faktisk straffes den bil ejer der køber en hybrid bil med en extra regning på ca 100.000 kr pr bil.

bio gas kompineret med pluk inn hybrid teknologien kompinere vindkraft med bio masse kørsel på en effektiv måde. men vi nedsætter idag flere vind møller end vi kommer op med nye vi satser 100% på det politiske pregige projekt brintupoia mens biogas får lov at ligge udnyttet.

Danmark er på vildspor.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm

Bioethanol contra biogas

Er der nogen blandt alle jer vidende debatører, der kender lidt til hvordan regnskabet ser ud for henholdsvis bioethanol og biogas. Både økonomisk og energimæssigt! Jeg tror, at det i begge tilfælde vil biogas der vinder. Biogas er simplere at håndtere på produktionsstedet (det udskilles af sig selv fra vandet), og bioethanol er letter at håndtere hos forbrugeren (kræver ikke tryktank, og der er ikke flere gastanke på benzinstationerne).

Når det gælder biobrændsel fra faststof, er min overbevisning, at vi får mest ud af, at brænde det af i kraft/varmeværker.

Ellers har Inga Bach en god pointe i, at vi diskuterer rapporten på for løst et grundlag. Biobrændstof fra alger, tror jeg således er en rigtig god ide. Så kan vi som sidegevinst få transporteret fosfor tilbage til landjorden.

Ellers er min mening meget lig den foreløbige rapport. Vi skal ikke dyrke rovdrift på naturen, bare for brændstoffets skyld! Det er selvfølgelig ok at udnytte affaldet!

"Affalds"-produkter er foder i mange tilfælde i dag

Jeg kan helt tilslutte mig tankerne om at det er affaldsprodukter, man skal producere bioenergi fra og det er også en virkelig fin ide at dyrke planter på marginaljorde, som ikke er vild natur.
Situationen er jo bare ikke så simpelt at affaldprodukter fra f.eks. sukkerproduktion i dag ikke anvendes til noget. En sukkerfabrik eller f.eks. pektin-fabrik er også en foderfabrik. Der er mig bekendt stort set ikke noget "affaldsprodukt" (der ikke har anvendelser) ved f.eks. den danske sukkerproduktion, idet de produkter der ikke bliver til sukker bruges til foder - det er endda godt foder til kvæg og noget bruges også til svin. Vil man så lave bioethanol (anden generations-teknologi-påkrævet til det meste) mangler man jo pludselig en enorm mængde foder til mælkeproduktionen mv. Alt andet lige må det jo betyde at landbrugarealet skal udvides med et areal svarende til sukkeroearealet (hvis man erstatter sukkerroeaffaldsfoderet med korn) før man har den samme mængde foder til rådighed. Det samme gælder hvis man bruger "affaldet" fra f.eks. juice-industrien og selv halmen har som påpeget af Inga Bach en rolle i landbruget og C02-lagring (strøelse i staldene og humusdanner i jorden, forudsætning for at have muldjord, og herved oplagres kulstof i jorden).
Vil man have meget mere bioenergi/bioethanol er det indlysende at man har brug for mere landbrugsjord og det er en kendsgerning at man i dag på verdensplan skaffer denne landbrugsjord ved at fælde regnskovene og opdyrke vilde naturarealer. Disse arealer er stort set gratis og betragtes som værdiløse modsat "affalds"-produkter der faktisk har en anvendelse og værdi i dag.
En løsning på problemstillingerne kunne være at etablere naturprægede skovarealer som råstofleverandør til bioenergi. Derved vil man kunne udvide naturarealerne og samtidigt få en meget høj årlig bio-produktion pr areal-enhed. Men hvor enorme arealer der skal til kan man få en forestilling om hvis man forestiller sig at samtlige skovarealer i skovlandet USA (USAs skovareal udgør 10% af verdens samlede skovarealer) blev brugt som energikilde. Hvis man fældede hele arealet en gang for alle ville træet kun kunne dække landets behov for energi til opvarmingsformål i 4-5 år.
Jeg kan derfor godt forstå ideen om at disse problemstillinger kun kan løses ved at vi begynder at spise bønner i stedet for kødprodukter og tager cyklen frem ...

Re: Bioethanol contra biogas

Vi har det første led i bio gas infrastrukturen, vores naturgas lednings net.

Hvorfor gør vi ikke som i tyskland og i sverige ? lader biogasen rense til bio metan der er 98-99% ren metan. og benytter det existernde naturgas net til at distrubuere vores bio gas dog opblandet med det forsile naturgas men er det anderledes end når vi nu bruger elnettet til at fordele vindkraften sammen med den kul&naturgas fyrede el produktion. Naturgas nettet er fordelt over ca 80-85% af hele landet dvs det hander bare om at ha en buffer tank ved tank stationerne og lade landbruget sælge sin bio gas omdannet til biometan fordelt i naturgas nettet.

Det er tydeligtvist politisk besluttet at bio gas ikke skal anvendes til transport i Danmark. Danmark satser officelt alt på BrintUtopia og bio EtanolUtopia. Der er ikke nogen fornuftigt forklaring på denne beslutning, anden end der sikkert er nogle virksomheder der har arbejdet med kraftig lobyisme. For lægge bio gas og helst også eldrevne biler døde som transport energi i Danmark.

Eller også er det helt enkelt en bombe under skattestoppet med eldrevne biler. tænk hvis en kompination med pluk inn hybrid biler drevnet med biogas faktisk kunne fungere og var effektivt. der taber den danske stat milliader i skatter og afgifter.



Her er den undersøgelse du efterspørger.

http://www.xergi.dk/media/biog....pdf


http://www.xergi.dk/media/lca.....pdf

Re: Re: Vrøvl?

Så jeg vil hellere stille nogle spørgsmål og bede dig forklare mig, hvad det gode ved biobrændsel er.

At vi slipper for at være afhængige af ubehagelige diktatorer i mellemøsten, Rusland og sydamerika.

Hvorfor bruge kræfter (energi og besvær) på at adskille tingene - eller omdanne tingene - til noget, som kan hældes på biler? Hvorfor ikke bare køre det hele hen til at kræftværk og brænde det af?

Fordi motorbrændstof til privatbiler er 5-10 gange mere værd end brændsel til et kraftværk.

PRÆCIS, Enig - Vi skal glemme alt pladderet om CO2 og fokusere på det egentlige PROBLEM - Olien, som ejes af tosselande og diktaturstater.

90% af alle verdens sikkerhedsproblemer forsvinder med olien's betydning som råvare (og mellemøstens deraf følgende relegering til Irrelevant).

....Forøvrigt tør jeg godt vædde en stor fadøl på at CO2 går væk cirka fra midten af 2008 i takt med at folk for andre problemer end vandstanden om 100 år; Sådan noget i retning af prisen på mad, energi, transport, husleje, job, fornyelse af afdragsfrie lån efter at renten er steget til 6-8% e.t.c. e.t.c. alt sammen fordi USA har lykkedes med at køre USD under fire kroner omkring Juli 2008 og spekulanterne derfor shorter USD og køber EUR (samt Guld og Råvarer). USD er de nye Pesos når Bush er færdig med den.

Bio from affald

Jeg er lidt ked af at denne debat hovedsagelig drejer sig om bio from affald.

I den virkelige verden er 90% bio fremstillet af palmeolie (ned med den sidste Sumatra Tiger) og almindelig menneske føde som Korn, majs, ris og kartofler.
Snart kan vi alle køre på bio til alle de restauranter der alligevel ikke har noget mad på bordet fordi vi har det i tanken.

Diesel og benzin

Hej.

Bendt Svane. Du stiller mig spørgsmålet: "Hvis du brænder det hele, skal vi så køre i Ellerter eller skal vi allesammen med bussen?"

Nej. Vi skulle bruge benzin og diesel stadigvæk, indtil at andre teknologier bliver mere udviklet.

Men det kan godt være, at du har ret, Bendt, m.h.t. det, som du siger. Det har jeg ikke viden nok til at vurdere. Tingene har bare undret mig, så jeg spurgte af ren nysgerrighed.

I øjeblikket synes jeg, at vi skal gøre Toyota Yaris Diesel og gøre benzinbilerne af Toyota Aygo, Citroen C1 og Peugeot 107 langt billigere end de er idag.

venlig hilsen Jan, Projekt Trafiksikkerhed

Diesel og gas!?

I Australien findes en række forskellige firmaer der udruster dieselmotorer i biler og lastbiler med et injektionssystem til gas i indsugningsmanifolden.

http://www.dieselongas.com/ind....htm
http://www.gastek.com.au/cgi-b...html

Diesel og gas!?..fortsat

på mystisk vis forsvandt det følgende fra indlægget kl 12:38 da jeg ville teste linkene ..??

Nå, men her i andet forsøg:

Findes sådan nogle injektionssystemer til LNG etc. på dieselmotorer i Europa?

Måske i Sverige? De er jo temmelig fremme i skoene mht. natur- og biogas i den offentlige, og vel også private, transport.

Er det egentlig muligt køre en dieselmotor med gas med omskiftning mellem brændstoftyper efter start etc. på samme måde som en benzinmotor??

Gasinjektionen i en dieselmotor skulle jvnf. internetsiderne give:
- Højere effekt, især ved lave og mellem motoromdrejninger
- Lavere forbrug
- Mindre forurening
- Længere total holdbarhed

Det lyder rigtig spændende, hvis man med noget overskueligt ekstraudstyr kan spare op til 15-20% diesel etc. Ligesom mange vil være glade for ekstra trækkraft. Og renere udstødning - især i byerne.

Jeg har imidlertid spekuleret lidt over en niche for denne teknik. Der er, og bør, ikke være særligt store andele i vores energiforsyning til køretøjer, som er baseret på biobrændstoffer - bortset fra biogas- Men nu til overvejelserne:

Det må formodes, at gasinjektion også vil øge effektiviteten ved anvendelsen af ("affalds")planteolie i en dieselmotor. Muligvis kan der opnås effektivitetsstigninger, der overgår konventionel dieseldrift!? Et væsentligt problem for planteolie i forhold til diesel er det lavere flammepunkt. Ofte er effekten derfor lavere og kravene til olieskift etc. er højere. Med lidt (bio)gas i indsugningsluften bliver biodieselindustrien dermed endnu hurigere lukket ned, end de ellers ville blive!

Har jeg overset noget??

Eller har vi sovet gevaldigt over i timen - på dette område???

mvh
Carsten

Re: Diesel og gas!?..fortsat

Det kan da nok være jeg hænger mig selv her, Carsten.

Du skriver LNG, altså flydende naturgas. Mig bekendt bruger man kun komprimeret naturgas i køretøjer. LPG - {liquefied petroleum gas} flydende petroleumgas derimod er flydende ved temmeligt lavt tryk, og har været i brug siden altid, selvf'glig.

Tak for linkene. Man startede forsøg med dette for 20 år siden. Nu virker det jo så tilsyneladende udmærket.

mvh knud

Re: Re: Diesel og gas!?..fortsat

Der er andre firmaer ovre i nærheden af det yndige land. Google: "ecu lpg diesel"

mvh knud

Re: Re: Re: Vrøvl?

Nemlig. Udover at man gerne vil reducere afhængigheden af diverse mere eller mindre slyngelstater (eller potentielle sådanne), er der også det problem at olien før eller siden slipper op - og så er det godt at have noget til erstatining i det omfang der er brug for det.

CO2 gevinsten er alt andet end klar, så at dette har været brugt så meget som argument tyder på at der har været en vis stiltiende enighed om at det er den anden agenda der er den vigtige, men at det er godt at relatere til klima og CO2 da der her er en frygtelig masse penge at hente til forskning, udvikling, demonstration osv.

- Jesper

Føres befolkning bag lyset?

Hej.

Som jeg har sagt før, har jeg ikke viden nok til at tage stilling til emnet. Så det er kun af nysgerrighed, at jeg stiller spørgsmål.

Nu har jeg et spørgsmål til Jesper Vauvert.

Som jeg læser dit sidste indlæg, mener du, at politikernes og fagfolks snak om en CO2-besparelse ved en eller flere typer bio-brændstof blot er tom snak.

Nogle politikere og fagfolk har svært ved at se CO2-besparelsen ved nogle former for bio-brændstof. Men de bruger bare CO2-argumentet for at skaffe penge til forskning, udvikling m.m.

Hvis det er rigtigt, føler jeg mig - som almindelig dansker uden fagviden - utrolig dum. Fører politikere, fagfolk- og ihvertfald et bilblad - os almindelige danskere bag lyset?

Bilver vi danskere uden fagviden spist af med sådan nogle politikere, fagfolk og bilblade?

Hvis det mere drejer sig om at blive uafhængige af slyngelstater, jamen så må politikerne, fagfolk og bilblade da sige dette.

Som sagt kan jeg ikke tage stilling til, hvad der er rigigt og forkert med hensyn til C02-besparelse ved en eller flere typer bio-brændstoffer.

Men jeg kan tage stilling til, om politikerne snakker ned til mig.

Ser politikerne os almindelige danskere som nogle dumrianer?

Venlig hilsen Jan, Projekt Trafiksikkerhed

Re: Re: Diesel og gas!?..fortsat

Hej Knud,

Nu vil jeg da nødig være provokere nogen former for dødsfald ;-)

Men fra den ene firmas side fremgår der:

Worlds No 1
CNG (Compressed Natural Gas)

LNG (Liquid Natural Gas)

LPG (Liquid Petroleum Gas)
No Engine Modifications
No Moving Parts
Reduced Cost & Emissions
Inter-changable on Vehicle Replacements

Jeg syntes at der blandt de tre angivne gastyper (Hvad er lige den helt store forskel på CNG og LNG?) var bedst fremtidsmusik i at KUNNE anvende biogas (i den rensede biomethan udgave - fra natur/bio gasnettet) sammen med idag lidt vanskelige olier i noget så gængs som en (meget lidt modificeret) dieselmotor.

Så HVIS man nu boede i nærheden af en CNG/LNG/LPG tank.... så ville et af mine dieselaggregater (jeg har en gård og et par biler) da hurtigt få et gasinjektionssæt på prøve :-)

mvh
Carsten

LPG, LNG og CNG.

Til Carsten:

LNG betyder Liquified Natural Gas. Det er methan og ethan, som har et kogepunkt på ca -176 grader C. De kan ikke gøres flydende ved en i biler brugbar kombination og tryk og temperatur.

CNG er kemisk det samme som LNG, men i stedet for at gøre det flydende ved en meget lav temperatur er det komprimeret til et meget højt tryk. Det bliver ikke flydende, da den kritiske temperatur er ca -80 grader C.

LPG er liquified Petrolium Gas. Propan og butan, som har et kogepunkt på hhv -40 og -4 grader, og kan gøres flydende under rimelig håndterlige tryk.

Alle dissse gasser er velegnede som co-brændstof i en dieselmotor uden den store ombygning, da man bruger dieselindsprøjtning til at tænde med.

Chr.

For meget politik.

Alt for meget i miljødebatten er fedtet ind i politiske meninger og blottet for rationel fornuft.

CO2 er CO2, uanset hvor det kommer fra. Miljøbrændstof skal bruges, hvor det er bedst egnet, ikke hvor det begejstre flest politisk korrekte holdninger.
Hvis det miljømæssigt bedste er at brænde halm i et ellers kulfyret kraftværk, så er det der det skal brændes af. Der er i så fald ikke noget formål i at konvertere det til et flydende brændstof, som kan hældes på en bil, blot fordi CO2 fra biler er mere politisk belastende end det fra kraftværkerne.

Debatten om miljø ligner efterhånden noget med, at det bare skal være synligt for alle. For eksenpel de grimme "træer" nogen har opfundet til at samle CO2. De er beskrevet andetsteds på ing.dk. Smukt dekoration i landskabt eller haven? Næppe, men her gør vi sgu noget, se selv. I stedet for at samle CO2 op ved foden af det kulfyrede kraftværks skorsetn, hvor det er let tilgængeligt og kan håndteres i bulkmængder til en mere overskuelig pris pr tons.

Chr

Re: LPG, LNG og CNG.

Carsten,I mine 3 mdr i Danmark, 1½ å siden, så jeg ingen gas-tankstationer med enten naturgas eller lpg.

Jeg formoder campingvognsgas virker udmærket, selom sådanne små mængder nok er temmelig dyre.

Med en ECU, elektronisk kontrol enhed, er du nok køreklar. :)
mvh knud

Højere Afgifter i stedet ?

Hvad nu hvis man i stedet for at investere 300 milliarder kroner i biomasse i stedet for indførte
så høje afgifter på ALLE former for benzinslugende
biler (incl. erhvervskøretøjer) at benzinforbruget ad den vej blev TVUNGET 10 procent ned.

Så ville man ad den vej stå med 300 milliarder + plus et meget stort antal milliarder i afgiftsprovenu, som kunne investeres i ANDRE former for CO2 besparelser. F.eks. brint fremstillet fra vindenergi, brint som så kunne bruges i bybusser hvorved forureningen i byerne så også ville mindskes...

Re: Højere Afgifter i stedet ?

Differentierede afgifter er adfærdsregulerende, og hørere afgifter på benzinslugere ville både give CO2 besparelser og penge i statskassen. Men åbenbart er dagens politikere så bange for at miste stemmer, så de træffer beslutninger efter folkestemningen i stedet for at gennemføre fornuftige, men upopulære løsninger. Åbenbart er politikerne også meget tilbageholdende med at investere skattekroner i noget, som ikke fænger i en valgkampagne. F.eks. er vedligeholdelse af kloakker ikke sexy, og det er biogasanlæg åbenbart heller ikke.

Der burde bygges mange biogasanlæg, men de skal jo ligge et eller andet sted, og de færreste ønsker et stort biogasanlæg i nærheden. Men selv når man er blevet enige om placeringen og har fundet investorer, er der politiske forhindringer. Eksempelvis har danske regler og politisk langsommelighed medført, at planerne om at bygge verdens største biogasanlæg uden for Holstebro blev sat i bero for 1 år siden. Det er efter min mening en skandale.
http://www.maabjerg-bioenergy....=194

Re: Forudsætninger

Hej Inga!

Point taken!

Brug dog dit haveaffald som jordforbedring (og CO2-lagring) i stedet for at brænde det af eller køre det til genbrugspladsen.

Enig!

Re: Højere Afgifter i stedet ?

...i stedet for indførte så høje afgifter på ALLE former for benzinslugende biler (incl. erhvervskøretøjer) at benzinforbruget ad den vej blev TVUNGET 10 procent ned.

- tja, 'hvad så'? Så trykkede 'man' formentligt EUs økonomi/konkurrenceevne gevaldigt i bund!(?) Næppe dét, der p.t. er MEST behov for! :)

Re: Svar til flere

en præsident med kælenavnet Lula

Hans fulde navn er Luiz Inacio Lula da Silva! - Så det er vel ikke egentlig et 'kælenavn'!?

Jeg fastholder at affald med fordel kan anvendes til at fremstille flydende brændstof til biler.

Hvis "affaldet" er humusskabende og jordforbedrende plantedele, som f.eks. halm eller majsplanter, der fjernes fra markerne, skal det stadig erstattes med noget andet. Oftest er dette 'noget' kunstgødning, som er energikrævende at fremstille, transportere og bringe ud på markerne.

- Jeg tror ikke nettoregnskabet for biobrændsler ser særlig godt ud!

Jordforbedring eller biobrændsel

Det vil være smart at fjerne nogle typer planterester fra marken, selvom de giver kan bidrage til en midlertidig CO2-binding i marken. Andre typer kan man roligt nedmulde.

Lige en korrektion til indlægget ovenfor: Nedmuldning af halm virker ikke som kunstgødning - tværtimod. C/N-forholdet er så højt, så de nedbrydende mikroorganismer stjæler den næring, som planterne skulle have haft, så hvis man vil øge CO2-binding i jorden kræver det i nogle tilfælde mere gødning.

Når det bliver en smule varmere vil danske landmænd begynde at dyrke majs til modenhed. Det kan give nogle utilsigtede problemer at efterlade stængler på marken. Rester af majsplanter giver næring til svampe, som kan angribe den næste afgrøde. Det går især galt, hvis der dyrkes korn, f.eks. hvede efter majs. Hveden bliver andrebet af Fusariumsvampe, som danner nogle meget giftige toksiner. Det går helt galt, hvis landmanden sparer på brændstoffet ved at praktisere reduceret jordbearbejdning (dvs. ingen pløjning). Toksinindholdet bliver ekstremt højt, og vi taler altså om stoffer, som har kraftig østrogeneffekt, er kræftfremkaldende og/eller akut giftige.

For at vende tilbage til overskriften "Hug bremsen i", så minder denne reaktion om GMO-moratoriet. Man kan ikke blive enige om hvordan man skal håndtere en kompleks problemstilling, og så bliver man enige om at man skal gøre ingenting i flere år.

Hvis vi skal begrænse forbruget af fossile brændstoffer, må alle mulige løsninger tænkes ordentligt igennem.

Jeg tror aldrig at biobrændstoffer kan komme til at dække hele vores energibehov - heller ikke selvom der etableres flere biogasanlæg - men biobrændstoffer kan bidrage.

I stedet for at sidde på hænderne, skulle EU lave et certificeringssystem, så der bliver sat en stopper for den fuldstændig tåbelige produktion af palmeolie. Samtidig skulle der laves støtteordninger, som fremmer etablering af fornuftige løsninger som f.eks. biogasanlæg i griselandet Danmark og dyrkning af tørketolerante olieplanter, som kan dyrkes i områder i Afrika, hvor der ikke kan gro andet.

Re: Føres befolkning bag lyset?

Hvis det mere drejer sig om at blive uafhængige af slyngelstater, jamen så må politikerne, fagfolk og bilblade da sige dette.

Det kunne de bestemt, men omkostningen er nok at man ikke længere tilhører "det gode selskab" med mulighed for diverse topjobs i FN og EU. Per Stig Møller turde ganske fornyligt f.ex. ikke sige noget om det Armenske folkedrab.

Som sagt kan jeg ikke tage stilling til, hvad der er rigigt og forkert med hensyn til C02-besparelse ved en eller flere typer bio-brændstoffer.

Men jeg kan tage stilling til, om politikerne snakker ned til mig.

Ser politikerne os almindelige danskere som nogle dumrianer?

Venlig hilsen Jan, Projekt Trafiksikkerhed

JA, Helt Bestemt.

Det er såmænd også svært at tro andet når befolkningen på både højre- og venstrefløj hopper på en "skattelettelse" på 10 mia hvor de 6 mia er noget de ville have fået alligevel via en planlagt nedsættelse af bruttoskatten, der nu er aflyst, og de sidste 4 mia jo kommer dobbelt igen ved at undtage energiafgifter fra "skattestoppet" (et nødvendigt tiltag for at "sikre provenuet" når vi nu kommer til at bruge mindre energi her i den varme vinter)!

Enhver der tvivler kan selv gå ind på Finansministeriet og konstatere at budgettet for 2008 og 2009 IKKE er blevet 10 mia mindre, tværtimod.

Politik i Danmark er fast cementeret omkring det princip at folket ikke formår at styre deres eget liv og træffe fornuftige beslutninger så "velfærdsstaten" skal gøre det for dem udi mindste detalje.

CO2 er for politikere og befolkning bare mere af det samme: endnu et håndtag at regulere på når Staten fattes magt eller penge.

Re: Føres befolkning bag lyset?

Jan, Projekt Trafiksikkerhed skrev:

Hej.

Som jeg har sagt før, har jeg ikke viden nok til at tage stilling til emnet. Så det er kun af nysgerrighed, at jeg stiller spørgsmål.

Nu har jeg et spørgsmål til Jesper Vauvert.

Som jeg læser dit sidste indlæg, mener du, at politikernes og fagfolks snak om en CO2-besparelse ved en eller flere typer bio-brændstof blot er tom snak.

Nogle politikere og fagfolk har svært ved at se CO2-besparelsen ved nogle former for bio-brændstof. Men de bruger bare CO2-argumentet for at skaffe penge til forskning, udvikling m.m.

Hvis det er rigtigt, føler jeg mig - som almindelig dansker uden fagviden - utrolig dum. Fører politikere, fagfolk- og ihvertfald et bilblad - os almindelige danskere bag lyset?

Bilver vi danskere uden fagviden spist af med sådan nogle politikere, fagfolk og bilblade?

Hvis det mere drejer sig om at blive uafhængige af slyngelstater, jamen så må politikerne, fagfolk og bilblade da sige dette.

Som sagt kan jeg ikke tage stilling til, hvad der er rigigt og forkert med hensyn til C02-besparelse ved en eller flere typer bio-brændstoffer.

Men jeg kan tage stilling til, om politikerne snakker ned til mig.

Ser politikerne os almindelige danskere som nogle dumrianer?

Venlig hilsen Jan, Projekt Trafiksikkerhed

************

Der er ikke megen tvivl om, at der er stor tvivl om CO2-fordelene ved biobrændsler (flydende sådanne). Det har der altid været - det er med andre ord ikke en ny diskussion. Danmark var i mange år imod at satse på flydende biobrændsler og mente officielt at det var bedre at futte biomassen af i kraftværker. Det er uden tvivl korrekt.

Derimod kan flydende biobrændstoffer være med til at mindske afhængighden af olieprodukter til transport mv. samt måske også være med til at skabe alternativer til olien. Det er vel for så vidt ganske godt.

Jeg mener blot at man i så fald skal kalde en spade for en spade, og lade være med at ævle om de flydende biobrændslers heroiske bidrag til CO2 reduktioner.....Nogen steder er det en rigtig god ide såsom fx. Brasilien, men over lag er det næppe den helt stor fidus CO2-mæssigt.

At der er mange slyngelstater og ustabile regioner knyttet til de største olieforekomster i verden kræver vel ikke nogen større udredning ;-)

mvh
Jesper

Re: Livscyklus analyse

Ja, en del men jeg har ikke linkene længere. Men søg på AAU under Jannick Schmidt, så finder du en Ph.D. afhandling om netop emnet - dog kun biodiesel. Biodiesel er ikke CO2 redukserende - i bedste tilfælde udleder de 2,2kg CO2 mod 3kg for diesel og i værste tilfælde 17kg CO2 - alt sammen grundet externaliteter som desværre for ofte glemmes.

Re: Bil eller bøf

Fuldstændig genialt svar. Kan ikke være mere videnskabeligt og politisk korrekt. Godt gået!

Re: Re: Re: Brems de vrövlende...

Per: Netop!!! Biogas er netop en af de få biobrændstoffer der ikke blot giver positivt CO2 regnskab, men reducerer CO2 virkningerne, idet methanen afbrændes og derved undgår man 5,7kg CO2 ækvivalenter pr. kWh afbrændt methan (1kg methan svarer til 20kg CO2 ækvivalenter. Når et kg diesel/benzin, indeholdende 10kWh afbrændes giver det 3kg CO2, dvs. eller 0,3kg/kWh. Dvs når en kWh methan bruges istedet for diesel/benzin giver det samme besparelse, men fordi methanen fjernes fra atmosfæren giver den altså 20 gange besparelsen - 1 for den afbrændte methans dannelse af CO2. svarende til 19 gange forbedring af CO2 udledningen)

Re: Re: Re: Re: Brems de vrövlende...

Carsten: Fosfor er netop et problem i afgasset biomasse, fordi fosforen ikke fjernes. Derfor er der regler for hvor meget afgasset biomasse markerne må få. Det vil med andre ord sige at fosfor problematikken kan løses ved at udnytte en afgassede biomasse - evt. tørre den med spildvarme fra kraftvarmeværkerne.

Så fosfor kan løses ret simpelt her og nu, da fosfor ikke forsvinder eller omdannes. Det gør olien derimod...heldigvis for det kan man måske endda sige, så vi kan blive fri for den :)

Re: Jordforbedring eller biobrændsel

Inga: Rapporter viser at der årligt afbrændes store mængder kulstof af på markerne grundet udpinelse og at C/N forholdet netop gør at plantematerialet skal føres tilbage til markerne for at opretholde humuslaget.

I sydamerika hvor man fjerner hele planten efterlades mindre kulstof til marken og efter få år er det tynde humuslag udpint og jorden bliver hvidlig. Det samme gør sig gældende i Afrika. Og ville også gøre sig gældende i Danmark hvis vi ikke tilførte så meget gødning.

Så jeg kan ikke helt følge at fjernelse af strå skulle være en fordel - lige med undtagelse af det du nævner med sygdom.

Alger fremfor planter

Alger har et potentiale som ingen planter kan komme i nærheden af. De kan producere op til flere hundrede gange mere biomasse pr arealenhed. De kan dyrkes vandret eller lodret, og kan dyrkes i spildevand. Det betyder at man kan koble algedrivhuse til kraftværker nær byer og derved rense luften for CO2 og spildevandet for nærringsstoffer - og samtidig producere brændstof til kraftværket. Se det er genialt! Det praktiseres allerede på et kraftværk i USA - det er blot om at komme i gang.

Og for lige at gøre regnskabet med biobrændstoffer færdig, så er det pudsigt at EU ønsker 10%biobrændstoffer, når en omlægning til netop biobrændstoffer kun vil kunne give 5% af EU's krævede mængde (se evt. resultater adstedkommet på EnergyCamp ´07).

Tager man Danmark - hvor vi har megen agerjord pr. indbygger i forhold til resten af EU, så vil 20% opdrykning af agerjorden med raps (som af danske afgrøder har den højeste produktion af biobrændstof pr. ha) betyde at 750.000 Lupoer kan køre 20.000km årligt. Da vi ikke alle har Lupo og da 750.000 kun er 40% af den samlede bilpark, så er der ret lang vej til at biobrændstof skulle få en betygning. Faktisk er energiforbruget i den gennemsnitlige bil 3 gange så højt som lupoen, hvilket betyder at vi skal opdyrke 150% af vor agerjord........

Re: Re: Føres befolkning bag lyset?

Fører politikere, fagfolk- og ihvertfald et bilblad - os almindelige danskere bag lyset?

- næh, faktisk ikke!: I slutfasen af seneste valgkamp udtalte statsministeren helt klart (på DR tv), at det var erfaringerne fra 'tegningskrisen' der havde overbevist HAM om nødvendigheden af energimæssig uafhængighed af slyngelstater (mit ordvalg!) i Mellemøsten samt 'øst for Polen'! :)

Re: Re: Jordforbedring eller biobrændsel

Inga: Rapporter viser at der årligt afbrændes store mængder kulstof af på markerne grundet udpinelse og at C/N forholdet netop gør at plantematerialet skal føres tilbage til markerne for at opretholde humuslaget.

Det jeg kommenterede længere oppe i tråden var dette: "Hvis "affaldet" er humusskabende og jordforbedrende plantedele, som f.eks. halm eller majsplanter, der fjernes fra markerne, skal det stadig erstattes med noget andet. Oftest er dette 'noget' kunstgødning, som er energikrævende at fremstille, transportere og bringe ud på markerne.
".

Man sparer ikke på kunstgødning (kvælstof) ved at nedmulde halm, fordi C/N-forholdet i halm er meget højt. Mikroorganismerne går straks igang med at nedbryde halmen (hvilket frigør CO2 igen) bruger frit kvælstof fra jorden i konkurrence med afgrøden. Når mikroorganismerne dør og selv bliver nedbrudt frigives kvælstoffet igen, men det gør CO2 også, og så er der ikke rigtig vundet noget. Der bliver en lille smule organisk stof tilbage som humus, men langt det meste af det organiske stof, som tilføres til jorden, bliver omsat - og så var der måske mere fidus i at få energi ud af det først.

Det er indlysende at man skal passe på den mængde humus, der er opbygget gennem årtusinder, og at der skal efterlades tilstrækkeligt organisk materiale på markerne til at vedligeholde humuslaget, men der er grænser for hvor meget ekstra kulstof, man kan binde i landbrugsjord - medmindre man slår mikroorganismerne ihjel.

En meget væsentlig årsag til tab af humus og dermed frigivelse af CO2 er erosion. Opdyrkning af den amerikanske prærie var en økologisk katastrofe mht. tab af humus. Kombinationen af bar jord, tørke og storme hen over den flade prærie medførte, at enorme mængder humus blev blæst ud i havet eller lagde sig som meterhøje driver i Chicagos gader.

Vi har også haft erosion og tab af humus i Danmark, især da vi opdyrkede heden. Jeg har selv oplevet jordfygning i Vestjylland. Man bliver sort i hovedet og marken bliver hvid, fordi der kun er sand tilbage i overfladen. Det forebygges idag ved at dyrke vinterafgrøder, så jorden kun er bar i kort tid.

I USA passer man på humuslaget ved at praktisere reduceret jordbehandling. Man sår direkte i stubben i stedet for at rode rundt i jorden med plov og harve. Jorden beskyttes bedre mod erosion og det sparer energi til jordbehandling, men det kræver flere pesticider, fordi der er mere ukrudt og der er øget risiko for smitte med svampesygdomme.

Der er mange dilemmaer i landbrugsproduktionen, og der skal laves nogle meget indviklede regnestykker, for at finde de bedste løsninger. Man må også finde de mest optimale planter. Af hensyn til kulstofbalancen i jorden, bør man dyrke planter med et stort og dybt rodnet. Hvis det skal give mening at dyrke planter til biobrændstof, skal der også være en stor biomasseproduktion over jorden. Ellers bliver input alt for stort i forhold til output. En helt frisk publikarion i PNAS tyder på, at der er noget at hente i switchgrass (prærie-hirse).

Re: Re: Re: Jordforbedring eller biobrændsel

Det helt korte svar er: BRUG FLERÅRIGE AFGRØDER!

Det vil løse en række af de meget væsentlige problemer mht. jordens kulstof som Inga påpeger.

Switchgrass kunne være et godt bud, spørgsmålet er dog om vi i Danmark ikke er for langt nord til at opnå tilfredsstillende udbytter.

Se evt. mere om Switchgrass i Europa her: www.switchgrass.nl

Mig bekendt har der ikke været større europæiske projekter på switchgrass siden dette projekt sluttede i 2004.

Danmark deltog ikke i dette netværk, det var efter Svend Auken havde lukket ned for forskning i biomasse til energi i Danmark :-(

Vi har dog allerede en række afgrøder som allerede dyrkes i Danmark:

Miscanthus (elefantgræs)
(Kløver)græs
Energipil
Rørgræs

Vi skal naturligvis undersøge hvilke andre afgrøder der kunne være aktuelle under danske forhold, men vi kan nemt starte allerede idag med dem vi har!

Især for de første tre er vi i Danmark stadig førende mht. viden, både forskningsmæssigt og kommercielt