»Har du lige to minutter...«
Hverdagens hyppige afbrydelser belaster arbejdsdagen allermest, mener ingeniørerne i Cowi. Treårigt forskningsprojekt skal kortlægge de faktorer, der giver videnarbejdere stress.
Hyppige små afbrydelser gør arbejdsdagen mere stressende, mener Stine Juel Eriksen og Tage Bote, der er projektledere i Cowi. Her er det Ingeniørens fotograf, der forstyrrer dem og deres afdelingschef Søren Viegand. (Foto: Lars Bertelsen) (Foto: LARS BERTELSEN)
Læs også
-
De gode tider sætter ingeniørens arbejdsklima under hårdt pres
Dokumentation
Hyppige afbrydelser i arbejdet er den største belastning i dagligdagen. Sådan lød konklusionen fra 50 medarbejderne i Cowis afdeling for jord- og grundvandsforurening, da de mødtes med forskergruppen bag projektet "Forebyggelse af stress i videnarbejdet - mellem begejstring og belastning".
Over de næste tre år skal forskningsprojektet afdække, hvilke sider af videnarbejdet der belaster medarbejderne i seks virksomheder, heriblandt Cowi. Målet er at komme med en række anbefalinger til, hvordan virksomhederne kan tilrettelægge videnarbejde, så stressbelastningen bliver mindst mulig.
I løbet af en eftermiddag fik de 50 Cowi-ansatte sat ord på, hvad de er glade for ved deres arbejde, og hvad de opfatter som belastende i dagligdagen.
Og det fremgik helt tydeligt, at det især er de små, men hyppige afbræk, bedst som man har arbejdet sig ned i kernen af opgaven, som får blodtrykket til at stige og opgavebunkerne til at vokse. Når nogen spørger: »Har du lige to minutter«.
Hjulspin på stedet
Tage Bote, civilingeniør og projektleder i afdelingen de seneste knap 14 år, kender alt til problemet:
»Det bliver tit en gang hjulspin, hvor man ikke kommer ud af stedet og har svært ved at fordybe sig i en opgave, fordi man farer fra det ene til det andet. Så ringer telefonen, eller en kollega stikker hovedet ind med et spørgsmål - og så kan man begynde forfra igen,« siger han.
Men selv om de mange afbrydelser virker belastende, så er de også en forudsætning for den faglighed, der er nødvendig for at klare jobbet, understreger han.
Kollegaen, civilingeniør og projektleder Stine Juel Eriksen uddyber:
»Her i afdelingen taler vi meget sammen, fordi vi har brug for at dele viden, og fordi vi er sociale. Vi har brug for at mingle og for at få et afbræk i løbet af en arbejdsdag, og så gælder det om at finde balancen mellem slet ingen og for mange afbrydelser,« siger hun.
Afdelingschef, civilingeniør Søren Viegand forstår godt, at netop afbrydelser giver det største udslag på belastningsbarometret. Sådan må det være, når videndeling er så afgørende for at klare sine opgaver bedst muligt.
Regler for afbrydelser
»Afbrydelser hænger uløseligt sammen med vores måde at arbejde på, så det er et dilemma, man ikke bare lige kan løse. Det nytter jo ikke noget, at vi sætter os i hver vores osteklokke. Derfor skal vi sammen finde nogle regler for, hvornår man afbryder, og hvad man gør, når man har brug for at fordybe sig,« siger Søren Viegand, som håber at kunne løse noget af problemet.
Han har valgt at sætte en eftermiddag af til en workshop, hvor alle 50 medarbejdere kan koncentrere sig fuldstændig om at diskutere spilleregler og værdier i forbindelse med afbrydelser.
Spændende opgaver lokker
Den helt rette dosering af opgaver er en af de tre øvrige faktorer, som kan koste for arbejdsmiljøet, mener ingeniørerne.
Begge projektledere bliver meget let fristet, når der dukker en ny og spændende opgave op, og så ender de ikke så sjældent med så stort et læs, at det er lige ved at vælte. Igen er det en belastning, som udspringer af begejstring for arbejdet, erkender Stine Juel Eriksen.
»Det er jo fagligt utroligt spændende at være her, og når man samtidig gerne vil udvikle sig fagligt, så er det en belastning, hvis jeg ikke får lov at få en opgave - ligesom det belaster, hvis jeg får den alligevel,« siger Stine Juel Eriksen, mens kollegaen Tage Bote nikker samtykkende.
De to øvrige faktorer, som Cowi vil arbejde videre med frem til efteråret, er "tid" og "manglende feedback fra ledelsen". Førstnævnte handler om høje faktureringsgrader og korte tidshorisonter, mens sidstnævnte drejer sig om, at medarbejderne gerne vil have ledelsen til at rose og rise.
Fakta om forskningsprojektet:
* Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Handelshøjskolen i København , CBS, og Institut for Produktion og Ledelse, IPL på DTU.
* Seks virksomheder deltager i projektet: Cowi, Grontmij/Carl Bro, Lego, Djøf (Danmarks Jurist og Økonomforbund), Dagbladet B.T. og Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
* Med hjælp fra forskerne identificerer de involverede medarbejdere i hver af de seks virksomheder først de faktorer i deres arbejdsliv, som henholdsvis begejstrer og/eller belaster dem. Frem til slutningen af 2008 skal de derefter forsøge at tilrettelægge arbejdet på en måde, så belastningen minimeres og begejstringen får lov at fylde.
* Med udgangspunkt i resultaterne fra de seks virksomheder er det meningen, at forskerne skal udvikle en række ”værktøjer”, for eksempel nye måder at organisere videnarbejde på, så risikoen for stress mindskes. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2009.





