Pensioneret raketbrændstof kan erstatte brint i biler
Hydrazin kan være fremtidens hit blandt brændelscellebiler i stedet for brint. Det gammeldags raketbrændstof kan give bedre virkningsgrad, er miljøvenligt ved udledning og kan bruges sammen med katalysatorer, der ikke er fremstillet af det hundedyre platin.
Det pensionerede raketbrændstof hydrazin kan ifølge en italiensk katalysatorfabrikant være vejen frem i stedet for brint til brændselcellebiler. Stoffet er miljøvenligt og effektivt, og så kan det bruges med katalysatorer, der ikke er fremstillet af det kostbare platin. (Foto: Wikimedia)
Læs også
Læs mere om
Det pensionerede raketbrændstof hydrazin (N2H4) kan være på vej mod en ny og glorværdig karriere som grøn erstatning for brint i brændselcellebiler, skriver The Engineer.
Forskere ved den italienskbaserede katalysatorfabrikant Acta har påvist, at en brændselscelle ved brug af hydrazin - en parring af to ammoniakmolekyler amputeret for ét brintatom hver - kan yde op til 700 milliwatt per kvadratcentimeter med en platinfri Hypermec-katalysator.
Det er 40 procent mere end de 500 milliwatt per kvadratcentimeter, rekordholderen Daihatsu hidtil har rapporteret om. Ifølge Acta er den forbedring god nok til, at hydrazindrevne brændselceller kan erstatte de brintdrevne, man finder i biler og busser i dag.
»Hydrazin er det perfekte brændstof til brændselceller, fordi det kan lagres i flydende form og stadig giver lige så meget effekt som brint-celler, på trods af at hydrazin er meget svært at håndtere,« siger direktør i Acta, Toby Woolrych.
Giftigt og brændbart - men nemt at lagre
Hydrazin er meget giftigt og brændbart, men Acta ser lyst på fremtidsperspektiverne for stoffet, fordi Daihatsu har fundet frem til en ny og sikker metode til opbevaring af det flygtige brændstof, der normalt produceres industrielt fra ammoniak.
»En global bilfabrikant, vi ikke kan røbe navnet på, har spurgt os, om vi kan matche Daihatsus ydelse. Vi har svaret, at det kan vi absolut, og vi kan endda gøre det 40 procent bedre,« siger Toby Woolrych.
Daihatsus lagringsteknik fungerer ved - hold fast - at fylde brændstoftanken med en kornet polymer, der indsættes i en carbonylgruppe, som består af et iltatom bundet til et kulstofatom. Hydrazinhydrat reagerer med carbonylgruppen og binder sig til polymeren og danner derved faststoffet hydrazon, der kan lagres.
Ved at cirkulere varmt vand gennem faststoffet, vender hydrazonen tilbage til den oprindelige carbonylgruppe og frigiver derved flydende hydrazinhydrat, der herefter kan sættes i nærkontakt med brændselscellen.
Netop hydrazinens flydende egenskaber giver store fordele over brint. De bedste brændselceller bruger nemlig brint på gasform, og det giver tit producenter og leverandører hovedpine, når det skal lagres og transporteres.
Billigt og miljøvenligt ved udledning
Og som om det ikke var nok, at hydrazinen er en sveske til lagring, kan stoffet også bruges sammen med katalysatorer, der ikke er fremstillet af platin – det hundedyre metal, der skal til for at drive brintcellerne. De billigere stoffer kobolt og nikkel kan i stedet bruges.
Hydrazin vil ifølge Acta også give mindre forurening, når det bruges som brændstof i biler.
»Når hydrazinen opløses i brændselcellen, frigives nitrogen, som findes i 80 procent af luften. Hydrogenen reagerer med ilten i luften og danner vand, så der er virkelig tale om nuludledning,« siger Toby Woolrych.
