Gipsplade med indbygget højttaler
Der bliver lagt nye alen til begrebet indbyggede højttalere med en ny gipsplade, som spiller musik.
Læs mere om
Dokumentation
Firmaet Knaufdanogips lancerer en "usynlig" højttaler, Soundboard, til brug i kantiner, konferencerum, museer, restauranter og lignende.
Højttaleren er indbygget i en gipsplade, som kort og godt monteres mellem de øvrige gipsplader i vægge eller lofter.
Gipspladen er udviklet i firmaets tyske afdeling, og den danske afdeling kan ikke svare på spørgsmål om højttalerens opbygning inde gipsen. Af firmaets brochure fremgår ikke, hvor mange svingspoler er der, om der bruges permamagneter eller faste spoler, eller hvad membranen er opbygget af.
Kort kan der dog oplyses fra brochuren, at pladens størrelse er 600x500 mm, pladen er 12,5 mm tyk, og indbygningsdybden er 30 mm.
Lyden spredes 180 grader, både lodret og vandret, og frekvensområdet dækker 100- 18.000 Hz. Impedansen er 4 Ohm.
Ifølge Knaufdanogips' danske afdeling er der et højttalerstik på bagsiden, så der skal føres ledninger rundt ligesom ved de fleste andre højttalere.





