Krydsere, ubåde og forsyningsfartøjer fra anden verdenskrig affyrer stadig farlige salver, selvom de har ligget på havets bund i over 50 år. I dag er det bare ikke granater, men olie fra de efterhånden gennemtærede tanke, der truer. Det viser erfaringer og undersøgelser fra Sverige og Norge.

De norske myndigheder har allerede tømt ét skib, og i disse dage er de i gang med at suge olie ud af forsyningsskibet Nordvard, der ligger i Moss Havn. Yderligere fire skibe bør ifølge det norske Kystverket tømmes for op mod 950 ton olie.

I Sverige er forskere fra den Chalmers tekniske højskole i gang med at finde frem til en måde at tømme S/S Skytteren, der blev sænket af besætningen 1. april 1942, efter tyske marineskibe havde sønderskudt den. Vraget vurderes at have næsten fulde tanke - det vil sige op mod 6.000 m3 olie, fordi det blev angrebet kort efter, det havde forladt havnen i Göteborg.

Både i Norge og Sverige har man kunnet forbinde olieudslip direkte til vragene. Og da en del af dem ligger tæt på kysten har der været meget opmærksomhed om miljøfaren fra dem.

Frygt for kollaps
Det, forskere og miljømyndigheder frygter, er, at olietankene i et vrag kollapser, enten fordi de efterhånden er for gennemtærede, eller fordi de bliver ramt af fiskenet.

»Meget små drypvise udsivninger er ikke farlige. Men hvis en større mængde olie først kommer ud, så frembyder det den nøjagtigt samme fare, som olie, der bliver tømt ud på overfladen,« siger havbiolog Christen Jensen fra Miljøcenter Aalborg.

Han arbejdede tidligere i Nordjyllands Amt og deltog derfor i et samarbejde mellem de lokale myndigheder omkring Skagerrak. Myndighederne indsamlede oplysninger om potentielt miljøfarlige vrag i Skagerrak og fandt 261 skibe - hovedsageligt fra anden verdenskrig. 45 af vragene lå på dansk havareal. Små udslip - stor forurening

I Danmark har kendskabet til vragene dog ikke ført til handling fra hverken Søværnets Operative Kommando, der har ansvaret ved olie- og kemikalieforurening, eller hos Farvandsvæsenet, der administrerer det danske vragregister.

»Vi gør ikke noget aktivt for at udbygge registret med historiske vrag,« fortæller chefen for Farvandsinspektoratet, Michael Skov.

Efter problemerne med skibsvrag er dukket op til overfladen - og svenske politikere har krævet dansk handling vil Farvandsvæsenet dog begynde at registrere de oplysninger om last, brændstof og smøreolie, der skal bruges, hvis man skal vurdere miljøfaren fra et vrag.

Hidtil har myndighederne afvist at gøre noget, fordi der ikke er beviser for, at vrag i dansk farvand har været årsag til olieforurening. Forsvarsministeriet erkender dog, at »vrag, som tidligere sejlede som motordrevne skibe, må forventes at kunne indeholde olie i et eller andet omfang.«

Forskerne fra Chalmers sætter prisen for en vragsanering til fem til svimlende 500 mio. kr, hvis vraget er meget skrøbeligt, ligger på mere end 250 meter dybt vand og indeholder højviskositetsolie.

På trods af de høje omkostninger kan det alligevel godt betale sig at fjerne olien, før den vælter ud af sig selv, siger Christen Jensen.

»Mange af de store og dyre oprydninger vi har haft efter olieforurening skyldes relativt små mængder olie. Derfor kan det vise sig, at være pengene værd at pumpe olien op. Men i dag kender vi ikke faren fra vragene godt nok til at lave den vurdering.«

I Norge har hverken politikerne eller Kystverket været i tvivl.

»Vi vurderede, at skaderne ved et udslip var så store, at vi var nødt til at gøre noget,« siger seniorrådgiver Ottar Langva.

De norske myndigheder regner med at have tømt alle farlige skibe senest i 2009. Enkelte andre vrag er sat under overvågning.