Enzymfabrikanten Novozymes vil som de første i verden erobre et helt nyt forretningsområde: Virksomheden vil udvikle teknologier, som gør det muligt at omdanne billige og miljøvenlige biomaterialer til kemikalier, mere præcist akrylsyre. Det bliver i dag fremstillet af dyr olie.

»Der er et stort kommercielt potentiale i de biobaserede kemikalier. Samtidig har vi en teknologibase, som vi tror på, kan bruges til at producere andre produkter end for eksempel bioethanol,« siger Thomas Videbæk koncerndirektør i Novozymes og leder af BioBusiness-divisionen.

I dag bliver der på verdensplan årligt fremstillet 3,1 mio. ton akrylsyrer, som bruges til så forskelligartede produkter som maling, coatings, superabsorberende materialer som bleer, og akrylfibre. Desuden hæfter Thomas Videbæk sig ved, at markedet for akrylsyre er vurderet til at vokse med fire procent årligt.

Han afslører derudover, at akrylsyre blot er det første af en række biobaserede kemikalier, som virksomheden satser på.

Novozymes' strategi bliver taget godt imod af analytiker i Sydbank, Rune Mailund Dahl.

»Det eventyr, de har haft med bioethanol, har været en god forretning. Når der nu er en tilsvarende mulighed inden for kemikalier, så skal de helt klart være til stede på det marked,« siger han.

I forhold til konkurrenterne inden for "hvid biotek" står Novozymes stærkt, vurderer Rune Mailund Dahl.

»Med den teknologiplatform Novozymes har, er de de bedste til at gå ind på sådan et nyt marked,« siger han.

Tekniske problemer skal løses
Til udvikling af kemikalie-området har Novozymes indledt et samarbejde med den amerikanske kemikoncern Cargill. Målet er, at de i løbet af fem år får udviklet teknologien.

»Der er stadig nogle videnskabelige hurdler, vi skal overkomme. For det er ikke noget let produkt at fremstille,« siger Thomas Videbæk.

Denne udmelding har analytikeren også bemærket. Derfor er der endnu ikke forventninger om, at det bliver et forretningsområde på helt samme niveau som bioethanol.

»På den anden side vil Novozymes ikke indgå sådan et samarbejde, uden de er ret sikre på, at teknologien kan realiseres og give et pænt overskud,« siger Rune Mailund Dahl.

Ideen er, at akrylsyre kan fremstilles ved gæring af sukker, hvorved der dannes 3-hydroxypropionsyre (3HPA). Det kan så oprenses og omdannes til akrylsyre.

»Det helt afgørende for os bliver at udvikle mikroorgansimer, der kan danne 3-hydroxypropionsyre i tilstrækkelig store mængder,« siger Thomas Videbæk.

»Vi skal op og have nogle kolossale udbytter, før teknologien bliver rentabel. Den skal være konkurrencedygtig med de eksisterende fremstillingsmetoder,« siger Thomas Videbæk.

Konklusionen er derfor, at der kommer til at gå nogen tid, før de tekniske problemer er løst, fortæller Thomas Videnbæk.

Han vil ikke oplyse, hvilke mikroorganismer de arbejder med, men arbejdet går ud på at få forfinet mikroorganismernes genmateriale, så de naturlige funktioner, der hæmmer dannelsen af syren, fjernes, og samtidig indsættes gener, som forøger den naturlige produktion af syren.

- I dag bliver akrylsyre fremstillet af olie. Selve processen er en oxidering af propylen, som er et produkt fra raffinering af råolie.

- Novozymes vil udvikle en ny fremstillingsmetode, hvor råmaterialet er en kulhydratkilde, f.eks. glukose udvundet af biomateriale. Glukosen bliver så fodret til mikroorganismer, der via flere enzymatiske reaktioner nedbryder glukosen og danner blandt andet 3-hydroxypropionsyre. Dette kan så efterfølgende omdannes og oprenses til akrylsyre.

- Der fremstilles årligt 3,1 millioner ton akrylsyre, og ca. halvdelen bliver brugt som ren akrylsyre, der anvendes til superabsorberende produkter som bleer. Resten anvendes i den form, der hedder akrylat. Dette bruges til plastik, fibre, coatings og maling.

Kilde: Novozymes