Ingeniørarbejde burde være den bedste vaccine mod stress. Masser af indflydelse på arbejdet, faglige udfordringer og stor frihed er nemlig ifølge den gængse definition det bedste middel mod stress. Den tilsiger, at tapperiarbejderen løber en langt større risiko for at blive syg af stress med sit såkaldt "ensidige, gentagede arbejde" og ringe indflydelse på opgaveløsningen.

Men hvorfor er der stadig flere ingeniører, som oplever deres job som en belastning og i flere tilfælde ender med at gå ned med stress?

Målet er at forebygge
Denne disharmoni mellem teori og virkelighed er afsættet for det hidtil største forskningsprojekt om videnarbejde og stress, "Forebyggelse af stress i videnarbejdet - mellem begejstring og belastning", som skal afdække, hvilke sider af videnarbejdet der belaster medarbejdere.

Det endelige mål med projektet er at opstille en række anbefalinger til, hvordan virksomhederne kan tilrettelægge og organisere videnarbejde, så stressbelastningen bliver mindst mulig, forklarer lektor på DTU og chefkonsulent i IDA Anders Buch, der er en af forskerne på projektet.

»Ofte symptombehandler man stress ved at sende folk til psykolog, når de bliver syge, eller ved at holde en workshop om, hvordan den enkelte undgår stress. Vores sigte er at forebygge, at stress overhovedet opstår, og derfor ser vi på, om der er ting i organiseringen af arbejdet, der stresser, og hvordan det kan ændres,« siger han.

Forskningsprojektet koncentrerer sig alene om faktorer i arbejdslivet, der stresser, ikke om faktorer i privatlivet eller i forbindelse med balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Stressfaktorer skal kortlægges
Det rådgivende ingeniørfirma Cowi er en af de seks virksomheder, der har valgt at åbne dørene for forskerne og lade en afdeling på 50 medarbejdere deltage i et forløb, der strækker sig over et lille år, og som tager udgangspunkt i medarbejdernes hverdag.

Ifølge HR-partner i Cowi Marianne Hinge, der arbejder med personaleudvikling og er tovholder på projektet, har virksomheden allerede i dag et effektivt beredskab, når en medarbejder bliver stresset. Til gengæld mangler man værktøjer til at forebygge, at det sker. Hun opfatter derfor forskningsprojektet som en oplagt mulighed for at nå det mål og samtidig dele viden og erfaringer med de øvrige virksomheder, der er med.

»Projektet er solidt forankret i medarbejdernes virkelighed og har et mål, der matcher vores eget, nemlig at være en attraktiv arbejdsplads, hvor det er rart at være,« siger Marianne Hinge.

Det er ikke meningen, at forskerne skal komme med en diagnose på arbejdsforholdene i virksomhederne; det skal medarbejderne selv. Det er nemlig dem, der kan pege på de aspekter af arbejdet, som henholdsvis skaber glæde og frustration.

Paradokser dukker frem
Forskerne gennemfører i første omgang en spørgeskemaundersøgelse i de seks virksomheder for at tage temperaturen på arbejdsmiljøet. Herefter gennemfører de fokusinterview med en række medarbejdere i virksomheden for at få en fornemmelse af, hvad der begejstrer og belaster.

Endelig holder de en workshop på hver enkelt arbejdsplads, hvor medarbejderne identificerer de faktorer i arbejdslivet, der er særligt belastende. Frem til efteråret skal medarbejdere og ledelser forsøge at ændre på disse ting.

Allerede nu har paradokserne vist sig.

Således er der ofte direkte lighedstegn mellem de dele af arbejdet, som gør det attraktivt, og som virker belastende. For eksempel når det handler om at dele viden, fortæller Anders Buch.

»Det er en klassisk konflikt, at ingeniørerne elsker at videndele og har brug for at gøre det for at fastholde deres faglighed, samtidig med at de ikke føler, at de har tid nok til at gøre det,« siger han.

Derfor bliver de på den ene side frustrerede over at bruge tid på videndeling, samtidig med de på den anden side forklarer, at folk, der spørger, altid får et svar.

»Så der er en stor generøsitet i forhold til at hjælpe. Men det er med til at belaste deres arbejdsliv,« konkluderer Anders Buch.

"Forebyggelse af stress i videnarbejdet - mellem begejstring og belastning" er navnet på et treårigt forskningsprojekt mellem Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Handelshøjskolen i København, CBS, og Institut for Produktion og Ledelse, IPL på DTU.

Seks virksomheder deltager i projektet: Cowi, Grontmij/Carl Bro, Lego, Djøf (Danmarks Jurist og Økonomforbund), Dagbladet B.T. og Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Med hjælp fra forskerne identificerer de involverede medarbejdere i hver af de seks virksomheder først de faktorer i deres arbejdsliv, som henholdsvis begejstrer og/eller belaster dem. Frem til slutningen af 2008 skal de derefter forsøge at tilrettelægge arbejdet på en måde, så belastningen minimeres og begejstringen får lov at fylde.

Med udgangspunkt i resultaterne fra de seks virksomheder er det meningen, at forskerne skal udvikle en række "værktøjer", for eksempel nye måder at organisere videnarbejde på, så risikoen for stress mindskes. Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2009.

Ingeniøren er med på sidelinien og rapporterer fra projektet, når der er nyt.

Læs mere om projektet på nettet:
kortlink.dk/4pqu