Forskere fra Baylor College of Medicine i Texas har udviklet, dyrket og bespist 30 forsøgspersoner - 15 af hvert køn - med en ny, gensplejset supergulerod.

Guleroden producerer mere af et enzym, som hjælper kalken ind i knoglerne, efter forskerne har ændret lidt på sammensætning af et gen, sCAX1, skriver læge-universitetet i en pressemeddelelse.

Selvom gulerødderne ikke indeholder mere kalk, så førte det til, at forskerne ved at måle på forsøgspersonernes urin kunne konstatere, at de havde optaget 41 procent mere kalk end fra almindelige gulerødder.

Forsøg på mus viste, at gnaverne kunne nøjes med at spise halvt så mange gulerødder og alligevel optage den samme mængde kalk, hvis de holdt sig til den gensplejsede type.

Der er dog stadig lang vej, til at gulerødder kan dække hele dit kalkbehov. 100 gram af den gensplejsede, amerikanske rodfrugt giver et indtag på 60 milligram. Den anbefalede dagsdosis er 1.000 milligram.

Forskerne håber, at tendensen med at gensplejse frugt og grøntsager vil gribe om sig, så kalkbehovet kan dækkes alene gennem de sundeste af vores fødevarer.

I dag står mælkeprodukter for hovedparten af vores kalkindtag, men mange skærer ned på dem, fordi de fleste af dem feder.

Hvis vi alle kan få dækket vores kalkbehov gennem grøntsager, så vil langt færre udvikle knogleskørhed, Osteoporose, argumenterer de amerikanske genteknologer.

Inden det kommer så vidt, skal guleroden dog igennem en lang række sikkerhedstjek. Hidtil er den kun blevet dyrket i kontrollerede forhold i laboratoriet.

Pressemeddelelsen nævner ikke den modstand, de europæiske forbrugere har mod gensplejsede fødevarer. Den har ført til, at producenterne herhjemme har opgivet at sælge genetisk modificerede afgrøder til forbrugerne, mens landbruget benytter dem i stor stil til foder.