Tynde galakser spolerer teori om sorte huller
Amerikanske astronomer har fundet sorte huller, hvor de mindst ventede det: I helt fladtrykte galakser.
Nasas illustration af de to typer spiralgalakser: Dem med tyk midte og de helt flad, som ses i forgrunden. (Foto: Spitzer Space Telescope/NASA/JPL-Caltech)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Alle spiralgalakser undtagen én type, de fladtrykte, har et massivt, sort hul, troede forskerne indtil for nylig. Da var de sorte huller kun fundet i galakser, som enorme mængder af stjerner får til at bule ud på midten. De enorme sorte huller er altid 0,2 procent af masse galakserne centrale kugle. Jo større en midte jo større et sort hul.
Teorien var derfor, at de to eksisterede i et slags symbiotisk forhold. Uden den tykke bule af stjerner kunne der ikke opstå sorte huller i fladtrykte galakser.
Men det er forkert, fastslog astronomen Shobita Satyapal fra Georga Mason University i Virginia på et møde i American Astronomical Society i Texas. Hun har undersøgt 32 tynde og flade spiralgalakser med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop. Syv af dem har et enormt sort hul i midten.
I stedet mener astronomerne nu, at mørkt materiale i galakserne kan være med til at forklare de sorte huller. Mørkt materiale menes at udgøre omkring 90 procent af en galakses masse.
Shobita Satyapal påpeger, at det mørke materiale kan findes i gasskyen omkring galaksen og formodentlig spiller en vigtig rolle i skabelsen af det sorte hul i galaksen midte.
De sorte huller i de tynde galakser har skjult sig for astronomerne, fordi de indeholder meget støv og kun lader meget lidt synligt lys undslippe. I det infrarøde område kan man derimod med Spitzer-teleskopet se en slags fingeraftryk fra de sorte huller i galakser, som befinder sig flere millioner lysår borte.
Et kraftigt sort hul udsender energirig stråling, som ioniserer den omkringliggende gas i galaksens kerne. Kun et meget kraftigt sort hul har tilstrækkeligt energi til at ionisere neon til den tilstand, som Shobita Satyapal har observeret i de syv galakser.
Vores Mælkevej er et eksempel på en spiralgalakse med en central kugle. Astronomerne mener at Mælkevejens sorte hul befinder sig i en dvaletilstand, men har en masse på flere millioner gange Solen.
