Frederiksberg Sporveje 1872 - 1913

...eller i form af skinnestyrede busser, som også kan køre på almindelige veje. Sidstnævnte er der dog ingen erfaringer med i det nordiske klima.

Det lader til at vi hard core debatører har udviklet en trend til at revse Ingeniørens stakkels medarbejdere - så den hopper jeg lidt med på her.
Jeg antager, at det der ved skinnestyrede busser kunne være problematisk, er sne og sjap i skinnerne.
Lidt research ville afsløre, at vi faktisk har mange års erfaring med netop skinnestyrede (hesteomni)busser omend det er næsten 100 år siden vi havde dem i København.
Frederiksberg Sporveje startede i 1872 med hesteomnibusser, der bl.a. kørte over Rådhuspladsen via Strøget til Kgs. Nytorv (
http://www.vognstyrer.dk/Sporv....htm )
Der har aldrig været sporvognsskinner på Strøget, så på denne strækning kørte - eller rettere skrumlede - hesteomnibusserne ned ad Strøget som - omnibusser, mens de på Rådhuspladsen kørte ned i skinnerne, sænkede styrehjulene ned i skinnen også, og så ud ad Vesterbrograde og Gl. Kongevej i ro og mag på de plane skinner.
Sporvejshistorisk Museum har et velbevaret eksemplar af de Keifler vogne der brugtes og hvordan den havnede i en have i Ørby i Nordsjælland, hvor den blev fundet af veteranbilsentusiasten Børge Kaa i 1972, kan læses her:
http://www.vejby-tibirke-selsk....PDF
En herlig beretning der er sand nok, for jeg har hørt den via en anden kilde (mejeribestyrerens søn)

Miljøhensynet

Det største argument for sporvognene er miljøhensynet. De kører på strøm, hvis borgerne kan holde ud at se på kørerledningerne.

Og hvis de kan klare larmen.
Og hvis de ikke er bange for at deres unger skal få cyklens forhjul ned i skinnerne så de vælter.
Og hvis de ikke mener at bybilledet generes af tunge køretøjer, der er frataget muligheden for at foretage en undvigemanøvre.
Og hvis de kan finde pengene.
Tja, så er det vel en god idé.

Det lader til at vi hard core debatører har udviklet en trend til at revse Ingeniørens stakkels medarbejdere

Så kan de lære det, kan de! ;-)

mvh Jens

Re: Miljøhensynet

Det største argument for sporvognene er miljøhensynet. De kører på strøm, hvis borgerne kan holde ud at se på kørerledningerne.

[...]
Og hvis de kan finde pengene.
Tja, så er det vel en god idé.

Der er et argument mere som ofte overses, men som værdsættes stort i f.eks Oslo og Helsinki: sporvogne er meget bedre end busser til at håndtere frost og sne.

Ikke at det så lige er et stort problem hos os...

Poul-Henning

Re: Miljøhensynet

Og hvis de kan klare larmen.

Moderne sporvogne larmer ikke så meget som de gjorde i København. Der er sket en hel del siden da.

Og hvis de ikke er bange for at deres unger skal få cyklens forhjul ned i skinnerne så de vælter.
Og hvis de ikke mener at bybilledet generes af tunge køretøjer, der er frataget muligheden for at foretage en undvigemanøvre.

Letbaner, som der tales om her, kører i eget trace typisk midt i gaden eller parallelt med ved siden af gaden afskærmet fra den øvrige trafik. Det kræver nogle brede boulevarder eller god plads langs gaden, og det sætter sine begrænsninger for hvor man kan have dem i en gammel bykerne. Her må vi ikke glemme at englænderne og amerikanerne jo hjalp tyskerne med at løse dette problem i mange tyske byer i årene omkring 1944 og 45 :-)

Re: Re: Miljøhensynet

Moderne sporvogne larmer ikke så meget som de gjorde i København.

Det skal jeg så ikke kunne sige, min erfaring på området stammer primært fra Göteborg, hvor de går under betegnelsen mördarsniglar (eller dræbersnegle, om man vil).
Prøv lige at lytte til en sporvogn som laver et 90 graders sving i et dobbeltsporet kryds med 8 dobbelte skiftespor. Det skramler og skriger noget helt infernalsk. Samme by har også en masse naturgasbusser, som er langt mere behagelige at lytte til.

Sammenlignet med naturgasbusserne, så får sidsnævntes infrastruktur ikke folk til at droppe cyklen. Busserne kan desuden lave undvigemanøvrer, men skal man alligevel køres over, vi jeg også foretrække at det ikke bliver af en sporvogn.

Er der nogen der tør give et bud på hvad der laver mest CO2, naturgasbusser eller sporvogne drevet med danskproduceret dagtids el?

mvh Jens

Re: Re: Miljøhensynet

Og hvis de kan klare larmen.

Moderne sporvogne larmer ikke så meget som de gjorde i København. Der er sket en hel del siden da.

Og hvis de ikke er bange for at deres unger skal få cyklens forhjul ned i skinnerne så de vælter.
Og hvis de ikke mener at bybilledet generes af tunge køretøjer, der er frataget muligheden for at foretage en undvigemanøvre.

Letbaner, som der tales om her, kører i eget trace typisk midt i gaden eller parallelt med ved siden af gaden afskærmet fra den øvrige trafik. Det kræver nogle brede boulevarder eller god plads langs gaden, og det sætter sine begrænsninger for hvor man kan have dem i en gammel bykerne. Her må vi ikke glemme at englænderne og amerikanerne jo hjalp tyskerne med at løse dette problem i mange tyske byer i årene omkring 1944 og 45 :-)

Mange steder i Göteborg deles pladsen af sporvogne og biler. Det lader da til at virke ganske udmærket. Andre steder er det kun busser der må køre ovenpå sporene - på den måde kan busser og sporvogne dele stoppesteder.

Mht. cykelhjul i sporene tror jeg det er en minimal detalje. hvor ofte vil man køre langs med sporene? Typisk krydser man dem, og det skulle gå ganske smertefrit.

Det skal jeg så ikke kunne sige, min erfaring på området stammer primært fra Göteborg, hvor de går under betegnelsen mördarsniglar (eller dræbersnegle, om man vil).
Prøv lige at lytte til en sporvogn som laver et 90 graders sving i et dobbeltsporet kryds med 8 dobbelte skiftespor. Det skramler og skriger noget helt infernalsk. Samme by har også en masse naturgasbusser, som er langt mere behagelige at lytte til.

Jeg vil give dig ret i at de 90 graderssving kan larme. Men jeg tror ikke Odense vil bygge et sporvognsskinnenet i helt samme skala som i Göteborg, så de 8-dobbelte skiftespor undgåes.

Venligst

Re: Re: Re: Miljøhensynet

Moderne sporvogne larmer ikke så meget som de gjorde i København.

Det skal jeg så ikke kunne sige, min erfaring på området stammer primært fra Göteborg, hvor de går under betegnelsen mördarsniglar (eller dræbersnegle, om man vil).
Prøv lige at lytte til en sporvogn som laver et 90 graders sving i et dobbeltsporet kryds med 8 dobbelte skiftespor. Det skramler og skriger noget helt infernalsk. Samme by har også en masse naturgasbusser, som er langt mere behagelige at lytte til.

Sammenlignet med naturgasbusserne, så får sidsnævntes infrastruktur ikke folk til at droppe cyklen. Busserne kan desuden lave undvigemanøvrer, men skal man alligevel køres over, vi jeg også foretrække at det ikke bliver af en sporvogn.

Er der nogen der tør give et bud på hvad der laver mest CO2, naturgasbusser eller sporvogne drevet med danskproduceret dagtids el?

mvh Jens

Göteborgs spårvägsnät är gammalt, de allra centralaste delarna härstämmar från slutet av 1800-talet och att spårvagnarna skulle bli så långa och nätet byggas ut till platser så långt från centrum kunde de nog knappast föreställa sig då, så det kan hända att sträckorna i centrum inte är idealiska för dagens trafik. Så ska Odense bygga spårväg är nog en stad som Strasbourg med ny spårväg öppnad 1994 en bättre inspirationskälla. Men som sagt bör man sträva efter att en modern "letbane" ska gå på egen banvall så mycket som möjligt, och då får man också högre reshastigheter än med buss. Det har byggts en hel del nya spårvägar i Frankrike och Spanien de senaste åren (i Barcelona t. ex.) och den trenden tycks ha nått upp till Skandinavien nu; Bergens nya spårväg är under utbyggnad, Stavanger har också planer liksom Malmö och Stockholm här i Sverige (i Stockholm är för övrigt en linje redan öppnad).

Betalte rejser

Nu plejer "byrødder" gerne at vile rejse ud og se på verdenen. Er det sporvogne det gælder så har har Montpellier noge meget nye af slagsen, der næsten er lydløse.

Montpellier lige noget, en dejlig by med trestjernede restauranter og alt hvad hjertet begærer og i omegnen kan man finde aldeles gode vinproducenter, som
Pierre Clavel der er kendt for sin "Copa Santa" og hans andre fremragende rødvine. Ja i det heletaget en rigtig Brixtofteby