Mange af os har prøvet at rejse ind i USA og på tærsklen til Guds eget land blive interviewet om vores indrejseformål af en mistroisk embedsmand, der tager vores fingeraftryk og filmer vores ansigter.

Det kan snart blive afløst af et kamera. Det skal registrerer turistens ansigt, skal i fremtiden lægge mærke til små, umærkelige ansigtsudtryk, som skal vise, om man er en rigtig turist – eller om man er en terrorist, der lader som om. Projektet er beskrevet af det amerikanske sikkerhedsministerium i en Powerpoint-præsentation.

Systemet skal fortolke ansigtsudtryk, stemmens stabilitet og hændernes bevægelser, mens de svarer på kontrollantens spørgsmål. Det skal registrere kropstemperatur, hjertebanken, vejrtrækning og andre fysiske tegn på undertrykt sjælelig affekt – de samme minimale tegn, som pokerspillere lægger mærke til.

Ideen kaldes ”adfærdsmæssig profilering”, og den er en del af ”Project Hostile Intent”, som sikkerhedsministeriets Human Factors Division har sat i søen med en henvendelse til forskere og højteknologiske firmaer sidste sommer.

Sandhed og løgn
Projektet kaldes nu Fast M2 (Future Attribute Screening Technologies Mobile Module), og meningen er, at den avancerede teknik skal kunne implementeres i en transportcontainer, så den kan flyttes mellem lufthavne og andre indrejsesteder.

Demonstrationsanlæg skal vises allerede i år, og pilotsystemer skal være stilles op i lufthavne i 2010, så de færdige systemer kan komme på plads to år senere.

Fortalere for systemet mener, at teknologien vil kunne bruges i det private erhvervsliv, for eksempel ved ansættelsessamtaler, skriver magasinet Lexisnexis.com. Men skeptikere mener, at systemet formentlig aldrig vil blive pålideligt.

Lederen af Human Factors Division, Sharla Rausch, siger imidlertid til magasinet, at demo-anlæg allerede har en præcision på 78-81 procent. Hun indrømmer dog, at større præcision er nødvendig, når systemet skal bruges i virkeligheden.

En del af teknologien kendes allerede – i form af de såkaldte løgnedetektorer, der måler blodtryk, puls, hudfugtighed og vejrtrækning. Der findes også detektorer, der sammenholder små variationer i stemmen med sandfærdighed og løgn. Kombinationen af disse med automatisk visuel analyse kan give den nødvendige præcision, håber ministeriet.

Skepsis blandt eksperter
Der er dog stor videnskabelig skepsis omkring måling af sandfærdighed. Det tidligere Polygraph Insitute, som nu hedder Daca (U.S. Department of Defense's Defense Academy for Credibility Assessment) mener, at median-nøjagtigheden ligger omkring 80 procent, men skeptikere siger, at det nærmere er 50 procent, med mindre der er en dygtig eksaminator ved roret.

Ifølge Bruge Schneier, som er teknisk chef ved sikkerhedskonsulentbureauet BT Counterpane i Santa Clara, Californien, så er der tale om »fup-teknologi, der kun virker på film«.

Men en professor i computervidenskab ved Columbia University, Julia Hirschberg, har med en forskningsbevilling fra Homeland Security fundet 250 akustiske, intonale og leksikale kendetegn i stemmens brug, som kan korreleres med usandfærdig optræden. Hendes metoder har en statistisk nøjagtighed på 67 procent, hvilket ifølge hende selv ikke er fantastisk, men dog bedre end et menneskeligt skøn.