/transport

Nu skal der køre brintbusser i de store byer

Brintbusser skal prøves af i de større danske byer, mener de konservative, der får bred politisk opbakning. Brintteknologien bliver baseret på forbrænding og ikke brændselsceller, men derfor har brinten alligevel store fordele over almindelige brændstoffer, mener energiprofessor.

Klik for at se billedet i stort

De Konservatives trafikordfører, Henriette Kjær, vil sætte gang i forsøg med brintbusser i de store, danske byer. Hun får bred opbakning fra flere politiske partier. Vist på billedet er det en brændselscellebaseret brintbus i Perth, Australien. (Foto: Wikimedia)


Læs også

Læs mere om

Af Mikkel Meister, mandag 14. jan 2008 kl. 10:27

Miljøvenlige brintbusser kan være på vej ud på gaderne i de større, danske byer, hvis et forslag fra den konservative trafikordfører Henriette Kjær bliver fulgt til dørs.

»Teknologien til at køre med brintbusser er på plads. Der har allerede været forsøg med brintbusser i 10 europæiske storbyer som London, Madrid, Amsterdam, Hamburg og Stockholm. Det eneste, vi skal have løst, er spørgsmålet om optankningsstationer. Pengene til forsøget kan vi hente fra den milliard, der er afsat til forskning i nye miljørigtige teknologier,« siger Henriette Kjær til Jyllands-Posten.

Den konservative trafikordfører har indtil videre modtaget opbakning til forslaget fra Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, ligesom hun på forhånd har opbakning fra klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) og transportminister Carina Christensen (K).

Hvad er anledningen til, at forslaget om brintbusser kommer nu?

»Der er sådan set ikke nogen anledning, udover at jeg synes det er en god idé. Det har undret mig, hvorfor vi ikke anvender en god og miljøvenlig teknologi, der fungerer. Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren.

Er der noget signalværdi over forslaget i forhold til klimatopmødet i København 2009?

»Det er der ikke.«

Professor: Udmærket initiativ
På Aalborg Universitets institut for energiteknik modtager professor i energiteknik Søren Knudsen Kær de konservatives brintbus-tanker positivt.

»Brintteknologien kan være med til at nedbringe partikelforurening i nærmiljøet, og busser er en god måde at få afprøvet teknologien på i transportsektoren, fordi de kører på en fastlagt rute. Det gør det nemmere at placere tankstationerne til dem,« siger han.

Selvom brintteknologien i busserne ifølge Henriette Kjær bliver baseret på forbrænding og ikke brændselsceller, er der stadig store fordele at hente, mener Søren Knudsen Kær.

»Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer,« siger han.

Henriette Kjær understreger over for Ingeniøren, at hun endnu ikke kender prisskiltet for projektet, og at hun nu afventer et udspil fra Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet.



14. jan 2008 kl 11:54

Søren Andersen

Brint, CO2, Biler: Bedre virkningsgrad??

Set i forhold til de tidligere debatindlæg om Anders Foghs misforståelse om brintteknologien, synes energiprofessoren måske også lidt på afveje når han siger:

»Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer,« siger han (Søren Knudsen).

Brinten skal jo først produceres (fra kul/olie/gas), og så bliver virkningsgraden jo vitterlig dårlig i forhold til forbrændingsmotoren. Som jeg forstår de tidligere debatindlæg, så bliver brugen af brint som energibærer først CO2-mæssigt rentabel den dag, den produceres af vedvarende overskudsstrøm.

Men indrømmet så vil brint som brændstof hjælpe på partikelforureningen i byerne.


14. jan 2008 kl 13:05

Jakob Mortensen

Hvorfor

Hvorfor kan man ikke trække på erfaringerne opnået ved forsøgene i de 10 europæiske storbyer?.
Hvis det udelukkende drejer sig om placering af tankanlæg så OK.
"Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren." - hvad har det mad sagen at gøre?


14. jan 2008 kl 13:10

Carl-Erik Ravn

Partikelforurening

Hvis man er ude på at reducere partikelforureningen i byerne - hvorfor så ikke anvende en allerede kendt teknologi: Trolley-busser?


14. jan 2008 kl 13:13

avatar

Jens Pedersen

Brint i perspektiv

Må man spørge, hvordan de har tænkt sig at fremskaffe brinten?
Selv hvis de finder en "lovende" "kilde" til brint, kan man så demonstrere nogen som helst fordele med det frem for DME?
Hvordan kom de frem til den gode virkningsgrad?

mvh Jens


14. jan 2008 kl 14:02

Uffe Korsbech

Brint og virkningsgrader

Efter at have læst artiklen

Why a hydrogen economy doesn't make sense
på web-siten
http://www.physorg.com/news850...html

bliver man noget forundret over teksten

"Selvom brintteknologien i busserne ifølge Henriette Kjær bliver baseret på forbrænding og ikke brændselsceller, er der stadig store fordele at hente, mener Søren Knudsen Kær.
Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer, siger han."

Skal brinten måske produceres med højtemperatur atomreaktorer, hvor virkningsgraden (varme til brint) kan være op til 60%?

Mon ikke Søren Knudsen Kær kan udrede trådene, så der kommer fornuft i tingene?



14. jan 2008 kl 14:32

Henrik Larsen

Re: Brint i perspektiv

wiki siger at virkningsgraden er 25 % mens elektriske biler vil have en virkningsgrad på 86 %.

http://en.wikipedia.org/wiki/H...nomy


14. jan 2008 kl 14:32

avatar

Knud Nielsen

Re: Brint og virkningsgrader

Det er altså flot så enestående vore professorer er.

Tror du han mener energi-tæthed af H2 - eller nejda, taler vi fusion??

SÅ få du en højtemperatur reaktor, Uffe. :)


14. jan 2008 kl 15:38

Claus Felby

Hvor er biogassen blevet af?

Hvorfor har man glemt muligheden for at bruge biogas?
Umiddelbart virker det som en langt mere elegant løsning end brint.
Det giver langt større effekt på klimagasserne (umiddelbar hovedregning en faktor 5-6), er billigere og erfaringer fra f.eks Sverige kan overføres direkte til danske forhold.

Der er helt sikkert mange perspektiver i brintteknologi, men hvorfor glemme de muligheder som ligger lige for og som kan give en reel effekt?


14. jan 2008 kl 16:18

avatar

Jens Pedersen

Re: Hvor er biogassen blevet af?

Korrekt, men biogas kan ret nemt konverteres til DME, hvorved det bliver meget nemmere at håndtere (langt lavere tryk), samtidigt som motoren får bedre virkningsgrad.

mvh Jens


14. jan 2008 kl 18:58

Svend Ferdinandsen

Re: Re: Hvor er biogassen blevet af?

Jens Pedersen og Claus Felby rammer hovedet på sømmet. Nu kan det måske forståes hvorfor Foghs "fortalelse" om brint som energikilde vakte så stor opstandelse.
Her ser vi resultatet, gode forskningsmidler går til et fuldstændigt nytteløst forsøg. Midler som kunne bruges til noget med mere potentiale og en meget kortere tidshorisont.
Det kunne være DME, biogas eller batterier.
Der er da ikke noget opsigtsvækkende ved at lade en motor køre på brint.
Hvor meget kul eller gas/olie bliver der fyret i kraftværkerne for at lave brinten?


14. jan 2008 kl 21:01

Per Bromand Nørgård

Re: Brint, CO2, Biler: Bedre virkningsgrad??

Ups! Der fik vi lige kaffen galt i halsen igen!


14. jan 2008 kl 22:00

Henrik Larsen

Re: Re: Re: Hvor er biogassen blevet af?

måske grunden til at man ikke vil ligge flere forskningspenge i det er at det allerede er opfundet. Jeg mener hvorfor skal man opfinde den dybe tallerken to gange?

http://www.automotor.no/2007/0...100/


15. jan 2008 kl 01:55

Karl Vogt-nielsen

Ganske fornuftigt initiativ

Slå nu koldt vand i blodet....jeg undres godt nok over, at så mange ingeniører ser sig blinde på een bestemt løsning...!

Der er mange potentielle muligheder for drivmidler i transporten - og vi skal selvfølgelig have forføg og demoprojekter på kryds og tværs for at få erfaringer.

Brint som drivmiddel er interessant, hvis vi vil have et samfund med stor andel af vedvarende energi, idet brint kan være energibærer for fx. en stor elproduktion fra vindmøller, bølgekraft og solceller.

På Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende energi har de for nogle år tilbage påvist, at man kan benytte brint i en forbrændingsmotor, hvor brint ellers altid forbindes med brændselscelleteknik, som er mere fremtidsmusik.

Derfor er det et rigtigt spændende tiltag at afprøve brint i brændselsmotorer.

Indrømmet: virkningsgraden er nok ikke den bedste, men det kan da ikke være rigtigt, at ingeniører afviser teknologiudvikling og forsøg med ny teknologi med det argument...!

Henriettes Kjærs henvisning til cyklister er hul i hovedet - men det siger mere om regeringens medlemmer end om teknologien.

Brint handler (for mig) om optimeret udnyttelse af vedvarende energi, og det er der perspektiver i.

mvh
Karl Vogt-Nielsen
CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse


15. jan 2008 kl 02:44

John Johansen

Re: Ganske fornuftigt initiativ

Karl Vogt-nielsen:

Brint som drivmiddel er interessant, hvis vi vil have et samfund med stor andel af vedvarende energi, idet brint kan være energibærer for fx. en stor elproduktion fra vindmøller, bølgekraft og solceller.
Dét er altså noget vås!
Bare batterier f.eks., som ligger lige for, har en langt højere virkningsgrad!
http://www.physorg.com/news850...html

Og: http://www.efcf.com/reports/


15. jan 2008 kl 09:41

avatar

Frank Andersen

Re: Partikelforurening

... hvorfor så ikke anvende en allerede kendt teknologi: Trolley-busser?

Større investeringer (luftledninger) og mindre fleksibilitet... indlysende!


15. jan 2008 kl 09:43

avatar

Frank Andersen

Re: Hvorfor

..."Jeg har foreslået det på busser, fordi der er mange bløde trafikanter omkring busserne, for eksempel cyklister,« siger Henriette Kjær til Ingeniøren." - hvad har det mad sagen at gøre?

...fjerne partikelforureningen fra dieselbusserne der kører lige ved siden af dem. ...indlysende!


15. jan 2008 kl 10:51

avatar

Per Jørgensen Møller

Re: Ganske fornuftigt initiativ - nej absolut ikke !

Nej det er et initiativ der absolut ikke har nogen fornuft. Hvis man endelig skal køre på en gas er det da nemmere at bruge naturgas eller biogas. Brint er besværligt at medbringe og det er ikke fornuftigt at bruge i en eksplosionsmotor pga den elendige virkningsgrad ~20%. Hvis man endelig skal forsøge med brint til noget fornuftigt og som har en lille smule fremtidsperspektiv må det være i en brændselscelle. Det andet er bare spild af resourcer og vel også spil for galleriet - nej hvor er vi økologiske!


15. jan 2008 kl 10:51

avatar

Jens Pedersen

Re: Ganske fornuftigt initiativ

Indrømmet: virkningsgraden er nok ikke den bedste, men det kan da ikke være rigtigt, at ingeniører afviser teknologiudvikling og forsøg med ny teknologi med det argument...!

Jo!

...fjerne partikelforureningen fra dieselbusserne der kører lige ved siden af dem. ...indlysende!

Det findes der enklere metoder til.

mvh Jens


15. jan 2008 kl 13:05

Carl-Erik Ravn

Trolley-busser (bare en ud af mange simple alternativer til brint)

Frank Andersen, du skrev: "Større investeringer (luftledninger) og mindre fleksibilitet... indlysende!" som argument for ikke at anvende trolley-busser.

Fleksibiliteten er ikke som for en personvogn, nej; men hvor tit skifter busser/rutebiler rute?

Og hvordan du lige finder ud af at investeringen i lidt luftledninger skulle være større end investeringer i distributionsanlæg for brint, det bedes du da lige vise!


16. jan 2008 kl 00:45

avatar

Knud Nielsen

Re: Trolley-busser (bare en ud af mange simple alternativer til brint)

Indlysende - at trolleybusser ikke normalt ses som hybrider.

Det er også indlysende, at lastvogne (og busser) behøver deres store motorer op ad bakke.

Hvis de får et skub op ad de værste bakker, kan de klare sig ganske fint nedad med mindre permanent kraft ombord.

Retraktable trolley antenner og en enkelt wirebane op ad bakke gør det muligt at bruge små hybrider i tunge laster.

Elbiler, -busser og -varevogne kan bruge disse baner for både et skub og genopladning.

Trolleybus-teknikken er meget nem at få til at virke med denne lille forbedring. Det giver trafikken fuld flexibilitet.

mvh knud


18. jan 2008 kl 01:27

Peder Christian Stoholm

Både i pose og sæk?

Se Per Praem´s artikel: ”1052 stk. nye diesel-elektriske hybrid busser bestilt” på:

www.dankselbilkomite.dk

Bemærk bl.a., at der er tale om en ”seriel hybrid” -bus, dvs. at den 250 hk store elmotor alene driver den op til ca. 20 ton tunge bus. Jeg antager at dette, vil gå fint også på danske bakker.

Og man kunne vist (stadigt fleksibelt) endda godt komme et par skridt videre i retning af høj effektivitet og lokal miljøvenlighed ved at ”flå” dieselgeneratoren ud for i stedet at etablere lademulighed på blot relativt korte strækninger med luftledninger. Dette f.eks. passende fordelt ved, ud for og evt. kort efter alle (eller blot større?) busholdepladser og på evt. stejle/lange bakker, så batteriet skånes for de største belastninger.







18. jan 2008 kl 05:12

avatar

Knud Nielsen

Re: Både i pose og sæk?

Det lyder som om vi er enige.

Opladning med et skub for tunge vogne - her og der, hvor den bedste placering er.


18. jan 2008 kl 09:55

Peder Christian Stoholm

Re: Re: Både i pose og sæk?

Tak Knud. Jeg så godt ligheden til det, du skrev, men troede, at du også tænkte i mekaniske "skub".

Måske kan nogen bidrage med kendskab til noget lignende og/eller et bud på kritiske problemer??

Forresten ser jeg, at mit link var stavet forkert. Det skulle have været:

www.danskelbilkomite.dk


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.