/energi

Fogh: »Det er en kilde til energi, når brint driver en bil fremad«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsvarede i denne uge i en ophedet debat med socialdemokraten Mette Gjerskov, at han i sin nytårstale kaldte brint for en energikilde. Han kaldte det for »en teoretisk diskussion om ord«.

Klik for at se billedet i stort

I sin nytårstale nævnte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sit møde med et hold studerende på DTU, som var blevet verdensmestre med deres superøkonomiske brintbil. »Det er der perspektiv i. For brint er en lovende energikilde for fremtiden,« konstaterede Fogh. (Foto: Venstre)

Af Magnus Bredsdorff, lørdag 12. jan 2008 kl. 12:00

Ingeniørens lederskribent var ikke alene om at bemærke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale til danskerne kaldte brint for en »energikilde«.

Socialdemokraten Mette Gjerskov var med sine egne ord ved »at få kaffen galt i halsen«, da hun hørte statsministeren bruge den formulering, mens han roste de studerende på DTU for deres arbejde med en brintbil.

Derfor afkrævede hun i Folketinget Anders Fogh Rasmussen et svar på, om der var tale om en fejl eller »en manglende interesse fra regeringens side for energiområdet og klimaområdet«.

En teoretisk strid om ord
Statsministeren beklagede ikke fejlen, men forsvarede sin formulering med, at der er tale om en »noget teoretisk strid om ord«.

»Når jeg har talt om brint som en energikilde, er det fordi brint kan bruges til at drive en bil fremad med. For mig er det en kilde til energi, når brinten kan drive en bil fremad,« lød det fra ministeren i folketingssalen.

»Men lad det nu være, det er jo ikke det, der er det afgørende,« fortsatte han.

Den opfordring fulgte Mette Gjerskov dog ikke umiddelbart:

»Det er jo faktisk ret væsentligt, om statsministeren og dermed regeringen tror, at når olien løber tør ude i Nordsøen, så er det lige meget, for så hiver vi bare noget brint op, som vi kan bruge i stedet for. Der er altså en vældig forskel på det og så på, om man bruger brint til at lagre energi,« tordnede hun.

Fogh, derimod, fastholdt sin begejstring for brinten.

»Efter min opfattelse kan brint ganske enkelt være med til at revolutionere verdens energiforsyning, fordi den kan bruges til at decentralisere energiforsyningen; den kan bruges til at hjælpe udviklingslandene med energiforsyningen,« sagde han.

Læs hele ordvekslingen, som vi har sakset fra Folketinget, nedenfor:

Mette Gjerskov:

Jeg vil også gerne spørge lidt ind til statsministerens nytårstale, for det er jo ikke en hvilken som helst tale, det er talen til den danske befolkning en gang om året.

I årets nytårstale berettede statsministeren, at han havde været ude på DTU og set, hvor dygtige de er til at lave brintbiler. Og det, som han i den forbindelse sagde, var, at brint er en lovende energikilde for fremtiden - og han sagde altså energikilde. Men vi er jo mange, som ved, at brint ikke er en lovende energikilde, men en lovende teknologi, der handler om, hvordan man kan bære eller lagre energi. Vi har f.eks. det problem med vindmøller, at de kun producerer energi, når vinden blæser, og det ville være rigtig godt at kunne lagre noget af den energi, sådan at vi også har energi, når det er vindstille.

Det er måske noget af det, som brintteknologien kan vise sig at være en rigtig, rigtig god teknologi til at løse. Derfor var vi nogle, der fik kaffen galt i halsen, da vi hørte statsministeren kalde det for en energikilde.

Det, mit spørgsmål går på, er, om der her alene var tale om en fejl fra statsministerens side - og det er jo menneskeligt at fejle - eller om det simpelt hen er udtryk for en manglende interesse fra regeringens side for energiområdet og klimaområdet og dermed også udtryk for et meget lavt ambitionsniveau, for det undrer mig, at statsministeren udtaler sig om klima uden tilsyneladende at have talt med nogen eksperter om, hvordan tingene hænger sammen.

Er der tale om en helt almindelig fejl, som alle kan komme til at lave, eller er der simpelt hen tale om et lavt ambitionsniveau for regeringen, når statsministeren ikke engang ved, hvordan brint fungerer som teknologi?

Anders Fogh Rasmussen:

Jeg forstår, at fru Mette Gjerskov har været ved at få kaffen galt i halsen, og der må jeg sige, at hvis ikke der skal mere til, at fru Mette Gjerskov få kaffen galt i halsen, så må jeg advare imod kaffe og kaffebord for fru Mette Gjerskovs vedkommende, for så er det farligt.

Sagen er jo den, at det her kun bliver en strid om ord. Når jeg har talt om brint som en energikilde, er det - hvilket jeg håber fru Mette Gjerskov ved; det var i hvert fald det, jeg var ude at se - fordi brint kan bruges til at drive en bil fremad med. Om man vil kalde det en energikilde eller ej, synes jeg er en noget teoretisk diskussion om ord.

For mig er det en kilde til energi, når brinten kan drive en bil fremad. Men lad det nu være, det er jo ikke det, der er det afgørende.

Jeg er i øvrigt enig med fru Mette Gjerskov i, at det rigtig lovende ved brinten jo netop er, at den kan bruges til at lagre f.eks. overskydende vindenergi. Og så kan brinten bruges i biler, den kan også bruges i huse, og for mig er det en kilde; resten er en rent teoretisk snak.

Jeg synes, at brint er perspektivrigt i energipolitikken, og det, jeg har sagt, er udtryk for et højt ambitionsniveau i regeringens energipolitik.

Mette Gjerskov:

Jeg takker for statsministerens omsorg for mit helbred i forbindelse med kaffedrikning under nytårstaler - det sætter jeg selvfølgelig stor pris på. Men det er nu ikke så farligt at drikke kaffe hjemme hos mig i Gundsømagle, som det måske kunne lyde til; det, som jeg faktisk synes er mere farligt, er, når vi har en statsminister, som på et så vigtigt område som klimaområdet, som virkelig betyder noget ikke kun for os i Danmark, men for hele kloden, i den grad kan synes, at der bare er tale om sådan noget teoretisk, fordi vi jo alle sammen ved, hvor vi vil hen.

Nej, hvis det var sådan, at vi alle sammen vidste, hvor vi ville hen, var det jo nemt nok, men jeg står jo faktisk i en situation, hvor alle i branchen - det gælder vindmølleforeninger, vindmølleindustrien, biogasindustrien og energiforsyningsvirksomheder, og hvad ved jeg - siger til mig og til os i Socialdemokratiet: Hvor er det egentlig, Danmark går hen med hensyn til vedvarende energi? Hvad er det, der sker? Hvorfor har vi ikke et hjemmemarked, sådan at vi kan vise alverden, at vi har en teknologi, som kan bruges til noget?

Statsministeren kaldte Danmark for mulighederne samfund, og jeg vil bare - jeg kan se, at jeg skal korte det ned - spørge: Hvordan kan statsministeren dog kalde det teoretisk? Er det ikke snarere farligt ikke at vide, hvad man taler om?

Anders Fogh Rasmussen:

Det, jeg kalder teoretisk, er hele den snak om, hvorvidt brint kan kaldes en energikilde eller ikke kan kaldes en energikilde. Det er virkelig teoretisk, for når brint kan bruges som brændstof i en bil, er det for mig at se en kilde til at få bilen drevet fremad. Lad det nu ligge; det synes jeg er rent teoretisk.

Efter min opfattelse kan brint ganske enkelt være med til at revolutionere verdens energiforsyning, fordi - hvilket jeg også så på DTU - den kan bruges til at decentralisere energiforsyningen; den kan bruges til at hjælpe udviklingslandene med energiforsyningen. Den er en fantastisk og revolutionerende del af energiforsyningen, som jeg meget gerne vil være med til at bringe fremad. Og det var grunden til, at jeg tog det eksempel frem i min nytårstale.

For så vidt angår det overordnede ambitionsniveau, har regeringen til hensigt mindst at fordoble andelen af vedvarende energi i Danmark frem mod 2025, og det er virkelig et meget, meget ambitiøst mål, men vi vil derhenad.

Mette Gjerskov:

Vi er glade, hvis regeringen leverer noget i forhold til de ambitiøse mål, men vi har jo altså bare måttet konstatere, at alt, hvad der på vedvarende energi-området har kunnet lukkes, er blevet lukket siden 2001. Men hvis de nuværende forhandlinger betyder, at vi kan komme videre frem, er vi da selvfølgelig glade for det.

Jeg vil bare lige vende tilbage til det her med energikilder, for det er jo faktisk ret væsentligt, om statsministeren og dermed regeringen tror, at når olien løber tør ude i Nordsøen, så er det lige meget, for så hiver vi bare noget brint op, som vi kan bruge i stedet for. Der er altså en vældig forskel på det og så på, om man bruger brint til at lagre energi.

Men lad det nu være. Statsministeren mener, at det er et teoretisk spørgsmål. Jeg håber så bare, at der sidder andre gode folk i regeringen og i embedsapparatet, som vi kan drøfte det her med, altså hvordan man reelt tager fat på klimaproblemerne.

Så vil jeg bare gentage det, som statsministeren også sagde om brint, for den har nogle fantastiske perspektiver. Problemet er bare, at perspektiverne ligger forholdsvis langt ud i fremtiden, og vi har jo brug for handling på klimaområdet her og nu, så vi kan ikke kun vente på, at brint vil vise sig at være en fantastisk teknologi om 10 år.

Anders Fogh Rasmussen:

Det sidste, fru Mette Gjerskov siger, er jeg fuldstændig enig i; vi kan ikke bare sætte os ned og vente. Men netop fordi det er så perspektivrigt, og også fordi det tager nogen tid at udvikle det, er det utrolig vigtigt, at vi får truffet de rigtige beslutninger - også når det gælder brint - på nuværende tidspunkt.

Jeg er i øvrigt enig med fru Mette Gjerskov i, at der skal træffes hurtige beslutninger. Det jo også grunden til, at der i øjeblikket er forhandlinger om regeringens energiplan, og jeg vil gerne udtrykke det stærke ønske i dag, at de energiforhandlinger kan blive afsluttet hurtigst muligt, for jeg synes, det haster. Vi ved bl.a., at der står vindmøller rundtomkring i landet i øjeblikket, som ikke er sat i drift, fordi man ikke er klar over, hvilket grundlag de skal køre på, i og med at der endnu ikke er afsluttet en aftale om energi her på Christiansborg.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle parter i de energiforhandlinger til at gøre sig færdig hurtigst muligt.



12. jan 2008 kl 16:44

Kim Garsdal Nielsen

Producerer energi?

Hvis Mette Gjerskov kan klandre Statsministeren for hans upræcise formulering om brint som energikilde, så vil jeg gerne have en forklaring på, hvordan hun kan hævde, at vindmøller PRODUCERER energi (Sic!).

/Kim


12. jan 2008 kl 17:01

Hans Henrik Hansen

Ak ja!

I bund og grund trivielt flueknepperi fra et træ(n)gt oppositionsparti, der åbenbart må nøjes med at samle 'henkastet intellektuel ammunition' op! :)
Jf. udsagnet:

Den socialdemokratiske ledelse mangler evnen til at formulere et politisk projekt og tænker kun i overskrifter. Sådan lyder den hårde kritik fra et tidligere S-folketingsmedlem.

Kilde: http://www.180grader.dk/nyhede....php


12. jan 2008 kl 17:02

Kurt Riisgaard Jakobsen

Re: Producerer energi?

Ja, det er virkelig en strid om ord.
Sagen er dog, at vi alle ved, at vindmøller producerer el ud fra vind, som er en vedvarende energikilde; i hvert tilfælde når det blæser.
Problemet med brint er, at der ikke er nogen, der har et kvalificeret bud på energikilden - måske fusionsenergi? Men det er vist ikke en energikilde, som vi kan forvente, vil være tilgængelig inden for en overskuelig fremtid.


12. jan 2008 kl 17:47

avatar

Lars Clausen

Or Not...

Med risiko for at træde på den 'mest hypede overbevisning i medierne' mener jeg at de tørre tal med stor tydelighed viser at brint på ingen måde er en lovende teknologi.

Hvis man ser brint / brændselcelle kæden igennem vil man hurtigt opdage, at energitabet er enormt, og priserne astronomiske. For ikke at tale om vægten af brintbeholdere i bilerne, som vejer op imod det samme som bilen, og i øvrigt kan udgøre en betragtelig sikkerhedsrisiko ved ulykker.

I stedet for at pressen skriver den ene historie efter den anden om hvor godt det bliver når vi får det fagre nye brintsamfund, kunne det være spændende om der blot var een journalist der gad at kigge på fakta om brint, som energibærer. Og skrive en *seriøs* artikel om brint *med faktuelt indhold*.

Så kunne politikerne måske få et nyt og mere reelt billede af brint som energibærer, eller rettere:

meget ringe energibærer.

Med tab på 60-70% af energien, eller mere, der går tabt i brintbærer processen.
Selv gammeldags blybatterier som blev brugt i ellerten er som energibærer

lettere,

sikrere,

billigere og med

meget mindre tab.


12. jan 2008 kl 18:51

avatar

Henning Sørensen

Re: Or Not...

Jeg er enig i, at brint ikke har den store fremtid, der er lagt op til. Til transport er det dybt go'nat. Det er alt for besværligt, at opbevare sikkert i en tilstrækkelig let beholder, og energitabet er for stort undervejs fra fremstilling til bilens tank.

Når det gælder som energilager for el-overløb, er det anvendeligt, men jeg har heller ikke den store begejstring her. Fremstilles brinten ved elektrolyse, kan spildvarmen bruges i fjernvarmenettet, og så ser energiregnskabet nogenlunde ud. Det vil imidlertid være mere fornuftigt, at bruge strømmen direkte i en varmepumpe istedet.

Hvis man vil have et el-lager, tror dog at lagring i opvarmet salt er billigere, men det må fremtiden vise. http://ing.dk/artikel/84487

Måske vil batteriteknologien snart blive et alternativ. I første omgang bliver det nok som døgnudjævner. Den nuværende batteriteknologi er for dyr. Se regneeksempler i denne tråd: http://ing.dk/debat/100088


12. jan 2008 kl 19:08

John Johansen

Re: Re: Or Not...

energitabet er for stort undervejs fra fremstilling til bilens tank.
Det stopper ikke engang ved tanken!
- Energien skal jo helt ud til hjulene!


12. jan 2008 kl 19:13

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Or Not...


Energien skal jo helt ud til hjulene!

- jovist! Men hvorfor skulle brint give større fra 'fra tank til hjul'-tab end petroleumsbaserede brændstoffer??


12. jan 2008 kl 19:20

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Or Not...

hvorfor skulle brint give større fra 'fra tank til hjul'-tab end petroleumsbaserede brændstoffer??
Er der nogen som har påstået det???

- Sammenligningen må vel ligge på batteridrift!?

Brinten skal jo via brændselsceller og strømforsyning for at komme 'helt ud til hjulene'!

- Men, en forbrændingsmotor har da vist også en lavere effektivitet end brændselsceller!??


12. jan 2008 kl 19:53

Ole Stein

Strømmen i huset er også en energikilde...

hvis man skal tage Foghs ord for det, så er strømmen i vor hus jo også en energikilde. Så hvad er problemet med vor energiforsyning? Jeg har masser af strøm i mine ledninger - det kan jeg da bare bruge i elbilen...så ingen energikrise længere, kilden er fundet!

Man kan ikke bare ændre et ords betydning fordi man ikke ved hvad det betyder. Fogh ved simpelthen ikke at brint ikke er en energikilde - det er ikke første gang han siger det, og heller ikke første gang han får det at vide.

Brint er ineffektivt (19-26% på hjulene, hvis nogen vil have tallene), men det kan gøres uhyre effektivt - blot man tænker kreativt ligesom "opvarmet salt". Men det koster penge og det vil regeringen ikke spendere - desværre.

Men - hvad gør det at der er 80% tab, når vi alligevel skal betale for at komme af med vor mølle strøm til nordmændene? Hvorfor skal de have den gratis til at pumpe vand i deres resevoire, for så at sælge dette dyrt til os når vinden er væk? Hvorfor ikke selv udnytte overskuddet - ligemeget om virkningsgraden så var blot 1%. Hvis det i det lange løb kan betale sig (brint produktionen, lagringen og omdannelse til el igen), så er virkningsgraden ikke det største problem.


12. jan 2008 kl 19:53

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Or Not...

- Men, en forbrændingsmotor har da vist også en lavere effektivitet end brændselsceller!??

Jeg ved ikke om det er med vilje, men man ing.dk's dygtige programmører har lavet det sådan, at man ikke kan besvare hvis man kører internet explorer. Men på firefox og mac kører det fint. ???

Hvis en bil kører 10 km på literen, med 100 km/t, ved en motoreffekt på 100 HK (ca. 70 kW), så kan man forkorte formlen ned til at 10l benzin *netto* giver 70 kWh, altså 7 kWh pr. liter.


12. jan 2008 kl 21:51

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Or Not...

Hvis en bil kører 10 km på literen, med 100 km/t, ved en motoreffekt på 100 HK (ca. 70 kW), så kan man forkorte formlen ned til at 10l benzin *netto* giver 70 kWh, altså 7 kWh pr. liter.

Det var da ellers en noget hjemmestrikket måde at stille det op på! ;-) Men lad os nu bare forfølge den:
Du antager følgende mængde udført arbejde: 70 kWh = 252 MJ.
Du antager følgende energiforbrug: 10 l benzin á 0,74 kg/l á 42,7 MJ/kg = 316 MJ.
Altså en virkningsgrad på 252/316 = 0,8 (80%)! Den benzin-motor bør du patentere omgående! Mon ikke et mere realistisk tal ligger mellem 25 og 35%?
Hunden ligger naturligvis begravet i det forhold, at en bil der kører 10 km pr. liter benzin ved 100 km/h langtfra bruger 100 hk for at opretholde denne hastighed.
Uden sammenligning i øvrigt, ligger de absolut mest effektive forbrændings-motorer, nemlig store, langsomt-gående to-takts diesel-motorer, lige over 50% i virkningsgrad.


12. jan 2008 kl 23:11

Uffe Korsbech

Brint- eller el-økonomi?

Hvis man vil have en oversigt over de samlede virkningsgrader ved brint eller el-lagring i transportsektoren, kan man gå til

http://www.physorg.com/news850...html

En nøjere uddybning kan findes via
http://www.efcf.com/reports/

Den nævnte Ulf Bossel synes at have tjek på kemi or termodynamik - og derfor anbefaler jeg artiklerne - men hans indsigt i energiressourcer og økonomi er ikke noget at råbe hurra for.


13. jan 2008 kl 00:22

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Or Not...

Den benzin-motor bør du patentere omgående!

Tak for forslaget Peter, selvom det nu ikke lige var pointen :-) Og du har ret i at tallene ikke var sådan helt 100% gennemregnede. Men det ændrer jo ikke ved det der var pointen. Nemlig at brintbærer kæden har alt for store tab til at det kan hænge sammen.

For kr. 10,- får du med:
Benzin: 3 kWh på hjulene.
Brint: 1,1 kWh på hjulene.
Batterier: 3 kWh på hjulene. (5,5 kWh x 60% eff)

ca..........

Iht ovenstående tal. (Igen en hjemmestrikket måde at stille det op på ;-).


13. jan 2008 kl 00:22

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Or Not...

Den benzin-motor bør du patentere omgående!

Tak for forslaget Peter, selvom det nu ikke lige var pointen :-) Og du har ret i at tallene ikke var sådan helt 100% gennemregnede. Men det ændrer jo ikke ved det der var pointen. Nemlig at brintbærer kæden har alt for store tab til at det kan hænge sammen.

For kr. 10,- får du med:
Benzin: 3 kWh på hjulene.
Brint: 1,1 kWh på hjulene.
Batterier: 3 kWh på hjulene. (5,5 kWh x 60% eff)

ca..........

Iht ovenstående tal. (Igen en hjemmestrikket måde at stille det op på ;-).


13. jan 2008 kl 00:32

John Johansen

Re: Brint- eller el-økonomi?

Tak for links, Uffe!

Han har nu et par gode pointer, ham Ulf Bossel!


13. jan 2008 kl 09:17

Martin Sørensen

javel hr stasmister, du får ret, og vi får ro men,,,,

Javel hr stasmister, du får ret, og vi får ro men.

Ok Fogh lad os bare kalde det en energi kilde når brinten omdannes til el i en brænsels celle og driver bilen frem.

Spørgsmålet om brint som "energi bære" er ikke dette ordkløveri. om det er en energi bære eller energi kilde

Spørgsmålet for brint i transport sektoren. Er om brint nogensinde en økonomisk sansynlig gylden suberfix løsning. Kan det nogensinde blive økonomisk rentabelt at omdanne el via elektrolyse til brint som der skal drive bilerne.

Her er der 2 løsninger
For elektrolyse udgør en naturlig fysisk bariære. Hvordan vil Fogh enten bryde denne fysike bariære der gør brint billigt at producere eller, Hviklen ved varende produceret strøm, kan nogensinde blive billig nok til at gøre brint produceret ved elektrolyse rentabet ?

Jeg betvivler kraftigt på at dette nogensinde bliver tilfællet som flere har pointeret i denne debat. Så er energi omkosningen ved elektrolyse helt enkelt en ubrydelig bariære, angående den anden løsning billig strøm hvem tror realistisk på at vi har billig fusions produceret strøm, inden for en bare 40 års periode.

Det andet spørgsmål er om kan brænsels cellerne nogenside blive så billige så de bliver rentable til at bruge i en biler. til Dette spørgsmål er svaret et realistisk. Ja det er teknisk muligt, men hvornår?.

"Brint samfundet" bliver nok mere realistisk i form af brugen af bio gas i brænsels celler og til opvarming eller transport, måske vil man når der er overskud af brint i energi lageret for det er fornuftigt at lagere i brint når der er et naturligt overskud fra vindkraft bølgekraft og sol cellerne. Ved at berige den biometan med brint. Dette er nok begrænsningerne for hvad hvormeget brint kan anvendes i transport sektoren og til opvarmning.
Så kommer det storespørgsmål kan denne biogas og brint nogensinde levere nok energi til at forsyne bare en brøkdel af den nuværnde bilpark ? Her er det matematiske svar, helt enkelt nej. Hr statsminister.

Spørgsmålet hr statsmister. Det er hvordan vil du. Drive alle de nye biler som du vil ha der skal køre på de nye motorveje ?.


13. jan 2008 kl 10:19

Karsten Kock

Re: Producerer energi?

Og hvis fru Mette Gjerskov vil klandre nogen for at bruge upræcise udtryk - så er formuleringen "brint vil vise sig at være en fantastisk teknologi" - vel heller ikke for god - jeg er nemlig af den omfattelse at brint er et grundtof og ikke en teknologi.


13. jan 2008 kl 11:07

Birger Munthe

Jeg er ikke ingeniør...

Jeg læser med stor interesse ingeniørens daglige nyhedsbrev. Når jeg læser ovenstående løber det mig koldt ned af ryggen, når jeg i de første indlæg ser en politisk diskussion i stedet for faglige indlæg om problemet. Jeg tænker om man også sidder i sit daglige job og arbejder ud fra om man kan lide det ene eller det andet partis energipolitik. - For mig som nysgerrig læser vil det være vigtigere om nogen havde taget f.eks. de nye nanoteknologier med solceller og sat dem sammen med brintlagring til brug i almindelige parcelhuse


13. jan 2008 kl 11:24

John Johansen

Re: Jeg er ikke ingeniør...

om nogen havde taget f.eks. de nye nanoteknologier med solceller og sat dem sammen med brintlagring til brug i almindelige parcelhuse
Mon ikke det ville være mere fornuftigt, at lede evt. overproduktion ud på el-nettet, og så centralt (tæt på f.eks. vindmølleparker) lagre f.eks. v.h.a. brint?
- Der er jo ingen grund til at have potentielt farligt brint lagret i eller ved privatboliger.
- Desuden er sådan en installation, ganske givet, ikke billig.


13. jan 2008 kl 11:34

Christoffer Hansson

Der var flere fejl i den tale

Det var nu ikke kun Mette Gjerskov der fik kaffen galt i halsen under statsministerens nytårstale. Faktisk var hele afsnittet omkring økobilerne på DTU fyldt med fejl.

Jeg er selv deltager på projektet, dog ikke tilknyttet brint-bilen, DTU-Innovator.

Hele diskussionen omkring brint som energi tror jeg der er blevet sagt nok om.

Statsministeren sagde:
"Og der bliver tænkt nyt. For et par måneder siden besøgte jeg Danmarks Tekniske Universitet. Jeg mødte et hold studerende, som har vundet et verdensmesterskab i at køre brintbil. Deres forsøgsbil var den, der kørte længst på literen."

For det første, DTU deltager i Shells øko-marathon med to biler. En brint-bil i prototypeklassen, og en bil i den såkaldte Urban Concept klasse. Denne bil kører på dimethylether.

Brint-bilen vandt ikke dens klasse, og uden at huske tallene helt nøjagtigt kørte den hvad der modsvarer 1600 km/l, vinderen kørte 3000+ km/l

I urban Concept klassen, hvor bilerne til modsætning fra prototypeklassen, rent faktisk skal ligne biler, dvs. have lygter, dør osv, var DTU dynamo heller ikke den der kørte længst på literen. Vi var dog den bil med forbrændingsmotor som kørte længst, 306 km/l.

Året før, 2006, kørte DTU Dynamo dog på brint, og kørte da 810 km/l og vandt.

For mere læsestof om projektet kan man besøge http://www.ecocar.dk eller http://www.shell.com/home/Fram...n-en



13. jan 2008 kl 11:59

Christian Bang-møller

For at gøre forvirringen total...

At bruge ordet energikilde om brint er selvfølgelig helt forkert, men pointen i hele denne debat er jo spørgsmålet om statsministeren (og hans embedsmænd) forstår at brint alene ikke er en løsning da den skal produceres fra andre energiformer.
At bruge denne formulering i en nytårstale er ikke skandaløs for den almene dansker, som alligevel ikke ligger mærke til det og sandsynligvis heller ikke forstår forskellen, men for fagfolk skaber det en tvivl til statsministerens evne til at se forskellen. Dette forværres i mine øjne væsentligt idet statsministeren forsøger at forsvare sit ordvalg. Dette indikerer at han ikke forstår den vigtige forskel på energikilde/-bærer.

For at gøre forvirringen total er bilen på ovenstående billede (med statsministeren bag rattet) IKKE en brintbil, men derimod en bil baseret på en forbrændingsmotor kørende på det diesellignede brændstof DME (dimethylether). Det var denne bil som vandt det uofficielle verdensmesterskab i brændstoføkonomi i sin klasse, og det var altså denne bil som statsministeren refererede til i sin nytårstale. Statsministeren har desværre og tydeligvis ikke forstået hvad han var ude på DTU for at besøge.
Til de tvivlende så er DME et syntetisk brændstof som kan produceres ud fra både fossile brændsler og biomasse. DME danner desuden ikke partikler ved forbrænding i modsætning til traditionel diesel.


13. jan 2008 kl 12:03

Christian Bang-møller

For at gøre forvirringen total...

Jeg kan se at Christoffer inden jeg nåede at pointere misforståelsen omkring hvilken bil statsministeren besøgte på DTU samt refererede til i sin nytårstale.


13. jan 2008 kl 12:22

Rolf Hansen

Træt af A

Hvorfor går Socialkrabaternes politik kun ud på at skabe overskrifter!?

Alle kendte energi "kilder" vi gør brug af(pånær kernekraft) er jo i bund og grund energibærer af energi fra solen(ja selv olie kan jo så defineres som solenergi), så hvis lille Mette vil bruge alt sin politiske indflydelse på at rette andre politikers, ja selv fagfolk brug af ordet energikilder som teoretisk er energibærere, så står det godt nok slemt til for danmarks politik, og det belyser jo også meget godt problemet i den danske politik, nemlig at der bliver brugt alt for meget taletid og ressourcer på ligegyldig kværulering, og undersøgelser for at stille en opposition tilfreds, istedet for noget konstruktivt og samarbejdene politik.

Så længe man ikke begynder at tage sig lidt samme i det parti får de ikke min stemme.


13. jan 2008 kl 12:23

Svend Ferdinandsen

Re: For at gøre forvirringen total...

Som andre også er inde på, så synes jeg ikke det er en strid om ord. Derimod en fuldstændig mangel på forståelse af virkeligheden. Foghs svar er jo egentlig endnu værre end den første "fortalelse".
Det er meget værre at kalde brint en energikilde, end hvis han havde kaldt elektricitet en energikilde, og det havde mange flere nok reageret på. Men hvis vi bliver i Foghs terminologi havde det været bedre, da lagret elektricitet i batterier er en eksisterende teknik, som kan forbedres inden for en kort tidsramme med den rette indsats. I stedet risikerer vi nu, at brintmafiaen løber med forskningen til mere skade end gavn. Brint er den absolut sidste mulighed, når alt andet er brugt.
For eksempel er det imponerende, at der er lavet el-forbindelser fra Sjælland til Sverige og Tyskland, og fra Jylland til både Norge og Sverige, men Jylland og Sjælland er endnu ikke bundet sammen!
Lad os dog sørge for, at vi kan fordele vores egen vindkraft, før vi behøver at sende den ud af landet eller sende den en omvej over Tyskland eller Sverige for at fordele den mellem landsdelene.
-Svend


13. jan 2008 kl 12:29

Jan hervig nielsen

Højtryks-biler

Hej.

Hans Henrik Hansen skriver i et indlæg om Socialdemokratiets kritik af Anders Fogh Rasmussen: "I bund og grund trivielt flueknepperi fra et træ(n)gt oppositionsparti, der åbenbart må nøjes med at samle 'henkastet intellektuel ammunition' op! :)".

Først vil jeg lige oplyse, at jeg ikke er tættere på Socialdemokratiet end på Venstre. Faktisk så jeg helst en 2-partis-regering bestående af både Venstre og Socialdemokratiet, men det er jo en hel anden snak.

Jeg synes ikke, at der er flueknepperi at diskutere, om brint er en energi-kilde eller en energi-bærer. For mig, der ikke er fagmand, er det da interesant at vide, om det er en energikilde på linie med olie,kul, vind og sol - eller om det blot er en energi-bærer .

Jeg blev meget forbavset, da statsministeren kaldte brint en energi-kilde i forbindelse med den "nye" brint-teknologi. For mig har jeg altid set set det som en energi-bærer, når vi har talt om brint-biler.

MEN personligt har jeg ikke meget forstand på det, så jeg kan ikke gå ind i en dybere diskussion af dette. Og det er også lige meget, hvad jeg ved og ikke ved, da det ikke er mig, der holdt nytårstalen. Det er ikke mig, der har rodet mig ud i noget, som jeg ikke skulle rode mig ud i.

Når vores statsminister i sin årlige tale til folket taler om den nye brint-teknologi, må man gå ud fra, at han er "ordenligt klædt på". Ellers skulle han helt have ladet være med at fortælle om brint. Ellers roder han sig ud i noget, som han skulle holde nallerne fra.

Vi får aldrig Anders Fogh Rasmussen til at indrømme, om det var mangel på uvidenhed, som var skyld i, at han kaldte det energi-kilde. Måske var det mangel på uvidenhed. Måske ikke.

Det vil være UFATTELIGT pinligt, hvis det var mangel på uvidenhed. Men det finder vi som sagt aldrig ud af.

Men under alle omstændigheder er der nu en masse tv-seere, som mener, at brint er en ny energi-kilde i forbindelse med den "nye" brint-teknologi. Og det er det vel ikke?

Så statsministerens nytårstale var på det felt utrolig sjusket, synes jeg. Det minder alt for meget om, når ikke-fagjournalister skriver usande ting i ny og næ.

Som sagt skal jeg ikke gøre mig klog på det her. Jeg er ikke fagmand. Men der er da væsentlig forskel på en energi-kilde og en energi-bærer.

Mit spørgsmål til I ingeniører drejer sig ikke om brint, men om højtryk. Vil det være en ide at oplagre energi under højtryk? http://ing.dk/artikel/44354

venlig hilsen Jan, Ideudvikler, ProjektTrafiksikkerhed


13. jan 2008 kl 13:38

avatar

Lars Helbro

Re: Højtryks-biler

Somme tider dukker der genistreger op her på debatten.
"Mangel på uvidenhed" !
Ja det kan virkelig være en mangelvare :-)

Jeg har et pæretræ i haven. Det lider ikke af mangel på uvidenhed. Derudover har det en tilsyneladende elendig virkningsgrad. Energi"forbruget" er kollosalt og udbyttet ringe (de 2-3 pærer vi får spist). Alligevel er jeg glad for træet.
Forskellen på god og dårlig teknologi er ikke virkningsgraden, men sidegevindsten. Hvad får vi, udover hovedgevindsten. Noget pænt at se på, eller røg, støj og møg.

Alt for ofte forfalder vi her på ing.dk til kun at snakke teknologi og glemme hvad det egentlig er for energitjenester vi gerne vil have. Jeg har set kolosale regnestykker og tekniske udredninger på, hvordan man billigst lagrer overskudsel fra en vindmølle/solcelle til senere brug til opvarmningsformål. Det kan være interessant nok, men somme tider fristes jeg (og nu over evne) til at sige: Skær en af de grene af pæretræet, som alligevel giver "overflødige" pærer, og fut af i brændeovnen. Så kan det vist ikke gøres billigere (eller hyggeligere).
Skævt indslag, javel - men jeg ku ikke lige nære mig, grundet mangel på uvidenhed :-)


13. jan 2008 kl 13:51

Jan hervig nielsen

re: re: højtryksbiler

Hej Lars.

Øh..ja..hehe. Du har da ret. det kan jeg godt se, nu du siger det:-)

Lige pludselig er jeg også kommet i tvivl om, om man kan sige højtryks-biler. Det er vel nærmere trykluft-biler.

venlig hilsen Jan


13. jan 2008 kl 14:04

avatar

Lars Helbro

Re: re: re: højtryksbiler

Og jeg missede vist lidt af min pointe:
Ved at diskutere teknologi så indædt mister åbenbart selv en statsminister overblikket over, hvad det egentlig er vi vil. Vi (og statsministeren)diskuterer bilteknologi mere end vi diskuterer transportbehov. Det er måske en af årsagerne til, at vi flytter længere og længere væk fra vores arbejde og forsøger at løse problemet med flere og større veje og broer og smartere biler ?
Vidste vi ikke så ufatteligt meget - havde vi ikke "mangel på uvidenhed", så lå kontoret nok ved siden af soveværelset.
Statsministeren er tydeligvis stået af og rigtig mange med ham.
En klog mand sagde en gang: Ægte udvikling er afvikling af indvikling.


13. jan 2008 kl 14:08

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Højtryks-biler


Jeg har et pæretræ i haven. Det lider ikke af mangel på uvidenhed. Derudover har det en tilsyneladende elendig virkningsgrad. Energi"forbruget" er kollosalt og udbyttet ringe (de 2-3 pærer vi får spist). Alligevel er jeg glad for træet.
Forskellen på god og dårlig teknologi er ikke virkningsgraden, men sidegevindsten. Hvad får vi, udover hovedgevindsten. Noget pænt at se på, eller røg, støj og møg.


Interessant vinkel på debatten..

Men virkningsgraden kan dog være interessant, i sammenhænge hvor man ikke har uendelige resourcer til rådighed. Sådan generelt.

I en aktuel debat her på ing.dk foreslog den ærede debattør Poul Henning Kamp at alle hustage i Danmark med tvang fra regeringen skulle udstyres med solceller. Dermed kunne man lukke 2 fløje på kulkraftværkerne, i 9 timer pr. døg, fra april til oktober. Prisen for solcellerne ville være 30 mia.

Hvis man lige et øjeblik tager en mere effektiv løsning med i overvejelserne.

Brugte man de 30 mia på havvindmøller i stedet, kunne vi lukke alle kulkraftværker for stedse.

Det er et eksempel på at det kan lønne sig, hvis man ikke helt ser bort fra virkningsgrad. :-)


13. jan 2008 kl 14:21

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Re: Højtryks-biler

Jeg er selvfølgelig ikke uenig Lars, men hvis vi glemmer at regne i andet end virkningsgrader og penge, så kan vi helt sikkert også regne os frem til, at det ikke kan betale sig at redde verden :-)


13. jan 2008 kl 14:27

avatar

Knud Nielsen

Re: Højtryks-biler

Hej Jan,
Kig på denne her. Der er slet intet behov for mangel på uvidenhed. Men der er behov for en lastvognspåhænger til at medbringe nok luft.
www.theaircar.com
Undgå huller i beholderen - slemt for trafiksikkerheden.

mvh knud


13. jan 2008 kl 14:29

Jan hervig nielsen

Højtryks-biler

Hej Lars.

Ok, nu forstår jeg, hvad du mener.

Ja, jeg vil give dig ret i, at der tit diskuteres teknologi fremfor behov.

Vi bør måske i højere grad snakke om behov fremfor teknologi (?). Men det ligger jo i tiden.

For vel 15-20 år siden var dele af miljøbevægelsen og jeg selv imod veje til biler over Øresunds-broen. Jeg gik ind for en boret jernbane-tunnel med biltog.
Ligeledes synes jeg, at den bilfrie dag, som NOAH vist gik ind for, var en god ide. Dengang talte man om behov.

Men vi fik som bekendt ikke biltog over Øresundsbroen. Hvis vi havde fået bil-tog over Øresund, kunne man måske have begrænset en del af privatbilismen. Idag tror jeg, at vi må indse, at mange danskere ikke vil undvære bilen.

Og mange har stadig langt fra sit hjem til arbejde.

Flertallet af danskere og politikere vil måske hellere snakke om energi-smarte biler, motorveje m.m. end om behov.

Men man kan stille spørgsmålet: Hvad hjælper det, hvis en bil om 20 år kan køre dobbelt så langt på literen, hvis der køres langt mere i bil om 20 år?

venlig hilsen Jan, Ideudvikler, Projekt Trafiksikkerhed


13. jan 2008 kl 14:52

Lars Christensen

Re: Træt af A


Alle kendte energi "kilder" vi gør brug af(pånær kernekraft) er jo i bund og grund energibærer af energi fra solen(ja selv olie kan jo så defineres som solenergi), så hvis lille Mette vil bruge alt sin politiske indflydelse på at rette andre politikers, ja selv fagfolk brug af ordet energikilder som teoretisk er energibærere, så står det godt nok slemt til for danmarks politik, og det belyser jo også meget godt problemet i den danske politik, nemlig at der bliver brugt alt for meget taletid og ressourcer på ligegyldig kværulering, og undersøgelser for at stille en opposition tilfreds, istedet for noget konstruktivt og samarbejdene politik.

Jeg er fuldstændig enig, men hvis man tror på energibevarelsen indenfor fysik (nogen her der tør udfordre denne påstand?) giver det ingen mening at snakke om energi "kilder" ligegyldig hvilken slags...kun energi konvertering. Man foranledes derfor til at tro at den kære socialdemokrat ikke engang selv forstår konceptet energi...


13. jan 2008 kl 14:54

avatar

Lars Helbro

Re: Højtryks-biler

Netop Jan

Selv har jeg behov for noget pænt at se på (især når jeg har fri), behov for et socialt netværk, behov for at komme på arbejde. Jeg kører årligt under halvdelen af gennemsnitsdanskeren, selvom jeg arbejder i hele landet og bor på en lille ø med 5 kvarters færgetransport (masser af social sammenkomst).
De fleste huse her, bruges i fritiden af folk som bor langt væk, og arbejder et helt tredje sted. Jeg ved ikke om de har et behov for at køre bil, men de føler temmelig sikkert behov for bedre veje og flere broer.
Trafiksikkerheden er iøvrigt særdeles stor her på Drejø :-)


13. jan 2008 kl 15:45

Paul Hegedahl

Behov eller teknologi? Både/og

I et par virkelig fornuftige indlæg på denne tråd nævnes det, at vi er tilbøjelige til at drøfte teknologi i stedet for behov. Vi er også tilbøjelige til, ligesom myreløvens larver at sidde dybt nede i hver vores lille tragt i sandet og se Verden derfra.
Samtidig med brint/teknologibil-diskussionen foregår der netop en diskussion på http://ing.dk/blogs/claudeside...ider som handler om trafikproblemer rent vejmæssigt og bredere transportmæssig. Den er også ved at blive ledt ind på en behovsdiskussion. Det ville være fint, hvis Ingeniørens blogredaktion eller andre med det store overblik kunne prøve at skabe en fælles diskussion og dermed "både/og"-forslag til løsninger.
Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


13. jan 2008 kl 15:47

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Højtryks-biler

Brugte man de 30 mia på havvindmøller i stedet, kunne vi lukke alle kulkraftværker for stedse.

Nej Lars, jeg er helt uenig!
Selv på havet blæser det ikke hele tiden, og slet ikke lige meget hele tiden. Vi skal have et back up system i baghånden. Vindmøllestrøm er til for at spare på den fossile brændstof. I Danmark er det heller ikke realistisk at pumpe vand op i søer, for senere at lukke det igennem en turbine. Landet er alt for flat. Nordmændene kan derimod spare på vandkraften, men det gør de jo allerede, og der er stadig langtfra nok. Derfor skal vi ha' ændret på infrastrukturen, før vi sætter flere vindmøller op, så vi undgår at forære strømmen væk når det blæser meget. Der er nu åbnet op for at brænde energien af i varmeværker, men der er sansynligvis ikke nogen varmeværker der er indrettet til det endnu. Det er dog ret simpelt at gøre det.
Varierende el-pris er også noget, der kan udnytte den fluktuerende strøm. Der er allerede nogle forsøg igang i Sønderjylland.


13. jan 2008 kl 16:13

John Johansen

Re: Re: Re: Højtryks-biler

Henning Sørensen:

I Danmark er det heller ikke realistisk at pumpe vand op i søer, for senere at lukke det igennem en turbine. Landet er alt for flat.
Man kan sagtens udnytte 'pumped storage' ved en højdeforskel på kun få meter!


13. jan 2008 kl 16:18

John Johansen

Re: Re: Træt af A

indenfor fysik giver det ingen mening at snakke om energi "kilder" ligegyldig hvilken slags...kun energi konvertering
I den "virkelige verden" må man, nødvendigvis, også tale om tilgængelighed!

- Man kunne vel ikke forestille sig at man, af eks. vindmøllestrøm, ville fremstille benzin eller diesel?
Olien kan vi jo bare 'grave op af jorden' og anvende direkte. (Well, i princippet! Biler kan jo ikke, men store skibsmotore kan)

For at have brint som 'energikilde' må vi først finde en anden 'energikilde' at fremstille det med (med tab tilfølge).
- Energikilden til fremstilling af brint kan så være f.eks. kulkraft, a-kraft eller VE! - Det er ligemeget, vi kan sagtens fremstille brint.

Idéen går dog tabt hvis vi bruger lige så mange ressourcer, eller mere, til at 'fremstille' "forureningsfri" energi i form af brint, som man kan udnytte, på forbrugssiden.

Biobenzin eller -diesel, er heller ikke nogen god idé, da det beslaglægger store landbrugsområder, og øger fødevarepriser voldsomt. (Og desuden er ineffektivt)

Brint kan, på linje med 'pumped storage', trykluft m.m. , med fordel benyttes som centrallager, tæt ved f.eks. vindmølleparker, solcelleanlæg eller lign. Ikke decentralt. (og el-bilerne, (decentralt, naturligvis) når der bliver mange nok!;-))

Løsningen er, i mine øjne og især, HVIS man tager CO2-truslen alvorligt, at skab et el-samfund!
- "Bank" vindmøller, solceller og anden el-producerende VE-teknologi op, sammen med lagerkapacitet nok, til at hele vores samfund kan drives med VE-el! Naturligvis, hvor opvarmning er nødvendig, suppleret med eks. jord- og solvarme.

Man bør, naturligvis igen i mine øjne, tage en global, politisk beslutning og vedtage det 'VE-el-drevne' samfund:
- Udbyg kraftigt med VE-el (vand-, bølge-, vind-, solkraft m.m.) tilret transmissionslinjerne og lagerkapaciteten til dette, fremstil kun biobrændstoffer til, hvor el virkelig er et problem eks. luftfart?, Skibsfart? - Fremstil biobrændstofferne v.hj.a. el (det kan man da! Ikke?) udnyt IKKE landbrugsjord til dette! Vi ER allerede alt for mange mennesker på Jorden!!!


13. jan 2008 kl 16:23

avatar

Lars Helbro

Re: Behov eller teknologi? Både/og

Også jeg synes det er meget sjovere at diskutere "både/og". Behov uden teknologi hører nok mere hjemme i sex- eller madbrevkasser, og teknologi uden behov - tja det er der måske nogen der har behov for, meeennn - lidt "gab", og i hvert fald uinteressant i en nytårstale.
Om det så er blogredaktionen, eller bare os debattører der skal "moderere", det kunne vel være en diskussion værd i sig selv.
Jeg synes der blev meget "stille" her, da jeg bare nævnte mine egne behov, men der er måske kommet noget godt i fjernsynet ?


13. jan 2008 kl 17:13

Jan hervig nielsen

Det faglige og det ikke-faglige niveau

Hej.

Jeg har lige en sidste bemærkning.

Diskussionen om brint som energi-kilde eller ej føres på 2 forskellige niveauer. Dels det faglige niveau og dels det ikke faglige niveau.

Det kan godt være at fagfolk kan diskutere, om brint kan betragtes som en kilde eller ej, når man snakker om brint-samfundet. Og det kan også godt være, at I ingeniører kan diskutere, om kul m.m. er kilder eller ej, da det meste energi måske kommer fra solen i sidste ende.

Den faglige diskussion mellem jer ingeniører har jeg stor respekt for. Så den vil jeg ikke blande mig i.

Men statsministernes nytårstale var målrettet mod alle danskere; det vil sige både fagfolk og den brede del af befolkningen, som er den travle forbruger uden fagviden.

Som almindelig dansker uden fagviden ser jeg el som en energi-bærer, der føres gennem ledninger. Og sol, vind og kul ser jeg som energi-kilder. Sådan tror jeg, at mange danskere uden fagviden tænker.

Og det bør statsministeren da være opmærksom på, når han holder sin nytårstale. De fleste danskere har jo ingen fagviden. Hans målgruppe i nytårs-talen er jo den brede del af befolkningen.

Han talte ikke om fusion, men om brint-samfundet med brint-biler.

Han er skyld i, at der nu sidder en masse danskere, som tror, at brint er en kilde til energi på linie med sol, olie og kul. Han har skabt forvirring blandt mig og alle andre danskere uden fagviden.

På det faglige niveau kan jeg ikke deltage. Men jeg vil til hver en tid bakke op om Socialdemokraten, da hun - efter min mening - har ret på det ikke-faglige niveau, som de fleste danskere befinder sig på.

Venlig hilsen Jan, P. Trafiksikkerhed


13. jan 2008 kl 17:31

avatar

Lars Helbro

Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Hvorfor den sidste bemærkning Jan ?

Jeg synes netop dine bemærkninger, især den sidste, er så tiltrængte her ! Du rammer jo netop hovedet på sømmet - hvad der var galt med nytårstalen.
Man har vel lov til at sige noget, selvom man slet ingenting ved, men ikke hvis man er statsminister og slet ikke i nytårstalen. Det skaber kun, som du siger, forvirring.
På den anden side skaber det heller ikke megen klarhed, hvis fagsnakken bliver så faglig, at de fleste står af. Bevares, det skal der også være plads til og vel især her på ing.dk, men jeg synes det frisker debatten op, når der kommer "skæve" indfaldsvinkler, også selvom de måske ikke altid er lige fagligt velfunderede.
Vi ikke-fagfolk bliver dagligt rystede af forskerne. Jeg tror at forskere også har brug for at blive rystet af ganske almindelige mennesker. (Selv står jeg vist et eller andet sted midt imellem).

Håber du kommer igen. Om ikke i denne debat, så i andre sammenhænge.


13. jan 2008 kl 17:49

John Johansen

Re: Re: Behov eller teknologi? Både/og

Jeg synes der blev meget "stille" her, da jeg bare nævnte mine egne behov, men der er måske kommet noget godt i fjernsynet ?
Du skulle måske overveje ikke kun at læse egne indlæg?

- Se evt. indlægget lige før dit!??


13. jan 2008 kl 17:54

Jan hervig nielsen

Re: Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Hej Lars.

Tak for de pæne ord.

Jeg vil gerne blande mig i andre tråde, da jeg synes, at det er et afsindigt spændende debat-forum. Det bliver nok mest indenfor trafiksikkerhed.

Mange ikke-fagjournalister har snakket og skrevet om brint på tv og i aviser og blade.

Brint bliver tit nævnt som en forureningsfri energi. Og der snakkes og skrives i medierne som om, at brint er en ny kilde til energi.

Jeg forstår ikke, at danskerne skal spises af med en så overfladisk journalistik eller ja... nytårstale.

Så vidt som jeg husker fra fysiktimene, er det vist kun i forbindelse med fusion, at en eller flere forskellige brint-typer er energikilder. (Måske husker jeg forkert). Og det var jo IKKE fusion, som Anders Fogh Rasmussen talte om.

Venlig hilsen Jan


13. jan 2008 kl 18:19

John Johansen

Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Jan hervig nielsen:

Men statsministernes nytårstale var målrettet mod alle danskere; det vil sige både fagfolk og den brede del af befolkningen, som er den travle forbruger uden fagviden.
Du mener alle danskere er dumme???
(Fordi du selv er?)

-Det kræver sq kun et minimum at indsigt, at kunne overskue princippet i energiforvaltning!

- Så! prøv med forklaring, i stedet for arrogant nedgøren!


13. jan 2008 kl 18:29

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Re: Behov eller teknologi? Både/og

Til John Johansen

Jeg læser faktisk alle indlæg i de debatter jeg blander mig i, men der gik næsten en time, fra jeg nævnte "behov" og til næste indlæg kom.
Det ville vel være forfærdeligt, hvis alle følte sig forpligtet til at kommentere alle andre indlæg, men jeg kommenterer da gerne dit:

Om "pæren" (vindmøllestrømmen) først skal skrælles, koges, moses og blandes med kagecreme og flødeskum, inden den bliver til C-vitaminer i maven, eller den bare ryger ind i rå tilstand, er vel lige meget, bare den er der når der er brug for den.
Vi kan sylte den med større eller mindre spild til følge, sådan at vi kan få smagen af pære på alle årstider. Det betyder ikke noget, sålænge der er pærer nok.
Er der vind nok, og det er der, og vil vi acceptere tilstrækkeligt mange vindmøller, og det vil vi vist ikke, så er det for mig at se bedøvende ligegyldigt hvad vi konverterer den til, hvor meget vi bruger af den og hvordan.
Om vi så skal bremse blæsten 500 gange så meget ned, som vi får ud i den anden ende, så er energiindholdet i vinden stadig ca. 14.500 gange større, end menneskelig aktivitet på kloden omsætter. Fotosyntese omsætter også langt mere energi, end vi på nogen måde kan "forbruge", så det er jo ikke en vedvarende energikilde vi mangler.
Måden vi håndterer den på og konsekvenserne i omsætningen er problemet.
For mig er det stort set ligegyldigt, om energien flyttes i el-ledninger, eller brintpipes når der overhovedet er grund til at flytte den, men jeg bryder mig ikke om tanken, at al omsætning fra energi til energitjenester skal igennem den samme flaskehals, uanset hvad det måtte være for en. Der er også noget der hedder sårbarhed i et samfund.

Jeg er dog enig med dig i, at landbrugsjord IKKE skal anvendes til energiformål, for så presser vi garanteret bare citronen for sidste dråbe og kommer til at leve af rapskager eller. lign den sidste tid.


13. jan 2008 kl 18:33

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Du mener alle danskere er dumme???
(Fordi du selv er?)

-Det kræver sq kun et minimum at indsigt, at kunne overskue princippet i energiforvaltning!

- Så! prøv med forklaring, i stedet for arrogant nedgøren!

Helt ærligt John
Jeg ærgrer mig over at jeg nåede at svare dig inden jeg læste ovenstående, for så havde jeg ikke spildt tid på dét.


13. jan 2008 kl 18:44

John Johansen

Re: Re: Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Jeg ærgrer mig over at jeg nåede at svare dig inden jeg læste ovenstående, for så havde jeg ikke spildt tid på dét.
Well! Det, mener jeg, er ligegyldigt, da dine pointer ikke holder!

jeg bryder mig ikke om tanken, at al omsætning fra energi til energitjenester skal igennem den samme flaskehals
Hvilken flaskehals er det du mener at finde i mit scenario???


13. jan 2008 kl 18:49

avatar

Henning Sørensen

Energibesparelser

udnyt IKKE landbrugsjord til dette! Vi ER allerede alt for mange mennesker på Jorden!!!

Helt enig. Det er en af mine kæpheste.

Den største kæphest jeg har, er energibesparelser. Det er somme tider oppe at vende, men medfører ikke helt den samme debativer! (Biler undtaget)

Jeg vil opfordre "Ingeniøren" til at skrive artikler om hvor og hvordan vi sparer på energien. Især energi til opvarmning. Med efterisolering (husk ventilation) kan vi spare virkeligt meget. Var det ikke noget for byggebloggen? Så kan vi fortsætte debatten der, så vi ikke afsporer denne tråd mere end den allerede er (det sker tit)
Jeg har f. eks. hørt om nogle tynde plader, der isolerer lige så effektivt som 200mm stenuld. (måske er det earogel? Ekstremt lav varmeledningsevne (ca. 0,0135–0,017 W/mK)) Prisen skulle være den samme som stenuld med tilsvarende isoleringsevne. Er der nogen der har nogle link til disse plader?


13. jan 2008 kl 18:54

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Re: Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

"Well! Det, mener jeg, er ligegyldigt, da dine pointer ikke holder!"
Hvad er dette, hvis ikke arrogant nedgøren ???

Flaskehals: el-samfund - du skulle måske overveje at læse dine egne indlæg !!!


13. jan 2008 kl 19:00

John Johansen

Re: Energibesparelser

Jeg har f. eks. hørt om nogle tynde plader, der isolerer lige så effektivt som 200mm stenuld
Se - Dét var noget jeg også MEGET gerne vil høre mere om!

Jeg vi tro, at omfattende efterisolering af vort (gamle bindingsværk) hus, på sigt ville kunne nedsætte varmeenergiregningen med mindst 50%!

- Og så noget billigere VE-elenergi, så jeg kan nøjes med at trække nogle ekstra kabler fra el-tavlen, i stedet for at skulle instalere brintfyr eller hvad ved jeg! ;-)


13. jan 2008 kl 19:02

John Johansen

Re: Re: Re: Re: Re: Det faglige og det ikke-faglige niveau

Flaskehals: el-samfund - du skulle måske overveje at læse dine egne indlæg !!!
Mange tak for seriøs information!
[Sarcasm off]


13. jan 2008 kl 19:32

avatar

Lars Helbro

Re: Energibesparelser

Den kan du bestemt også få mig med på Henning.
Jeg synes nu ikke det er helt off topic her, for vi snakker jo om, hvad Fogh sagde i nytårstalen og så kan vi vel også undre os over hvorfor han ikke omtalte den allerstørste mulighed for Co2-reduktion, nemlig energibesparelser. Noget vi alle kan og bør forholde os til.
Aerogelplader kender jeg lidt til. Jeg fik engang en meget lillebitte stump i hånden på DTU og blev opfordret til at knuse den. Der blev næsten intet tilbage. Interessant, men hvad koster det spørger man jo uvilkårligt. Tja, jeg havde lige knust for 7-800kr og den var altså ikke større end ½ lillefingernegl, så det ligger vist ikke lige om hjørnet.
Der er dog ufatteligt mange andre steder vi kan tage fat. Bl.a. i byggesektoren, men så har du ret i, at vi bør tage det op i byggebloggen. Mange kønne gamle huse bliver ødelagt af forkert og/eller for meget isolering, så det er et tiltrængt emne.

Vil du eller skal jeg ?


13. jan 2008 kl 19:57

Jan hervig nielsen

Er jeg arrogant?

Hej Johan Johansen.

Nej. Jeg mener ikke, at alle danskere er dumme. Det har jeg aldrig sagt. Lægger du ord i min mund?

Jeg siger blot, at der er fagfolk og så er der os andre uden fagviden.

At jeg skulle være arrogant, forstår jeg heller ikke.

venlig hilsen Jan



13. jan 2008 kl 20:26

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Energibesparelser

så kan vi vel også undre os over hvorfor han ikke omtalte den allerstørste mulighed for Co2-reduktion, nemlig energibesparelser.

Tjae, det er tilmed den hurtigste! Men måske er han bange for at miste skatteindtægter!!!!!

Vil du eller skal jeg ?

Det vil jeg lige tænke over, men vi kan jo se hvem der først finder på noget. (alle er velkomne) Jeg har en del bredde, men ikke så megen dybde, så det med at regne ud, hvad det koster, og hvad man sparer, bliver rent gætværk fra min side. Ingeniører og arkitekter er ret skrappe til denne diciplin.

Med hensyn til de tynde plader, så er det noget jeg har fra min tømrer. Han har læst om dem i sit fagblad. Jeg vil gå ham mere på klingen om det.


13. jan 2008 kl 21:21

avatar

Lars Helbro

"Arrogante energibesparelser ;-)

Til Jan
Tag dig ikke af dét John Johansen skriver til dig. I et andet fagsprog kaldes det "projektioner" = at se noget i andre, man i virkeligheden selv er belemret med ;-)

Til Henning
Jeg synes netop det fine på disse sider er, at der er plads til både dybde og bredde, for der er bestemt brug for begge dele.
Personlige useriøse angreb kunne vi til gengæld godt undvære.
I "Byggebloggen" er der (desværre) god plads, så det er vel bare med at "provokere" lidt :-)
I en anden, og meget lang, debat her på Ing.dk diskuteredes der heftigt, om det oprindelige indlæg var en nytårsjoke, da det ligesom ikke rigtig stemte med naturlovene (fotosyntese og dets modsætning). Det viste sig, at baggrunden var en rapport skrevet af højt uddannede amerikanske forskere, som groft sagt havde regnet co2 om i dollars og så kan det jo næsten kun gå galt.
Hvad det koster og hvad man kan spare, er ikke altid det mest interessante - for mig i hvert fald.

Nogen ved en f...... masse om næsten ingenting, og andre ved næsten ingenting om en hel masse.
ergo - vi ved nok nogenlunde lige meget alle sammmen, bare om noget vidt forskelligt på alle leder og kanter. Derfor skal der gud ske lov snakkes.
Gab hvis det var anderledes.


13. jan 2008 kl 21:54

Peder Christian Stoholm

Hvad skal vi satse på?

Jeg er enig i en række af de anførte ideer og vil herefter forsøge at supplere lidt og måske binde et par ender sammen.

Hvis man først og fremmest ser på, det sværeste, som er elforsyning og transport, så tror jeg, at der primært bør satses på en passende (stabil og kost-effektiv) kombination af:
1) Besparelser, effektivisering og tidslig produktionstilpasset elforbrug,
2) Brændselsfri men back up –krævende ”vind”, ”sol” og ”bølger”,
3) Anvendelse af biomasse og affald til effektiv og kontrollerbar kraftvarme,
4) Maksimalt elbaseret transport, inkl. mange batteri- og plug-in hybrid køretøjer,
5) Lagring/nyttiggørelse af overskudsproduktion fra ”2” og ”3”,
6) Kapacitet for udveksling af el mellem landsdelene og vore nabolande.

Flere af punkterne er i mine tanker ret brede:
”2” omfatter som udgangspunkt mest ”vind” men efterhånden som prisen bliver mere spiselig, er det bl.a. interessant, hvis man med et stort bidrag fra sol-baseret elproduktion bedre kan undgå forbrug af (sparsom) biomasse og affald på kraftvarmeværker om dagen og om sommeren, hvor forbruget er størst, hhv. varmeudnyttelsen er dårligst.
”3” omfatter både store og små anlæg som f.eks. samfyring på store kraftvarmeværker med høj elvirkningsgrad og anvendelse af metan fra delvist naturgasnettilsluttede biogasanlæg i brændselscellebaserede mini- og mikrokraftvarmeværker. (Eksisterende kraftværker kan nyttiggøres og ligeså naturgasnettet, som har indbygget mulighed for gaslagring, ligesom brændselsceller af typen SOFC er væsentligt mere effektive på metan end på brint).
”4” omfatter bl.a. mange højeffektive og lokalt næsten forureningsfrie batteribiler, der overvejende lades med typisk billig/overflødig el om natten og som (hvis nettilsluttet) kan afgive op til flere GW i døgnets spidslasttimer. Som supplement kan der bl.a. benyttes biodiesel baseret på animalsk fedt (som relativt effektivt kan produceres og anvendes i relativt effektive dieselmotorer).
”5” kan f.eks. omfatte produktion af metan til naturgasnettet og/eller metanol til relativt effektive mobile brændselsceller, effektive varmepumper og billige elvarmepatroner.

Hvilke investeringer og uviklingsspor, der bør fremmes på skatteborgernes og energiforbrugernes regning bør vurderes på basis af beregninger gennemført af livscyklus- og systemanalytikere, som hverken er ”belastet” af kommercielle eller forskningsmæssige særinteresser. Der må gerne korrigeres for skønnet værdi af fremtidig dansk eksport, men kun for løsninger, der kommer fornuftigt ud af en vurdering uden sådan korrektion, for ellers er forventninger om stort eksportpotentiale jo nok reelt tvivlsomme.

Vurderingerne bør gentages med jævne mellemrum for således bl.a. at identificere de aktuelt lavest hængende frugter. Uden at være ganske uvildig tror jeg, at et godt bud pt. kunne være fortrængning af kul baseret på samfyring med næringsstofmæssig overskydende gødnings-/biogasfibre samt med energiholdige affaldsprodukter som spildevandsslam og kødbenmel, som der pt. bruges god diesel på at fragte til afbrænding i udlandet. Denne trafik må formodes at ville ophøre, når vore politikere for gjort op med de mest uhensigtsmæssige og skævtvridende rammebetingelser, for så indfinder den mest fornuftige udvikling sig i nogen grad styret af de almindelige markedskræfter. Hvis der ønskes en hurtig reduktion af CO2 emissionen skal man dog naturligvis sørge for, at der er et tilstrækkeligt økonomisk incitament, og her er det et problem at CO2 kvotesystemet endnu ikke fungerer.


13. jan 2008 kl 22:02

Jeppe Sørensen

Politik

Har det ikke altid være sådan at dem der skal træffe beslutning om en ting aldrig har vidst hvad de træffer beslutning om?!? Både i politik og alt andet….

Men problemet er vel ikke om vores kære statsminister og resten af det politiske felt ikke ved hvad de snakker om (det har vi overlevede før og gøre også lige nu), men at de ikke træffer nogen beslutning om hvilken retning vi skal bevæge os i. Og dermed hvordan vi skal indrette os eller med andre ord: hvad vi skal investere vores penge i.

Hvad der giver bedste virkningsgrad i dag kan jo være ændret i morgen Det er jo det vi har ingeniører og forskere til :o)

Så det gælder bare om at beslutte A eller B og så komme videre. Når beslutningen er truffen finder vi aldrig ud af hvilken der var bedst, idet det ikke er muligt at gå tilbage og vælge den anden løsning. (Dog ikke sagt, at man ikke skal bruge tid på at tænke sig om)


13. jan 2008 kl 23:21

Karl Allesø

Forhenværende formand for IDA kaldte også brint for energikilde

I en radioudsendelse for et par år siden, hørte jeg den tidligere formand for IDA, Per Ole Front, sige at man havde fundet en ny energikilde: Brint.
Sådan en person burde ikke kunne kalde sig ingeniør, ej heller være medlem, tilmed formand af IDA.


14. jan 2008 kl 00:36

Henrik Larsen

mit første indlæg her hehe

http://www.eurekalert.org/pub_....php

Jeg er nu stadig enig i at brint er en energibærer.

Det er som om VK regeringen slet ik vil arbejde for klodens klima. Der har været flere episoder end det her og det er farligt for klimaet.

Det farlige er at VK regeringen fotryller befolkningen med deres mantraer. Der kan nævnes mantraet om at den globale opvarmning skyldes soludsving. Og vi mennesker er overladt til naturens tilfældigheder. VK stod dog i strid modvind da den internationale videnskabelige elite kunne fremføre bevis for bevis at soludsving overhovedet ikke spillede nogen afgørende rolle. De har nu endelig indset at vi mennesker gør en kæmpe forskel.

Nu er de så på banen igen med de fotryllende mantraer der luller befolkningen i søvn.
Vi skal jo tro at videnskaben snart har en helt ny energiresourse til rådighed nemlig brint.

Derfor skal der ikke sættes penge af til udvikling da det hele nok skal ordne sig. Der kan så afsættes flere penge af til ældrepleje og dermed får VK flere stemmer til næste valg.

Altsammen på bekostning af vores kære miljø øv øv.


14. jan 2008 kl 03:45

John Johansen

Re: Er jeg arrogant?

Hej Jan hervig nielsen!

Jeg misforstod dig, i første omgang.
- Beklager!

Mvh. John


14. jan 2008 kl 09:48

avatar

Per A. Hansen

Re: Jeg har en entredør....

Alle er vel enige i, at statsministeren udtrykte sig kluntet - man kunne med lige så god ret kalde brint for en energiforbruger, da der kun er ca. 70% af energien tilbage efter den er fremstillet ved elektrolyse - og så er der endda ikke medregnet den brint, der er sivet ud i luften.
For at bringe lidt politisk balance ind i debatten vil jeg gerne tage SF med ind i kredsen af politikere, der ofte taler om energi. På deres hjemmeside lufter M. Auken og A. G. Holmsgaard deres teorier om atomenergi, som min entredør kan gøre bedre - den svarer i hvert fald ikke forkert på spørgsmål!
Hvordan kan vor tidligere energiminister - S. Auken (S) - slippe ustraffet for at fortælle nationen, at der i den vestlige verden ikke er bygget atomkraftværker siden TMI-hændelsen? Det samme står/stof på DRs hjemmeside.
En optælling viser, at der i perioden efter TMI-2 uheldet er sat ca. 140 a-værker i drift siden 1980 - alene i USA er der sat 41 enheder i drift!
Der mangler coaching på Christiansborg omkring basal forståelse af energiformer og -kilder.

mvh
Per A. Hansen


14. jan 2008 kl 10:42

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Or Not...hmm!


Jeg er enig i, at brint ikke har den store fremtid, der er lagt op til. Til transport er det dybt go'nat. Det er alt for besværligt, at opbevare sikkert i en tilstrækkelig let beholder, og energitabet er for stort undervejs fra fremstilling til bilens tank.

Sammenlign ovenstående udsagn med dette:

Selvom brintteknologien i busserne ifølge Henriette Kjær bliver baseret på forbrænding, er der stadig store fordele at hente, mener Søren Knudsen Kær.
»Uanset hvad får man en bedre virkningsgrad end med de fleste andre brændstoffer,« siger han.

Se: http://ing.dk/artikel/84674


14. jan 2008 kl 11:00

Tyge Vind

Isolering

Man efterlyser isolering i tynde lag. Det behandles i VDI Wærmeatlas kap.:
Kf Superisolationen
(Bearbeiter des Abschnitts Kf: Prof. Dr. H. Reiss, Heidelberg)
In diesem Abschnitt werden Berechnungsverfahren für den Wärmetransport durch Superisolationen beschrieben. Superisolationen sind Wärmeisolationen, deren Gesamtwärmedurchlässigkeit deutlich kleiner ist als diejenige der ruhenden Luft. Diese Bedingung erreicht man u. a. durch Evakuierung feinkörniger Schüttungen. Noch erheblich geringer sind Wärmeströme durch evakuierte hochreflektierende Metallfolien, Bild 1. Sie zählen zu den diskontinuierlich aufgebauten Superisolierungen, die auch Dewargefäße (Thermoskannen) und bereichsweise gestützte Isolierungen umfassen. Die diskontinuierlichen Superisolierungen werden in diesem Abschnitt zuerst beschrieben. Im zweiten Teil schließen sich kontinuierlich aufgebaute Superisolierungen (evakuierte Pulver, Fasern) an.

En undersøgelse i firserne for ~1000 m^2 ved 850 C og 16 bar viste, aten vis tykkelse keramiske fibre [KAOWOOL CERABLANKET] bedre kunne betale sig.

BMW har arbejdet med dette ved lave temp. <100 K.
Læser man ikke tysk leder "Termokande" på sporet.

Dette på jordens overflade, hilser Tyge


14. jan 2008 kl 14:17

avatar

Knud Nielsen

Re: Isolering

Detvarsørens Tyge om du ikke beskriver aluminiumsfoil osv?

Jeg så et eller andet sted at BMW brugte sådan en 'thermo'.

Har du, måske, en lidt mere præcis linking? Jeg kunne ikke finde dingenoten.

mvh knud


14. jan 2008 kl 16:25

Jan hervig nielsen

fair nok

Hej John Johansen.

Ok. Fair nok. Godt ord igen. :-)

venlig hilsen Jan


14. jan 2008 kl 23:29

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Re: Energibesparelser

Henning - jeg har smidt lidt "provokation" på byggebloggen under "godt nytår" - vel et passende sted at starte :-)


15. jan 2008 kl 10:10

Tyge Vind

Forældet info hos mig

Det er 20 år siden jeg tog patent S 8804482-1 på fastgøring af isolering (med min. varmetab), og jeg har ikke fulgt med i udviklingen på dette område siden.
Dengang var varmetabene store ~50% 'ved siden af' isoleringen f. eks. i den bærende konstruktion, og for boliger gennem vinduer.

Skal nogen nu konstruere isolering, ny eller efter- er det nok lige så godt at begynde fra bunden med opstilling af ALLE funktionskrav.
Måske har BMW opgivet superisolering af en tank til flydende H2 i biler?

Men, som du måske så i en anden tråd, mistænker jeg stadigvæk myndigheder og leveradører for ikke at kontrollere isolerings isolerende evne!

Mvh Tyge


15. jan 2008 kl 12:21

avatar

Knud Nielsen

Re: Forældet info hos mig

nej, tilsyneladende roder de stadig rundt med det. Fandt den endelig:
www.theautochannel.com/news/20...html
mvh knud


15. jan 2008 kl 12:29

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Forældet info hos mig

The inner tank is encased in 40 thin layers of aluminum foil – this provides insulation equivalent to a Styrofoam jacket 56 feet wide.

Denne kvote er det eneste interessante i artiklen.
mvh knud


29. feb 2008 kl 10:15

Hans Henrik Hansen

He did it again!


Nu har statsministeren minsandten fortalt USAs Handelskammer, at orkanen Katrina var et resultat af 'menneskeskabte klimaændringer' - når noget sådant foregår i udlandet, må det vel grænse op til 'nedsættelse af nationens omdømme', specielt når regeringen vil markedsføre Kongeriget som et 'videnssamfund'? :(
Han bør simpelthen søge (langt) bedre rådgivning på klima-/energiområderne!


29. feb 2008 kl 10:43

avatar

Claus Wøbbe

Re: He did it again!

Jeg tror desværre det af de fleste omfattes som en bekræftelse af fakta - og dermed en de facto STYRKELSE af Danmarks omdømme. Men det er selvfølgelig en misforståelse at påstå, at Katrina skyldtes menneskeskabte klimaændringer.


29. feb 2008 kl 11:02

Hans Henrik Hansen

Re: Re: He did it again!

- og dermed en de facto STYRKELSE af Danmarks omdømme.

- meget tænkeligt, 'tihvertifald' på det politiske plan; dog næppe på omdømmet som 'videnssamfund', jf. fx.:
http://www.noaanews.noaa.gov/s...html
og:
http://www.appinsys.com/Global....htm
('Man kan narre hele verden en del af tiden....'´)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk