På mandag bliver der for første gang i lang tid mulighed for at sondere et af de sidste endnu ikke udforskede områder i solsystemet, den ene halvdel af Merkurs overflade.

Da ankommer Nasa-sonden Messenger nemlig til planeten som det første fartøj i 33 år. I sin passage kun 200 kilometer over planetens overflade skal Messenger tage flere end 1.200 billeder af den uudforskede halvkugle og indsamle en række andre data.

Det bliver de første nærbilleder af Merkurs overflade, siden Nasa-rumsonden Mariner-10 fløj forbi for tredje og sidste gang 16. marts 1975. Under Mariner-10’s passager fotograferede den kun planetens ene halvkugle.

Messenger, der blev opsendt 3. august 2004, er den første mission, der skal i kredsløb omkring Merkur, solsystemets inderste planet. Inden den går i kredsløb, vil den foretage tre forbiflyvninger af planeten, hvoraf den første altså er på mandag.

Messenger er lidt over halvvejs i sin 7,9 milliarder kilometer lange rejse. Indtil videre har den fløjet forbi Jorden én gang og Venus to gange.

De næste passager af Merkur vil finde sted i oktober i år og september 2009. Banen vil langsomt bringe rumsonden tættere på planeten, så den kan gå i kredsløb ved sit fjerde møde med Merkur i 2011.

Ud over de videnskabelige observationer vil mandagens forbiflyvning give rumsonden den første nødvendige kurskorrektion.

Når sonden er kommet i kredsløb i 2011, skal den begynde et års detaljerede studier af planeten.

De 1.200 billeder vil primært dække den halvkugle, som endnu ikke har været observeret af mennesker. De vil blive taget i en række farvespektra, så man kan danne sig et indtryk af, hvilke farver der findes på overfladen.

Et område som specielt har forskernes interesse er Caloris-bassinet. Det er et nedslagskrater på 1.200 kilometer i diameter, svarende til en fjerdedel af Merkurs diameter. Dermed er Caloris et af de største kratere i solsystemet.

Inde i krateret findes der bjergkæder, som er op til 3,2 kilometer høje. Mariner-10 så lidt mindre end halvdelen af krateret. Messenger vil kunne kortlægge den anden halvdel.

Derudover skal rumsonden foretage den første kemiske og mineralogiske kortlægning af Merkurs’ overflade og studere planetens magnetfelt. Magnetfeltet kan fortælle forskerne en masse om planetens indre struktur, specielt størrelsen af dens kerne.

Under forbiflyvningen vil også Merkurs tynde atmosfære blive undersøgt i det ultraviolette område tilligemed dens magnetosfære.