Se film i højeste kvalitet på din bredbåndslinje
Giga-milliardær Finn Helmers bredbåndsselskab, Comx, er klar til at vise kunderne fjernsyn over bredbåndslinjen i lige så høj kvalitet som HD DVD og Blu-ray. Signalet sluger 20 Mbit/s.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det danske bredbådnsselskab Comx, som er ejet af Giga-milliardæren Finn Helmer, tilbyder som de første herhjemme kunderne fjernsyn i høj opløsning, HDTV, via bredbåndsforbindelsen,.
Comx benytter den højeste opløsning, der er tilgængelig, 1090 x 1920 pixels, også kaldet 1080i. Det svarer til den kvalitet, som de nyeste HD-fjernsyn kan vise.
Med så høj opløsning skal der også masser af båndbredde til. Den første kanal, som ComX har på programmet er Canal+ HD Film, som anvender 20 Mbit/s, som Comx leverer oven i kundens allerede eksisterende båndbredde, således at husstandens computere stadig kan komme på nettet med samme hastighed.
Senere har Comx planer om at skrue hastigheden på HDTV-signalet helt op til 50 Mbit/s, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi firmaet anvender fiberkabler til at levere internetforbindelserne..
»
Finn Helmer, der også er direktør for Comx, forventer, at HDTV får sit gennembrud via bredbåndsforbindelser i år.
»Det vil fuldstændig ændre forbrugerens opfattelse af tv-mediet og skabe en stigende efterspørgsel efter høj kvalitet og interaktivitet, som kun ubegrænset båndbredde kan leve op til,« siger han i en pressemeddelelse.
Finn Helmer påpeger, at med bredbånd baseret på optiske fibre kan kunderne se film i lige så høj kvalitet, som hvis de investerer i HD-DVD eller Blu-ray.
»Fremtiden vil byde på yderligere forbedringer,« lover han.
Til kryptering af tv-signalet har ComX valgt en ren softwareløsning, således at kunden kun skal tilslutte kabel-tv-boksen og tænde for strømmen for at få billede på skærmen.
Det er ekstremt dyrt at rulle fibernetværk ud, hvilket har præget Comx's regnskaber indtil nu. Det seneste regnskab, som er for 2006, viser et tab på 56 millioner kroner.






