/elektronik

Kæmpe atomaccelerator hænger i en tynd tråd

Den amerikanske kongres har fået kolde fødder med hensyn til det internationale ILC-projekt, der skulle have overgået den europæiske LHC-accelerator i Cern. Nu er det tvivlsomt, om ILC-projektet overhovedet vil overgå, hvad Cern er i gang med at opføre.

Af Kent Krøyer, mandag 14. jan 2008 kl. 08:02

Finansieringen smuldrer til den internationale lineære atomaccelerator ILC, som ellers skulle være efterfølgeren til den endnu ikke færdigbyggede accelerator LHC (Large Hadron Collider) i Cern.

Selv de penge, der allerede er bevilget, kan forsvinde igen, skriver tidsskriftet Nature.

Den amerikanske kongres besluttede således i december at beskære USA’s årlige bidrag til ILC fra 150-200 millioner kroner til 75 millioner kroner i indeværende år.

Dermed forsvandt en bunke penge, som allerede er brugt på forhånd. Totalt skal projektet bruge 500-600 millioner kroner årligt til forskning og udvikling.

Den samlede pris for acceleratoren løber ifølge planen op i mindst 35 milliarder kroner, og netop fordi apparater af denne kaliber er så kostbare, skal der internationalt samarbejde og grundig budgetgymnastik til, før de bliver til noget. Det tager år blot at finde pengene.

I sidste uge meddelte den britiske regering så, at den trækker sig helt ud af projektet, som den mener er ”utroværdigt”. Pengene var i øvrigt slet ikke til stede i den fond, der skulle finansiere det engelske bidrag til ILC.

Størrelse betyder noget
Dermed er projektet imidlertid ikke skrinlagt, bare udsat, pointerer projektets leder, Barry Barish fra California Institute of Technology i Pasadena. Den forventede færdiggørelsesdato i 2010 må nu udskydes til 2012, konstaterer han.

Et stort problem for ILC-projektets lobbyister er ifølge nobelpristageren Burton Richter, at ingen ved, om ILC-projektets planlagte accelerationsstyrke på 500 GeV er tilstrækkeligt.

Det afhænger nemlig af resultaterne fra det europæiske LHC-projekt. Håbet er, at de store acceleratorer kaster lys over mysteriet om universets mørke energi. Men med de nyeste økonomiske beskæringer er der risiko for, at ILC ikke bliver kraftigere end LHC.

»Ingen bryder sig om at bygge et apparat, der ikke gør noget. Udsigterne er ikke gode for en rigtig, international maskine nu,« siger Burton Richter.

Utroværdigt projekt
Keith Mason, som leder det britiske Science and Technology Facilities Council, siger om ILC-acceleratoren:

»Den er ikke troværdig, hverken finansielt, politisk eller på nogen anden måde.«

LHC-projektet hos Cern tages efter planen i brug i maj i år. I den 27 kilometer lange cirkulære tunnel skal atomare partikler accelereres op og smadres i en sky af endnu mindre partikler. Centre med skove af supercomputere vil stå klar til at analysere de mange data, der kommer ud af forsøgene.



14. jan 2008 kl 09:28

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Korrektioner/tilføjelser...

ILC er - ligesom LHC - ikke en atomaccelerator, men en partikelaccelerator. Atomer er elektrisk neutrale udadtil, og er derfor ret svære at få accelereret. Det er derfor heller ikke atomare partikler, men subatomare partikler, LHC (og ILC) skal kollidere.

Og så står ILC for International Linear Collider.


14. jan 2008 kl 16:14

Jens Ramskov

Re: Korrektioner/tilføjelser...

Det er korrekt, og det kan tilføjes, at i LHC er det protoner, der skal støde mod hinanden, mens det i ILC vil være elektroner og positroner. Målt i sammenstødsenergi vil ILC ikke blive så kraftig som LHC, da protoner har større masse end elektroner, men ILC vil give et mere "rent" sammenstød, og derfor kan den give mere nøjagtige resultater. Hvor LHC er en grovhammer, vil ILC være et præcisionsinstrument.


15. jan 2008 kl 07:45

Berndt Barkholz

Re: Re: Korrektioner/tilføjelser...

Jeg har ofte undret mig over hvordan man kan lokke et atoms hemmeligheder frem ved at lade dem kollidere med næsten lysets hastighed. Forstill dig at et firma i mobiltelefonbranchen vil finde konkurentens hemmelighed ved at smadre to af deres telefoner sammen ved denne hastighed...

... så synes alle at de er skøre, men atomet siges at give deres hemmeligheder pris !?

Dette kan kun delvis være rigtigt, idet en kollision af to protoner burde resultere i en fusion, ved de rette energier. Men at påstår, at alt der "flyver rund" efter en kollision er elementærpartikler forekommer mig noget underligt, idet byggestenene for atomet synes ikke at kunne eksistere i tiden, hvad der kaster spørgsmålet op hvor elementær disse brudstykker kan være. Hvad siger Watson ?

...den stærk tvivlende.


15. jan 2008 kl 13:29

avatar

Carsten Frigaard

@ Berndt

Sammenligningen er forvrøvlet og absurd, den burde hedde: ja, man undersøger en mobiltelefon ved at åbne den og undersøge indholdet. Tilsvarende undersøger man partikler ved at "åbne" dem og undersøge indholdet. De åbnes netop ved høje energiniveuer, ved smadre dem sammen i en partikkel accelerator.

Der findes en hel "zoo" af elementarpartikler i form bosoner som (fotonen, W, eller Z), leptoner (elektroner, muoner, tauoner og neutrinoer) og så partikler, der er sammensatte af kvark bestanddele. Sidstnævnte gruppe klassificeres i mesoner, med to kvarker og baryoner med tre kvarker.

I baryon gruppen finder vi protonen og neutronen som tripler af "up" og "down" kvarks i Dirac notation:

proton = |uud>
neutron = |udd>

men husk på at de er bare to typer ud af mange. F.eks. er K+ mesonen i form af en "up" (u) og en "anti strange" kvark (S) skrevet i Dirac notation som |uS>.

En partikel (eller sub-partikel) accelerator, kan derfor tjene til at åbne op for den direkte konstruktion af partiklerne.

Det er naturligvis grundforsking, som ikke direkte giver et afkast...men når olien slipper op om 50+ år, kan denne forsking givet hjælpe med til at finde en ny og bedre atomar energikilde for menneskeheden!

mvh
Carsten


15. jan 2008 kl 14:55

Berndt Barkholz

Re: @ Carsten

"...men når olien slipper op om 50+ år, kan denne forskning givet hjælpe med til at finde en ny og bedre atomar energikilde for menneskeheden!"

Problemet er jo netop at du (plus alt for mange andre) tror så fast på dette vrøvl der har kostet samfundet milliarder, "at åbne partikler", hør dig selv. Men det har du jo fra de hellige skrifter. Fysikeren elsker at lege med disse store maskiner, længere er den ikke.

Partikler der IKKE KAN eksistere i tiden, er IKKE EKSISTERENDE. Intet der KAN eksistere er opbygget af noget der IKKE KAN eksistere. Det er IKKE vrøvl men en nøgtern betragtning. Problemet er at filosoffen ikke fulgte med fysikeren og nu tror fysikeren at han kan filosofere bedre. Far out !!

Hvem siger at man kan "åbne" en partikel ??

Hvem siger at det ikke er dig der vrøvler, tænk lige på det ?! At fremture i andres fejl er lidt fjollet ville jeg synes, men at tro blindt på andre ligeså.

venligst Berndt


15. jan 2008 kl 15:14

Jens Ramskov

Til Carsten og Berndt

Tillad mig et lille indspark om, hvad det er let at forstå, og hvad der er vanskeligt at forstå - hentet fra en af mine gamle artikler:
http://ing.dk/artikel/82692

Lyder det foruroligende og strider det mod sund fornuft? spørger Tegmark. Gennem evolutionen har vi udviklet intuition for fænomener som parabolske baner for flyvende sten, men vi har ingen intuition for fænomener, der ligger langt fra den menneskelige dagligdag, forklarer han - og her er han i samklang med Hamming og Raskin.

"At en elektron kolliderer med en positron og bliver til en Z-boson er lige så intuitivt, som at to biler, der støder sammen, bliver forvandlet til et krydstogtsskib," bemærker Tegmark og tilføjer: "Hvis vi udelukker underlige teorier på forhånd, risikerer vi at afskrive den korrekte teori."


15. jan 2008 kl 16:47

Berndt Barkholz

Re: Til Jens Ramskov

"At en elektron kolliderer med en positron og bliver til en Z-boson er lige så intuitivt, som at to biler, der støder sammen, bliver forvandlet til et krydstogtsskib"

Ja undskyld Jens, jeg er ret så penibel med tilsyneladende logiske udsagn, men kompleksiteten af en positron kontra en bils kan ikke på nogen måde sammenlignes, mens det er straks let at forstille sig at to protoner der kolliderer danner fx deuterium. Men fra to biler til et krydstogtsskib ? Jo måske hvis de var "transformers", men så var det et lille krydstogtsskib, og transformers eksisterer ikke. Så denne udtalelse om intuition er vrøvl.

Nu til underlige teorier. Du har delvist ret, fordi en underlig teori kan trods alt være rigtig. Men, man kan ligeså let risikere at lande ude i skoven når man begynder at jagte kausalitetens kongelige
rettigheder og det er hvad "man" gør.


15. jan 2008 kl 17:16

Berndt Barkholz

Re: Til Jens Ramskov

undskyld, det hedder mvh Berndt !


15. jan 2008 kl 17:17

Jens Ramskov

Re: Re: Til Jens Ramskov

Jeg tror du misforstår Max Tegmark. Jeg opfatter hans kommentar som værende, at partikelfysikken (og kvantemekanikken) på mange måder strider mod vores intuition - men det kan der, som omtalt i min gamle artikel være gode grunde til.

Jeg tillader mig at have et åbent sind og være påpasselig med at forkaste alt det, som jeg ikke ved på forhånd. Det kunne jo være at det var min viden, der var mangelfuld. Til gengæld forventer jeg også, at folk, der fremsatter teorier, argumenter ordentligt for dem - og det gør Tegmark faktisk - men om han har ret, det kan da så sandeligt godt diskuteres. Vi er i den spekulative ende af fysikken. Max Tegmark kalder sig selv for "Mad Max".

Og så en lille "teaser": I papirudgaven af Ingeniøren på fredag præsenterer jeg Roger Penroses tanker om, hvad der var før Big Bang - det er også meget spekulativt, men tankevækkende.


15. jan 2008 kl 18:52

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Til Jens Ramskov

Med hensyn til at argumentere ordentlig er vi jo lige ved sagens kerne Jens, man kan (OK, efter min ringe mening) da ikke går ud fra at nogen ting på atomar niveau forgår spontant, ensforstået som: uden årsag ! Alt i universet har en årsag, også på atomar niveau, problemet er at vi ikke har fundet årsagen, altså svaret, endnu. At påstå andet er efter min mening ikke et spørgsmål om viden, men om tro alene. Man glemmer faktisk at mange ens virkninger har forskelligt årsag.

Så længe troen behersker området er enhver tvivl fuld ud berettiget. Problemet er at objektiviteten tit måles efter hvor meget den går imod den demokratisk opnåede viden som er proklameret af vore akademier, som har monopol på viden og forståelse. Længe leve Illustreret Videnskab og nu tror den såkaldte lægman det samme, bravo. Så længe det er en autoritet er ordene som guld.
Hvorfor udbrede tanker der endnu ikke er papiret værd ?

Her tænker jeg som overingeniøren: grrrrrrr

venligst Berndt


15. jan 2008 kl 19:03

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Til Jens Ramskov

Vi er i den spekulative ende af fysikken.

Det kan jeg forøvrigt godt lide at høre Jens !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.