/elektronik

Jordskælv og vulkaner holder Jorden i live

Vulkaner og jordskælv frigiver CO2 til atmosfæren, som holder vores planet behageligt varm. Uden dem ville livet ikke kunne eksisterer, og hvis Jorden blot havde været en smule mindre, havde der ikke været tektoniske bevægelser, konkluderer amerikanske forskere.

Klik for at se billedet i stort

Vulkansk aktivitet på Hawaii


Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, torsdag 10. jan 2008 kl. 14:03

Bevægelserne i de tektoniske plader, der er skyld i jordskælv og vulkanudbrud, også er en betingelse for liv, viser forskning udført af Diana Valencia, Richard O’Connell og Dimitar Sasselov fra Harvard Universitetet.

Når de store plader bevæger sig imod hinanden og ind under hinanden, som de for eksempel gør i Himalaya-bjergene, så recirkulerer de CO2. Drivhusgassen virker som en termostat, der gør Jorden behagelig at leve på, set over lange geologiske perioder.

»Så genbrug er altså vigtigt, selv på planet-skala,« fastslår Diana Valencia over for Livescience.com.

Jorden er egentlig for lille
De tektoniske bevægelser hænger sammen med, hvor massiv planeten er. På planeter mindre end Jorden, for eksempel Venus, går bevægelserne i stå.

Men hvis en planet bliver endnu større, bliver dens massetiltrækning så stor, at den samler gasser til sig og bliver til en gasplanet som Neptun og Jupiter, viser forskernes computersimuleringer. En planet med størrelser som tre gange Jorden vil have pladetektoniske bevægelser. Jo større, des mere geologisk aktivitet.

Jorden er et særtilfælde, fordi den egentlig er for lille. Ifølge Diana Valencia er forklaringen, at Jorden har store mængder vand, som presser på pladerne og svækker dem tilstrækkeligt til at holde dem bevægelige.

»Det er måske ikke noget tilfælde, at Jorden er den største klippeplanet i vores solsystem, og også den eneste med liv,« siger hun.

Den nye viden får betydning for de forskere, der leder efter liv i Universet. Fremover vil der være mange planeter, de ikke behøver at interessere sig for. Men der vil også være øget håb om at finde en planet med liv, mener hendes kollega Dimitar Sasselov, som leder Harvards Origins of Life Initiative.

»Der er nemlig rigtig mange potentielt beboelige planeter,« siger han og tilføjer, at landskaberne ikke vil afvige forfærdelig meget fra Jordens.

For større planeter med hurtigere pladebevægelser vil ikke have brug for så lang tid for at danne bjerge og oceansænkninger, og for at recirkulere dem. Dermed vil bjerge ikke blive højere end her.

»En Superjord vil nok føles lidt hjemlig,« konstaterer Dimitar Sasselov.



10. jan 2008 kl 17:16

Carsten Scherrebeck Møller

En tilstrækkelig lille planet?

Dette er et spørgsmålstegn, om en gasplanet forhindrer liv.

Derimod sandt: En tilstrækkelig stor planet. Ellers vil planeten stivne og atmosfære forsvinde --> magnetfelt forsvinde --> overfladen miste beskyttelse imod solvinde og stråling fra universet, og også miste evnen til at ompløje, den reguleringsmekanisme der stabiliserer en planet imod forandringer og imod forureninger.

Endnu et krav: Et tilstrækkeligt udrenset solsystem. Ellers vil planeten blive ramt for ofte og for voldsomt af kosmiske katastrofer. Men, måske udvikler alle solsystemer sig således, udrenser sig selv i løbet af måske én milliard år.

Og: Supernova eksplosioner nu af da, ikke for nære, eller alternativt en planet i et solsystem der i sit store galakse-omløb periodisk bevæger sig forbi en koncentration af røntgen-stjerner. En passende dosis ekstra stråling, nu og da, er sandsynligvis nødvendig for at livsarter kan vedblive med at udvikle sig, for ellers vil de specialisere sig ihjel. Problemet er kendt i optimeringsformler, at et beregnet optimum risikerer at spærre sig inde i en dal, uden evne til at flytte sig over lokale mure, som kan forhindre formlen i at finde en bedre dal i nærheden, og som kræver hjælp, for eksempel ved at tilføje en tilfældighedsfaktor i formlen.

Astro-jægere skal desuden huske på, at de med deres observationer leder i et ældgammelt museum, at hvad de finder, ikke eksisterer mere, og ikke har gjort det i ufattelig lang tid. Det betyder, at hvis de vil lede efter en brugbar adresse, da skal de anvende reverse engineering. De skal samtidig have forestillingsevne, hvilke ødelæggelser vi, for eksempel, vil kunne gøre i et solsystems nærmeste univers om måske ét hundrede tusinde år, i hvilken skala, måske vil vi til den tid kunne omflytte på gigantplaneter. Jeg ville lede efter sådanne tegn, monstrøse entreprenøragtige fænomener, hvis jeg havde en kikkert.


10. jan 2008 kl 21:58

Lasse Westy Bech

Så det er kun når det er os der frigiver det, at det er farligt?

Vulkaner og jordskælv frigiver CO2 til atmosfæren, som holder vores planet behageligt varm. Uden dem ville livet ikke kunne eksisterer, og hvis Jorden blot havde været en smule mindre, havde der ikke været tektoniske bevægelser, konkluderer amerikanske forskere.

Et hoax af en anden verden. Når vi nu ikke tror på satan... CO2


10. jan 2008 kl 22:24

Thomas Østergaard

Re: Så det er kun når det er os der frigiver det, at det er farligt?

Vulkaner og jordskælv frigiver CO2 til atmosfæren, som holder vores planet behageligt varm. Uden dem ville livet ikke kunne eksisterer, og hvis Jorden blot havde været en smule mindre, havde der ikke været tektoniske bevægelser, konkluderer amerikanske forskere.

Så kom det endelig frem! CO2 er nødvendig for at holde kloden varm. Hvad hyler I for?


10. jan 2008 kl 23:22

Uffe Korsbech

Varme fra naturlig radioaktivitet

Til artiklen kunne man godt tilføje følgende:
For at pladerne kan bevæge sig, skal jordens indre være flydende - altså meget varm.
Skal jordens indre holdes varm i 4,5 mia. år, må der være en energikilde, der kompenserer for varmestrømmen op til jordoverfladen.
Månens tidevandseffekt giver lidt friktionsvarme, men det er ikke nok.
Energikilden er naturlig radioaktivitet i form af uran, thorium og kalium-40.
Det bemærkelsesværdige er, at der netop er passende mængder af disse stoffer, så jordens indre hverken bliver for varm eller for kold.


11. jan 2008 kl 00:37

Hans Henrik Hansen

Re: Varme fra naturlig radioaktivitet

For at pladerne kan bevæge sig, skal jordens indre være flydende - altså meget varm

- ja, og seneste udgave af 'Weekendavisen' (4. ds.) har faktisk en meget interessant artikel om de (mulige) mekanismer, der forårsager kontinenternes drift (mv.).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.