Elbiler fylder vejene, boligejere har egne varmepumper, farvandene er fyldt med havvindmøller og kulkraftværkernes CO2 lagres under jorden. Det er blot nogle af de forandringer, vi nødvendigvis må indstille os på, hvis det rød-hvide kongerige tager sin del af den internationale klimabyrde og reducerer udslippet af drivhusgasser med 80-90 pct. i 2050.

Intet mindre end danskernes hverdag og levevilkår står på spil, når samfundet skal fungere stort set uden udledning af drivhusgasser.

Miljøstyrelsen har derfor bedt rådgiverfirmaet Cowi om at undersøge, hvad det vil betyde for Danmark at fjerne op mod 80 pct. af udslippet i løbet af de næste 42 år.

»Det vil uundgåeligt kræve, at vi indretter Danmark på en ny måde. Udfordringen er enorm, men der er grund til at tro, at vi kan finde fornuftige løsninger, som gør, at vi stadig kan spise kød hele ugen og køre rundt i vores egne biler,« siger miljøøkonom i Cowi, Mikkel Kromann.

Cowi-rapporten er den første kortlægning af så massive reduktioner i Danmark. Beregningerne er endnu ikke færdige, men Ingeniøren får her en forsmag på Cowis billede af klima-Danmark anno 2050, der blandt andet inddrager den omdiskuterede CO-lagring (CCS) for at få CO2-forureningen helt i bund.

»Elbiler, varmepumper, havvindmøller og CCS er nogle af de teknologier, vi simpelthen bliver nødt til at benytte. Problemet er, at vi har rigtig mange køer, som forurener med metangas, når de prutter og bøvser. Hvis de skal bevares, er transportsektoren og energiforsyningen stort set nødt til at være CO2-neutrale, hvis vi samlet set skal opnå helt store reduktioner,« siger Mikkel Kromann.

Scenarier er lette at realisere
Hverken danske eller udenlandske regeringsledere er ude med løfter om at reducere i nærheden af 80-90 pct., men scenariet kan hurtigt blive virkelighed.

Ifølge FN's klimapanel er det nødvendigt som minimum at halvere verdens samlede udledninger i 2050 for at undgå uoprettelige klimaforandringer, og en halvering globalt vil ifølge eksperterne kræve, at rige lande går forrest og fjerner 80-90 pct. af drivhusgasserne.

På baggrund af den kommende rapport anslår Mikkel Kromann, at det i Danmark er realistisk at reducere 60-70 pct. uden at forringe danskernes hverdag. Også til en overskuelig samfundsomkostning på omkring en procent af bruttonationalproduktet.

Skal reduktionerne inden for Danmarks grænser være større, bliver det til gengæld dyrt.

»De sidste procenter er klart de dyreste, men hvis det står og falder med om København svømmer over, vil det sandsynligvis også være muligt at reducere 80 pct. af emissionerne,« siger Mikkel Kromann.

De helt store reduktioner skal ske inden for energiforsyningen og transportsektoren, der ifølge Danmarks Miljøundersøgelser tilsammen bidrager med 78 pct. af de danske drivhusgasudledninger.

Varmepumper i stedet for oliefyr
I Cowis fremtidsscenarium skal forbruget af kul, gas og olie skubbes over på strøm, der kommer fra CO2-neutrale kilder. Således skal elbiler erstatte benzinslugerne, og varmepumper skal erstatte oliefyr og fjernvarme til boliger, kontorbygninger og mindre produktionsvirksomheder. Løsninger, der stadig kræver teknologiudvikling, men som vil kunne fungere uden at forringe danskernes hverdag.

Til gengæld vil det øge strømforbruget væsentligt. Her er havvindmøller den oplagte løsning, men de kan næppe udgøre mere end halvdelen af fremtidens strømforbrug, da det endnu ikke er muligt at lagre strømmen til perioder med spidsbelastning. Bølgekraft og solceller kan blive et vigtigt bidrag, men ikke med mere end 5-10 pct. af strømforbruget. Teknologien er stadig dyr, strømmen er vanskelig at lagre, og antallet af soltimer begrænser potentialet for solenergi i Danmark.

Derfor skal Danmark ifølge Mikkel Kromann satse på at opsamle og lagre kulkraftværkernes CO2-udledning under jorden. Den såkaldte CCS-teknologi kan sikre CO2-neutral strøm fra kulkraftværkerne og samtidig bidrage væsentligt til varmeforsyningen.

»CCS er stadig ekstrem dyrt, og det er nødvendigt at finde helt sikre løsninger. Men på nuværende tidspunkt ligner det en meget oplagt teknologi, selv om der stadig er vanskeligheder forbundet med at kombinere CCS med vindkraft,« siger han.

Mikkel Kromann understreger, at Cowis fremtidsbillede ikke går i systemtekniske detaljer. Han betegner det som et overblik, der skal give et tidligt bud på reduktionspotentialet, som det tegner sig i dag.

Der er stadig betydelige huller i regnestykket, hvis Danmark skal helt op og reducere 80-90 pct. af drivhusgasudslippet. Især mangler der klimaløsninger inden for flytrafikken, landbruget og en 100 pct. bæredygtig strømforsyning. Men på 42 år kan der også ske meget inden for udviklingen af nye teknologier.

»Der er mange ubekendte, når vi kigger på 2050. For 40 år siden anede vi ikke engang, hvad en computer eller en mobiltelefon var,« siger Mikkel Kromann.

Han påpeger, at også energibesparelser kan få stor betydning for at få regnestykket til at hænge sammen. Ifølge flere undersøgelser er 30-40 pct. mindre energiforbrug langt fra urealistisk. Det begrænser på en gang behovet for grøn strøm og minimerer forureningen fra de sektorer, hvor klimaløsningerne glipper.