Usikkerheder og mangler i Infrastrukturkommissionens endelige rapport, der udkom i går, gør den utilstrækkelig som grundlag for de milliardstore trafikinvesteringer, som politikerne skal diskutere og vedtage til efteråret.

Det mener en række kritikere.

»Hvis politikerne skal kunne vurdere, hvilke projekter der er de vigtigste, kræver det et langt bedre beslutningsgrundlag, end kommissionen giver,« siger trafikprofessor Otto Anker Nielsen fra Center for Trafik og Transport på DTU.

Kommissionens opgave har været at komme med analyser og anbefalinger, som politikerne kan bruge, når de til efteråret går i gang med at forhandle en aftale om milliardstore trafikinvesteringer fra 2013 og frem. Investeringerne skal forhindre de massive trængselsproblemer, der risikerer at opstå, hvis trafikmængden stiger som kommissionen forudser: Frem mod 2030 vil trafikken på statsvejene vokse med 70 procent og med fem-ti procent på banen.

Kommissionens anbefalinger om, hvilke projekter, der først skal sættes i gang er korrekte nok, mener Otto Anker Nielsen, men politikerne får ikke det nødvendige grundlag for at udvælge den næste generation af infrastrukturprojekter.

Erkender dårligt grundlag
»For at vurdere den næste generation af projekter, er der brug for en landsdækkende trafikmodel i stil med dem Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England bruger til at beregne effekterne af infrastrukturbeslutninger. Alt vil være bedre, end det, vi har i dag,« siger Otto Anker Nielsen.

I Danmark er det kun hovedstaden, der er dækket af en trafikmodel, så i resten af landet kan man ikke vurdere, hvad anlægget af en ny vej eller forbedrede togforbindelser egentlig vil betyde.

Infrastrukturkommissionen lægger ikke skjul på, at rapporten ikke er god nok til langsigtede prioriteringer.

»Vi har gjort det bedste, vi kunne, med det vi havde. Og så foreslår vi, at der bliver lavet en bedre model,« siger økonomiprofessor Birgitte Sloth fra SDU, der har siddet med i kommissionen.

Et andet handicap er, at regeringen - ifølge kommissionen selv - har forbudt medlemmerne at undersøge vigtige styringsinstrumenter som kørsels- og bilafgifter.

Forbuddet mod at overveje økonomiske incitamenter har gjort det svært for kommissionen at komme med anbefalinger, der seriøst kan reducere transportsektorens drivhusgasudledning, der i dag udgør 26 procent af Danmarks samlede udledning.

»Man kan ikke minimere CO2-udledningen med mere infrastruktur. Hvis man vil have mindre biltrafik, skal man hæve benzinpriserne eller rive veje ned. Begge områder lå uden for vores kommissiorium,« begrunder Birgitte Sloth.

Anbefalinger på miljøområdet begrænser sig således til et ønske om mere kollektiv transport, hurtig indførsel af alternative brændsler og minimering af naturbelastning ved nyanlæg.

Manglede klimaambitioner
Men kommissionen kunne have gjort meget mere, mener formanden for Danmarks Naturfredningsforening Gunver Bennekou, der på trods af flere offentlige kontroverser med resten af kommissionen stadig er medlem af den.

»Problemet er, at man har taget udgangspunkt i prognoser, der viser at vejtrafikken eksempelvis stiger så og så meget og så straks gået i gang med at beregne hvor meget vej, vi så skal bygge. I stedet burde man have set på, hvor meget CO2, vi regner med, at transporten må udlede, og så indrette vores infrastruktur efter det. Man kan ikke indrette en bæredygtig infrastruktur ud fra anbefalingerne.«

I sammenfatningen erkender kommissionen, at den ikke er kommet godt nok omkring klimaproblematikken til at kunne komme med flere konkrete anbefalinger. Derfor ønsker kommissionen, at der udarbejdes en samlet plan for klima og transport.

Ingeniøren ville gerne have interviewet kommissionens formand, Birgit Aagaard-Svendsen, men hun havde ikke tid før Ingeniørens deadline, onsdag.

1. Ringforbindelserne i Hovedstadsområdet skal sluttes på bane og vej.
Anbefaling:
- Nyt spor mellem København og Ringsted.
- Nordvestbanen udvides.
- Styrk kollektiv trafik.
- Motorveje mod Køge Bugt, Helsingør og i Ring 4 korridoren udbygges.
- Motorvej til Frederikssund.
- Havnetunnel undersøges.

2. Der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland.
Anbefaling:
- Styrk kollektiv trafik i regionen.
- Motorvejen på Vestfyn og Vejle-fjordbroen udvides.
- Kattegatforbindelsen er ikke umiddelbart nødvendig.

3. Der skal sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter.
Anbefaling:
- Find og ombyg forbindelsesvejenes flaskehalse og uhensigtsmæssige motorvejstilkørsler.

4. Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk.
Anbefaling:
- Analyser Danmarks muligheder som transitland, opkobling til højhastighedsbanenet og tilkobling til europæisk banegodsnet.
- Lav strategi for havnenes baglands infrastruktur.
- Udvid kapaciteten ved Limfjordskrydningen.

5. Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen.
Anbefaling:
- Indfør landsdækkende trafikinformationssystem og dynamisk skiltning der blandt andet advarer om kø og viser alternative ruter.
- Lav forsøg med vendbare vognbaner.
- Lav nødvendig it-infrastruktur.

6. Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres.
Anbefaling:
- Hurtig indførsel af alternative brændstoffer.
- Begræns støj.
- Mere smidig trafikafvikling.
- Bedre kollektiv trafik.
- Lav plan for klima og transport.

FEM INDSATSER
A: At der investeres i de projekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast.
B: At den nødvendige vedligeholdelse af infrastrukturen sikres.
C: At private kompetencer inddrages i forbindelse med organisering og styring af anlægsprojekter.
D: At der gennem helhedsplanlægning sker koordinering af den fysiske planlægning, herunder by- og erhvervsudvikling, og infrastrukturplanlægning.
E: At der sættes yderligere fokus på forbedringer af trafiksikkerheden.