Det har gentagne gange været fremført, at Danmark har behov for en ekstra fast forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, også for at gøre samfundet mindre sårbart i situationer med lukning af Storebæltsbroen, der bl.a. forekommer i stormvejr.

Den gamle idé om en fast forbindelse via Kalundborg-Samsø-Hov er dukket op igen, og ud over at udgøre en ekstra forbindelse vil den samtidigt reducere afstanden fra København til Århus og Nordjylland med 100 km.

En fast forbindelse via Kalundborg og Samsø er imidlertid en meget stor og tung sag både økonomisk, naturmæssigt og miljømæssigt. F.eks. en motorvej hen over Røsnæs eller en dæmning/bro over den lavvandede Svanegrunden, der er et internationalt beskyttet vådområde ( Ramsarområde), samt behov for omfattende landanlæg i øvrigt.

Der er imidlertid også en mulighed for at etablere en tosporet vejbro/tunnel over Langelandsbælt mellem Spodsbjerg og Tårs, hvor der kun er 12 km over bæltet. Helst en tunnel, som ikke kan lukkes på grund af stormvejr, f.eks. en otte km tunnel og en fire km lavbro. Behovet for tilsluttende landanlæg begrænser sig til nogle få kilometer landevej på hver side.

Afstanden mellem Odense og København via Spodsbjerg-Tårs er 100 km længere end over Storebælt, men hvad betyder 100 km ekstra i forhold til at skulle vente et ukendt antal timer på en genåbning af Storebæltsbroen?

En sådan fast vejforbindelse mellem Spodsbjerg og Tårs vil nok også bidrage til at afhjælpe udkantsproblemer på Langeland og Vestlolland. Desuden - og det er nok så væsentligt - så vil en fast forbindelse mellem Spodsbjerg og Tårs give direkte adgang fra Fyn til en Femernbro, således at denne, trods brotakst, også kan blive til en vis gavn for Fyn.

Afstanden fra Odense via Spodsbjerg-Tårs-Rødby til Hamborg er den samme som via Lillebælt-Sønderjylland, nemlig cirka 300 km.