Jeg glæder mig at se nærmere på den rapport. Indtil videre har vi kun hørt om vejtrafik "som jo kommer os alle ved".
Jeg håber på at der også er fokus på, at transport med tog og via vandvejen netop kan løse mange af vejtrafikkens problemer med forstoppelse - og løse verdens problemer med hensyn til vejtrafikkens stadig voksende CO2-udslip.
At overlade at finde en transportløsning til markedskræfterne, vil altid sigte efter den laveste fællesnævner, nemlig veje, som jo er gratis at bruge (indtil videre - undtagen på visse brostrækninger).
Ligesom vi i Danmark har det med at betragte sporvogne som museumsgenstande, så betragter vi også vejtransport som uløseligt forbundet med et "moderne" samfund.
Men vejkøretøjer er desværre stadig forsynet med osende og igennem mere end 100 år stort set uændrede motorkontruktioner, som i deres natur aldrig vil kunne blive "stuerene", uanset hvor mange "bleer" (katalysatorer og partikelfiltre), de får på. Er det "moderne" ?
Protester mod overgangen fra sporvogne til osende dieselbusser i København i 1970'erne blev affejet som nostalgi!
Og selvom der siden er kommet metro til, så har den jo ikke erstattet busserne, vel ?.
Det var unægteligt et tilbageskridt, som skyldtes at der ikke var vilje til et skridt frem (istedet for tilbage) mod at forny de nedslidte skinner og rullende materiel og i samme forbindelse finde løsninger, så der var plads til både vej- og sporvognstrafik, sådan som det ses i bl.a. Göteborg og Lissabon og andre moderne storbyer.
Næ, her i Danmark slog igen den laveste fællesnævner igennem, nemlig vejtransport - med begrundelse i økonomi. Ingen beslutningstagere tænkte på miljøet dengang, men selvom vi burde være blevet klogere siden, så er er vi godt igang med at begå den fejl igen, bare i endnu større skala, ved at favorisere vejtransporten, mens f.eks. jernbanetransport af gods skrumper stadig ind.
At 1 mand i 1 stk. 500 HK lastbil futter rundt med 1 stk. container, mens 1 mand i 1 stk. 3000 HK lokomotiv kan flytte et par tusinde tons på skinner, overgås altid af økonomiske argumenter. Og økonomi og miljø kan i det her tilfælde være hinandens modsætninger, også - og især - når det drejer sig om transport af halv- og helfabrikata og også fødevarer, hvor varer tilbagelægger stadig flere kilometer på landevej inden de ender hos forbrugerene (ved fødevarer kaldet foodmiles).
Udover det økonomiske argument er der det tidsmæssige argument - at virksomheder sparer planlægning, fordi en vare kan være "hurtigt" fremme via landevejen. Men det kan man planlægge sig ud af. Som forbruger kan det jo være ligegyldigt om en pose havregryn har været 4 eller 5 dage undervejs, når bare der er noget på hylderne, når man skal bruge det. For miljøet er det jo ikke ligegyldigt om havregrynet er kommet med tog eller lastbil fra f.eks. Tyskland eller måske endda med fragtfly fra fjernere egne.
Lomborgske argumenter om at det ville være billigere at dyrke alle tomater til Europa i Sydafrika og så flyve dem herop, tager ikke hensyn til tomaternes andel i luftforureningen pga den lange transportvej - og at udledning i højderne er mere skadeligt end hernede ved landjorden.
Tomater kunne såmænd dyrkes "gratis" her i Danmark, hvis vi ellers måtte udnytte lavtemperatur-kølevand fra kraftvarmeværker til at opvarme nærliggende drivhuse med. Men sådan er der jo så meget...
Alt det her burde være gammelkendt viden, som nu får endnu en tur rundt i cirkusmanegen, men det er måske ligeså ukendt i politiske kredse som at brint ikke er en energikilde, men en energibærer.
Men forståelsen af brintens rolle skal nok komme, efterhånden som flere (forhåbentlig) får berøring med det.
Miljøet er derimod superaktuelt og berører os alle, så her kunne en bedre forståelse også være ønskelig, men på miljøets betingelser, ikke (kun) økonomien og markedskræfterne.
Alle taler om vejret, men ingen kan gøre noget ved.
Nu taler alle om miljøet, men ingen gør noget, selvom der vitterligt KAN gøres noget.
Få nu først og fremmest noget af alt det gods over på jernhjul - de ruller lettere, togene har deres egne trafikkorridorer, så de ikke oser børn og cyklister i hovedet, der er endda mulighed for eldrift, og energiforbruget er kun end brøkdel pr. tonkilometer, sammenlignet med gummihjul.
Lastbiler kan så bruges til dét, de er gode til, nemlig til distribution, til transport af let fordærvelige varer og til servicefunktioner (renovation, etc.).
Det ville uden tvivl hjælpe noget på trafiksituationen, men sålænge der ikke tages initiativer til andet end at udbygge vejnettet yderligere, fordi markedskræfterne dikterer vejtransport som det eneste saliggørende, så styrer vi mod intet mindre end en katastrofe, både mht. miljø, fremkommelighed og de økonomiske tab, der er forbundet med manglende fremkommelighed.
Til slut: Angående de vendsysselske motorveje, så synes mange københavnere åbenbart at det er ligeså ulogisk at der skal ligge motorveje heroppe, ligeså vel som det for jyder kan være svært at fatte hvorfor en Landbohøjskole skal ligge på Frederiksberg!
De vendysslske motorveje bliver skam brugt flittigt (og her kan der køres med motorvejsfart!), men en trafikmåling en søndag aften i oktober måned giver unægteligt et andet trafikbillede end ferie-færgetræk fra Frederikshavn (som Ove Andersen omtaler) i juli måned. Men der holder trafikmålingsfolkene jo nok ferie... .
