/energi

Med græs kan biobenzinen blive ægte grøn

Græs kan blive fremtidens energiafgrøde, mener dansk professor. Amerikansk forskning viser, at præriegræs giver 22 gange større miljøfordele, når der skal brygges bioethanol, end majs.

Klik for at se billedet i stort

Præriegræs eller switchgrass kan blive den store amerikanske enerigkilde i fremtiden. (foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mette Buck Jensen, onsdag 09. jan 2008 kl. 11:57

Præriegræs leverer fem gange så meget energi retur, når det bruges til at producere bioethanol, som det kræver at dyrke.

Det viser resultaterne af det hidtil største forskningsprojekt med at benytte græsset til biobrændstof, udfør af forskere og landmænd i USA. Resultaterne, der er skabt i samarbejde med det amerikanske landbrugsministerium, er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne har beregnet, at græsserne leverer 540 procent af den energi, der er blevet brugt i produktionen, retur i form af ethanol. Majs giver til sammenligning kun 25 procent mere energi, end produktionen kræver.

Professor Claus Felby ved Skov og Landskab under Københavns Universitet har ikke set den nye rapport, men umiddelbart tror han ikke på, at man kan få fem gange så meget energi ud af præriegræsset, som man har brugt under produktionen.

»Det kan man end ikke gøre med fossile brændstoffer. Der er god økonomi i flerårige græsser, men der må være udeladt nogle ting i det regnskab,« siger han.

Claus Felby er dog sikker på, at græs i fremtiden kommer til at spille en vigtig rolle i produktionen af biobrændstof. I Danmark vil det dog ikke blive præriegræs, der ikke kan klare vores klima.

»Hvor stor betydning græs kommer til at spille er svært at sige, men vi vil begynde at se det om fem års tid,« forudser han.

Professoren fremhæver især, at man med flerårige græsser slår flere fluer med et smæk.

»Med flerårige græsser får man mere kulstof oplagret i jorden, ligesom udslippet af andre drivhusgasser også er lavere. Samtidig giver græsserne et godt energiudbytte og er nemt at konvertere til bioethanol,« siger Claus Felby.



09. jan 2008 kl 15:46

Paul Hegedahl

Et spørgsmål om præriegræs

Kan præriegræs gro i Afghanistan?

Med venlig hilsen
Paul Hegedahl


09. jan 2008 kl 22:33

Peder Christian Stoholm

Glem ikke kraftvarme

Det er også interessant at benytte græsser til produktion af el og varme.


09. jan 2008 kl 22:37

Finn Okkels

Velegnet dansk græsart

I Danmark har vi den forædlede græsart, strandsvingel, som er kendetegnet ved at være meget sygdomsresistent (kan indeholde en såkaldt endofyt-svamp som hindrer bl.a. insektangreb), robust og nøjsom (meget dybe rødder gør at næringsstoffer ikke kan udvaskes og den kan tåle meget lange tørkeperioder). Det er en flerårig plante/afgrøde som er let at dyrke/høste med konventionelle redskaber og maskiner. Strandsvingel er formodentlig den afgrødeart, der giver det største tørstof/kulstofudbytte af alle afgrøderne på vore breddegrader og samtidigt er det formodentlig også den afgrøde der kræver mindst energi at dyrke, mens energiforbruget til høst og transport af den friske afgrøde (grønt græs) er forholdsvis højt. Udvikling af små gårdanlæg hvorfra man kun transporterer slutproduktet (bioethanol) over længere afstande vil kunne løse det problem - og samtidigt muliggøre anvendelse af restproduktet lokalt som foder, hvilket også vil begrænse energiforbruget til håndtering af restproduktet.

Et problem er at strandsvingel indeholder en del lignin, som kan vanskeliggøre den enzymatiske nedbrydning af kulhydraterne. Det er imidlertid muligt at reducere lignin-indholdet markant ved brug af bioteknologiske forædlingsmetoder eller ved traditionel forædling, men det er et forholdsvis langvarigt projekt, som man derfor allerede nu bør investere i / igangsætte, hvis man ønsker at producere bioethanol fra afgrøder som belaster miljøet mindst muligt.
Danske græsfrøavlere er blandt verdens allerstørste producenter og eksportører af græsfrø - og de danske græsfrøproducenter har stor erfaring med effektiv produktion af strandsvingelfrø.


09. jan 2008 kl 23:32

Peder Christian Stoholm

Re: Velegnet dansk græsart

Strandsvingel lyder som et spændende biobrændsel.
Hvad med skårlægning, tørring på marken, presning i bigballer og anvendelse til kraftvarme?
Alternativt til tørrig på marken kunne jeg forestille mig våd indbringning til tørring og pelletering/brikettering/ballepresning og kraftvarme. (Tørringen kan både på kraftvarmeværket og mere decentralt gennemføres som såkaldt damptørring, der giver mulighed for regenerering/genbrug af langt hovedparten af tørreeffekten.)


10. jan 2008 kl 00:05

Thomas Gade

Trykkoger

Udover tørringen, kan man smide græsset i en trykkoger og presse det til olie som naturen gør. Eller lad bakterier og enzymer tygge det til etanol. Der går lige nogle år inden det sker, og indtil da må det konkurrere med halm.
Ihvertfald er det godt at køre forsøg med det.


10. jan 2008 kl 06:12

Martin Sørensen

det er umuligt at afgøre hvad der er rigtigt nu

politikerne må lave regler der helt enkelt udvælger løsningerne på energi udfordingen, ved at bruge markdes mekanismerne rigtigt.

Om prærie græs omdannet til bio etanol er en gangbar løsning eller om det er batteri systemer til elbiler, brint, bio gas, bio etanol på tradisionel eller noget helt trejde der er løsningen eller en af de mange del løsninger kan ikke afgøres uden at udvikle et grundlæggede økonomisk system der støtter udviklingen af de rette løsninger ved at indføre økonomisk afgifst system der straffer de løsninger der udleder mest co2 økonomisk mens løsninger der nedsætter co2 udslippet bliver beløndet.

En co2 moms kan effektivt gennemføre denne udvælgnings process. helt enkelt der skal betales markdes pris for at udlede co2 og det skal gøres dyre hvert år at udlede co2 med 5-10% forøget afgift. Mens løsninger der ikke udleder co2 er gratis og skattefrit. Brug moms princippet til at afskrive co2 momsen så forbrugeren altid betaler den reele afgift for en vare.
Er ex co2 lagring af kulkraft eller bio brændstoffer en gangbar løsning på problemet, så vil markdet udvælge de løsninger frem for andre løsninger.

Er det den dyreste metode at løseprobemet på så vil markdet afgøre at andre løsninger er bedre.

Den eneste fair måde at afgøre dette er ved at betale en reele afgift for at udlede co2.

Indtægterne fra co2 afgiften kan effektivt benyttet til at støtte projekter der giver mening exembelvist til at udfase olie til opvarming foremål, ved at indføre en skrotning ordning for oliefyr og olie kedler i process der stadigt er der. støtte forsning der finder de bedste metoder til at udvælge den bedste metode.

De danske politikere skal indføre den bedste metode til atspare co2.


10. jan 2008 kl 06:57

Henrik Rathje

Elefant græs

Nu da der lige kom en drejning indover biobrændsel. Så mener jeg at have læst at elefant græs ligeledes er et udemærket bioprodukt. Så vidt jeg husker var der noget med at en fodboldbane med elefant grasset gav hvad det svarede til 1000 liter olie og kan høstes 2 gange årlig. Desuden skulle elefant gras have den egenskab at suge forurening til sig.


10. jan 2008 kl 09:05

Brian Færch

udnytte græs i grøftekanter og græsplæner

Det kunne være rigtig godt, hvis man også kunne udnytte græs fra grøftekanter, græsplænerne i parker og parcelkvarterer mv....


10. jan 2008 kl 09:37

Jens Bonderup Kjeldsen

Re: det er umuligt at afgøre hvad der er rigtigt nu

Det er heldigvis ikke umuligt, men lidt besværligt er det!

På Plantekongressen (www.plantekongres.dk) i denne uge var der et par indlæg som kan hjælpe med at tage beslutningen.

Bioenergi - hvilke typer skal vi satse på?

http://www.lr.dk/planteavl/inf...#338

Hvad betyder en øget bioenergiproduktion for nitratudvaskning, jordens kulstofindhold og pesticidforbrug?

http://www.lr.dk/planteavl/inf....ppt

Der er ingen tvivl om at de energi og miljømæssige bedste afgrøder er de flerårige som f.eks. energipil, græsser osv.

Mht. til elefantgræs, så er det en af de muligheder der findes som også er nævnt i de to indlæg, den kan dog kun høstes en gang årligt (2 gange høst er prøvet!), og under danske forhold vil det kræve en relativ stor fodboldbane at nå 1000 liter olie ;-)


10. jan 2008 kl 15:32

Peder Christian Stoholm

Re: Re: det er umuligt at afgøre hvad der er rigtigt nu

Linket:

http://www.lr.dk/planteavl/inf...#338

er bestemt interessant, men overser desværre den både relativt billige og effektive mulighed for anvendele af ikke kun biogasfibre men også "rå" gødningsfibre på kraftvarmeværker.

Se evt. min artikel(/reklame?) side 8-10 på:

www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%....pdf

Desværre spænder de aktuelle rammebetingelser (ikke mindst "hvile-i-sig-selv" - reglen) stadig ben for brugen af bl.a. sådanne pt. affaldsklassificerede brændsler til kraftvarmeproduktion og biogasanlæg mangler således stadig afsætning for deres fosforholdige fibre.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk